I morgen, mandag, fremlægger den berygtede dagpengekommission endelig sin rapport med forslag til, hvordan et nyt dagpengesystem skal se ud. Et forslag, som ser ud til at skulle mødes med massiv modstand.

af SAPs Forretningsudvalg

 

I 2010 lykkes det den tidligere VK-regering at forringe dagpengesystemet massivt gennem en fordobling af genoptjeningskravet og en halvering af dagpengeperioden. Et angreb på hele arbejdsmarkedets sikkerhedsnet, som førte til præcis det ønskede resultat: 60.000 faldt ud af dagpengesystemet alene første halvår 2015 (modsat de ”2-4.000”, regeringen havde anslået, da forringelsen skulle vedtages) – og det lykkedes at skabe et langt mere usikkert arbejdsmarked, som sikrede en løntilbageholdenhed/-tilbagegang blandt de arbejdende kollegaer.
Alene forringelserne af dagpengesystemet har medført en besparelse på ca. 4,6 milliarder fra 2013 til 2016.
 

Små forbedringer betalt af nye forringelser
Siden reformen trådte i kraft er det kun lykkes at presse den socialdemokratiske regering til mindre lappeløsninger, og historien om en fælles interesse i en ”helt dækkende løsning” er blevet købt i offentligheden med nedsættelsen af dagpengekommisionen. En kommission, som vel at mærke alene har haft til opgave at finde på forslag til ændringer af systemet indenfor den økonomiske ramme – altså uden at tilbageføre nogle af de 4,6 milliarder, man har sparet.
I morgen, mandag, fremlægges så det endelige resultat – men skal man tro på det, der er lækket til pressen, så er der intet større nyt under solen. Tvært imod viser kommissionen sig helt forventeligt at finde nye interne områder at forringe, for så til gengæld at give lidt i den anden ende. Ingen af de ca. 22 anbefalinger, som kommissionen forventes at fremlægge, adresserer for alvor problemet for de 75-80 % af de udfaldstruede. Forslagene kan måske redde i omegnen af 4.000, betalt af andre grupper i systemet – den overordnede tendens er klar: En lidt bedre dækning af de højtlønnede under normale ansættelsesvilkår, på bekostning af de lavestlønnede med ustabile ansættelsesvilkår.
Hovedpunkterne er:
 

  • Lettere genoptjening, og længere dækning: Den centrale del af forslaget, og forbedringen, skulle efter sigende være en ny beskæftigelseskonto, hvor den ledige fremover vil få et mere fleksibelt system, så 1 måneds arbejde resulterer i 2 måneders dagpenge – op til 3 år. Dermed skulle det blive lettere for løstansatte at genoptjene, og ubrugte måneder vil kunne overføres.
  • Lavere dagpengedækning for nyuddannede: En af de helt store tabere i det nye forslag bliver nyudlærte, som i forvejen har en lavere dimittendsats – fremover skal de skæres fra 678 kr. om dagen til 645 kr. – en besparelse på ca. 33kr. pr. dag for den gruppe på arbejdsmarkedet, som i forvejen slås med de største ledighedsprocenter, som ofte står med en studiegæld, og som i forvejen er svære at inkludere i de faglige fællesskaber. Samt en gruppe som i forvejen ofte er udsat for ”indslusningslønninger” og generelt er dårligere stillet.
  • Indførelsen af karansdage for arbejdsløse: Endnu et forringelseselement skulle være indførelsen af karensdage i dagpengesystemet, så alle arbejdsløse pålægges op til 2 karensdage pr. kvartal, med mindre de finder arbejde i dette kvartal.  Dette vil svare til op til 8 årlige arbejdsdage uden dagpenge, eller en forringelse på ca. 3 % eller 6.000 kr. årligt.
  • Genoptjening efter indkomst: Et radikalt forslag, som kommissionen efter sigende kommer med, er at omlægge genoptjeningskravet fra at tælle arbejdsdage, til at tælle indkomst – så kun en månedlig indkomst over 17.700 vil tælle med i optjening. – Dette vil betyde at op mod 6.000 medlemmer ikke ville kunne tælle med, da deres indkomst ligger under beløbsgrænsen.

 

Forræderi kalder på handlekraftig opposition
At kommissionen holder sig indenfor rammerne af deres kommissorium, eller at de blot fortsætter deres liberalisering af dagpengesystemet er ingen overraskelse. Det mest forrykte i hele denne proces har dels været socialdemokraternes skiftende position, hvor de først gav en blacko-check til regeringen om at stemme for en hvilken som helst forringelse, og efterfølgende begyndte at snakke om at tilføre midler – nok de 600 millioner, så man kan ”nøjes” med tre årlige karensdage.
Men også fagbevægelsens ledere har vist deres manglende kampvilje i denne proces. Med en stor folkelig opbakning til en radikal forbedring af dagpengesystemet, havde de faglige ledere det bedst mulige udgangspunkt for at gå til kommissionen og kræve absolutte forbedringer, tilbagetrækning af tidligere forringelser eller tilbageførelse af de 4.6 milliarder – og ellers som minimum have forladt kommisionen og nægtet at deltage i en blåstempling af yderligere forringelser og opsplitning af grupper i dagpengesystemet.
I stedet  valgte Harald Børsting og Bente Sorgenfrey at deltage  kritikløst i forhandlingsspillet og blive medforfattere til forringelser af medlemmernes sikkerhedsnet.
Derfor står der meget mere på spil end blot det nye dagpengesystem, når fagforeninger på tirsdag har indkaldt til fagligt topmøde for tillidsvalgte i Arbejdermussets lokaler på Rømersgade i København kl. 16:00. Det handler nemlig ikke blot kritikken af et dårligt forslag fra en kommission, det er også et spørgsmålet om hele fagbevægelsens sjæl, når der skal samles en opposition internt mod de faglige toplederes forræderi mod deres bagland.
Derfor er det vigtigt, at mødet tirsdag bliver en succes. Ikke blot skal mødet påtage sig at sønderbombe kommissionens forslag og nægte alle former for forringelser; mødet må også være garant for en bevægelse mod fagtoppen, for en offentlig bevægelse mod de fortsatte og nyedagpengeforringelser. – Derfor: Duk dig ikke – duk op!

SAPs forretningsudvalg, den 18.oktober 2015

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com