Er der en grænse for fattigdom i Danmark? Det var der vist nok engang, men med den borgerlige regerings diverse fattigdomsydelser synes grænseløsheden at have bredt sig.

 

For slet ikke at snakke om de mennesker, der er kommet til landet uden nogen mulighed for at modtage ydelser. For en dels vedkommende må det offentlige end ikke blot give ting og sager, indsamle "tøj til vinteren". Dette gælder også for borgere fra andre EU-lande.

Gader, væresteder og herberger for socialt udsatte opsøges af borgere fra andre EU-lande. Nogle ender her som socialt udsatte i deres søgen efter arbejde. Som regel for at komme væk fra en værre situation i hjemlandet. Også af den grund må en krisepolitik udvikles på tværs af grænserne i Europa, selv om socialpolitik og bekæmpelse af fattigdom er et nationalt anliggende.

Fattigdomsgrænse
I Danmark er antallet af fattige og folk, der socialt marginaliseres og udstødes, stærk stigende i de seneste år. Det er beskrevet gennem flere artikler i Socialistisk Information. Fattigdom kan ses fra flere vinkler. Men flere organisationer og forskere mener ikke desto mindre, at fattigdommen kan måles.

En arbejdsgruppe har forslået at der laves en fattigdomsgrænse. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Rådet for Socialt Udsatte, Red Barnet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Frelsens Hær, Dansk Socialrådgiverforening, LO, CASA, samt en række enkeltpersoner, der er involveret i problemstillingen. Arbejdsgruppen mener, at det er vigtigt at måle fattigdom og på den måde finde ud af, om færre eller flere danskere havner i reel fattigdom. Det vil også, som gruppen skriver, give et godt billede af, hvem de fattige er, og hvordan samfundet kan sætte ind for at løse fattigdomsproblemer. Gruppen kommer med et bud på, hvordan fattigdom kan opgøres.

Arbejdsgruppen anbefaler at kombinere tre forskellige metoder, når fattigdomsudviklingen skal gøres op. For det første ved at måle den relative fattigdom. Dvs. hvor mange penge, man har sammenlignet med landets øvrige borgere. For det andet ved at se på, hvad det som minimum koster at leve et anstændigt liv i Danmark og endelig for det tredje ved at se på, hvilke afsavn børn og voksne lider.

En talsmand fra arbejdsgruppen, Finn Kenneth Hansen, forskningsleder ved CASA, siger, at de tre metoder tilsammen giver de brikker, der skal til for at levere et fyldestgørende og nødvendigt billede af fattigdom. Og han ønsker, at Danmarks Statistik bør stå for at udarbejde de årlige fattigdomsstatistikker.

Fattig hvornår?
Man er fattig i Danmark, hvis man f.eks.

  • Har så lav en disponibel indkomst, at man ikke kan forbruge og deltage i samfundslivet i overensstemmelse med den almene livsstil.
  • Har et budget, der ikke muliggør, at man kan "sammensætte en kurv af nødvendige varer" – svarende til et nødvendigt og beskedent forbrug til aktiv deltagelse i samfundet. 
  • Ikke har økonomisk mulighed for at købe varer eller deltage i aktiviteter, som der hersker bred enighed om, at både voksne og børn skal have mulighed for.

Et eksempel på en fattigdomsydelse er starthjælpen, som blev indført af VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti i 2002. Meningen var at få nye indvandrere i arbejde så hurtigt som muligt. Reglerne ramte imidlertid også de danskere, der havde opholdt sig i Danmark i mindre end syv af de sidste otte år, og som ikke kunne forsørge sig selv, når de vendte tilbage. Etniske danskere på denne ydelse udgør idag 33 procent af den samlede andel af starthjælpsmodtagere.

Starthjælpen svarer til 30-40 procent af kontanthjælpen. Erfaringerne viser, at ydelserne ikke får modtagerne ud på arbejdsmarkedet. I stedet låses folk fast i en fattigdomsskrue. Og denne fattigdom er ødelæggende for folks liv og medfører social isolation og helbredsproblemer. Halvdelen på de laveste sociale ydelser har dårligt helbred mod to pct af de, der er i arbejde.

Den går i arv
Jørgen Elm Larsen fra Københavns Universitet, der forsker i konsekvenserne af at leve på de laveste sociale ydelser, siger, at der er en klar sammenhæng mellem dødelighed og sociale kontakter. Fattigdom og ensomhed sætter sig i hele kroppen og funktionsevnen som en nedslidning.

I en ny undersøgelse melder 99 af Røde Kors’ lokalafdelinger om stigende fattigdom i deres kommune inden for de seneste år. 56 pct af børnefamilier på nedsat kontanthjælp har måttet opgive at dyrke fritidsinteresser, viser en undersøgelse fra CASA.

Endvidere rammes mange indvandrere som følge af lavere overførelsesindkomster. Regeringens udvidelse af 300-timers reglen til en 450-timers regel, lavere ydelser på introduktionsydelse og starthjælp og indførelse af kontanthjælpsloft har alle været medvirkende til, at flere indvandrere ender i langvarig fattigdom. Denne udvikling er stærkt bekymrende, blandt andet set i lyset af, at fattigdommmen rammer de langvarigt fattiges børn. Disse bor især i de såkaldte ghettoer, som ikke gør problemstillingen mindre. Fattigdomsproblemet føres videre til næste generation.

Ophæv fattigdommen
Som logisk følge af ovenstående må alle fattigdomsydelser væk. De skal løbende reguleres, så et anstændigt liv kan føres, som omtalte arbejdsgruppe siger. Desuden må man se seriøst på, hvad der har ført og fører til social udstødelse og marginalisering.

"Arbejdskraftens værdi" betales svarende til, hvad det koster at få den til at reproducere sig. Tilsvarende må kravet være, at fattigdom ophæves, og at niveauet sættes ud fra, hvad det koster at reproduceres sig og sin familie, leve et anstændigt liv i det givne samfund.

Arbejde og anstændige levevilkår for alle må være et samlende krav. En fælles kamp mod arbejdsløshed og mod fattigdom ligger lige for og hænger sammen. Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse. Mange er sendt ud i meningsløs "aktivering". Og fattigdommen stiger med nye rekordtal.

Opslået i Socialt og Bolig

single.php