Regeringen har forsøgt at give indtrykket af, at forhandlingerne om næste års finanslov ligger lige til højrebenet for SF og Enhedslisten: Den har undladt at gennemføre drabelige angreb på arbejderklassen i foråret, har blot ladet finansloven opsummere tidligere års ’reformer’, og den har fastholdt at der er ca. 1½ mia. kr. til forhandling af velfærdsforbedringer i finanslovsudspillet.

 

Så uanset at finansloven står på skuldrene af nær-nulvækst i kommuner og regioner, så har den i socialdemokrater og radikales egen selvforståelse været et oplæg til en fredsforhandling med EL og SF.

Læs også: En strammer-finanslov på skuldrene af nedskæringer og asociale reformer

Men knapt åbnede Folketingets i oktober før fortidens synder indhentede regeringens finanslovsforslag. Regeringens økonomiske politik har tømt statskassen og efterladt et oprydningsarbejde i milliardklassen inden forhandlingerne om finansloven overhovedet kan begynde.

Regeringens ufinansierede skattelettelser til de rigeste og erhvervslivet, samt stramme økonomiske dogmer i form af budgetlov, skattestop og krav om øget arbejdsudbud, har efterladt en ramme om forhandlingerne, som presser økonomien ned.

Først viste det sig, at regeringens overoptimistiske prognoser for den økonomiske vækst i 2015 ikke holdt. Derfor er der risiko for at statens underskud bliver større end EU’s konvergenskrav på mindst 3 pct. af BNP tillader. Regeringens svar på dette var en pensionspakke, der skulle fremrykke beskatningen af kapitalpensioner og udbetalinger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), og derved indbringe statskassen knapt 15 mia. kr. Dette skulle ske gennem at tilbyde indskydere på kapitalpension en skatterabat på 2,7 procentpoint (svarende til en skattelettelse på hele 6, 9 procent) og en rabat på 2,5 procentpoint for udtræk af indeståender i LD.

I løbet af et par dage fik regeringen SF og Enhedslistens ”forståelse” af denne finansiering af hullet i statskassen. Logikken i Enhedslistens accept af denne aftale halter en smule – mildest talt. For selvom fremrykning af kapitalpension har været et krav fra Enhedslisten i nogle år (og med god grund), er skattelettelsen til kapitalpensioner som middel til at opnå fremrykningen en klar forringelse. Skattelettelsen gavner entydigt de rigeste, der har de største pensionsopsparinger. Rabatten, som har været gældende i 2013 og 2014, har ifølge Skatteministeriet medført en udgift på 1,1 mia. kr. for at indbringe 15 mia. kr. i fremrykket beskatning. Antager man, at kapitalpension skal indbringe halvdelen af de forventede 15 mia. kr. i Pensionspakken, giver det en skatterabat til kapitalpensioner på ca. 0,5-0,6 mia. kr. i 2015.

Et kort øjeblik så det ud til at der nu igen var lagt op til rolige forhandlinger om finansloven. Men aldrig så snart pensionspakken var indgået, viste det sig, at regeringen ikke havde regnet med et så stort antal flygtninge og asylansøgere, som den seneste prognose tyder på.

Resultatet er, at der skal findes ekstra 4½ mia. kr. til at finansiere ophold og underhold af de ekstra asylansøgere. Ifølge Politiken er regeringens løsning at tage mindst halvdelen af pengene fra udviklingsbistanden, mens resten findes andre steder.

Også i dette tilfælde indhenter fortidens synder regeringen. For regeringen har ikke bare tømt statskassen, den har også bundet sig til de nyliberale dogmer, om fortsættelse af VK-regeringens skattestop samt det katastrofale nedskæringsregime i budgetloven. Det betyder på jævnt dansk, at regeringen ikke vil finde pengene i socialt ansvarlige skatter på de rige og erhvervslivet, men heller ikke vil øge statsunderskuddet en lille smule. Derfor er konsekvensen, at verdens fattigste skal finansiere, at der kommer flere flygtninge.

Denne øvelse er en massiv forringelse, og kan under ingen omstændigheder få Enhedslistens støtte.

Før det overhovedet er muligt for SF og Enhedslisten at forhandle 1½ mia. kr. i velfærdsforbedringer på finansloven har regeringen med dens selvpålagte dogmer og skattelettelser til erhvervslivet tvunget Enhedslisten og SF ud i en forhandlingssituation, hvor det tilsyneladende kun er muligt at vælge dårlige løsninger.

Ikke blot én gang, men hele to gange har regeringen bedt Enhedslisten og SF om at finde indtægter og besparelser for milliarder af kroner. Og samtidig har den indtil videre i offentligheden fastholdt, at der ikke kommer en løsning på dagpengespørgsmålet.

De groteske proportioner i denne finanslovs-proces udstiller, hvordan regeringens økonomiske politik har skabt en ramme om finansloven, hvor økonomien er alt for lille. Fortidens synder har indhentet regeringen og det er en dyr fornøjelse at rydde op.

Enhedslisten må fastholde et krav til finanslovs-forhandlingerne om, at der skal findes en dagpengeløsning. Og selvom vi selvfølgelig sagtens leve med, at regeringen fjerner bevillingen til f.eks. en organisation som GGGI, må det samtidig stå lysende klart, at hvis regeringen fastholder at ville redde sin underfinansierede økonomiske ramme i finansloven ved at tage milliarder fra udviklingsbistanden, må regeringen søge hjælp hos sine faste støttepartier til højre i salen

Men regeringen har også den mulighed at aftale en finanslov, der løser dagpengeproblemet, skaber mere lighed, bekæmper social dumping, retter op på velfærden i kommunerne og fremmer grøn omstilling. Det kan den gøre sammen med Enhedslisten, men det forudsætter, at den bryder med de selvpålagte budget-dogmer og den ulighedsskabende politik.

SAP’s forretningsudvalg, den 1.november 2014

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php