Lokale fagforeningsledere vil øge støtten arbejderpartierne i den kommende valgkamp. Men de vil også stille krav til S og SF i en kommende ”rød” regering. Forringelserne af dagpengeretten skal fjernes, efterlønnen bevares og formueskatten genindføres, ifølge en undersøgelse lavet af Berlingske Tidende.

af Ebbe Rand Jørgensen

Berlingske har spurgt samtlige lokalafdelinger af de fire store forbund Dansk Metal, HK, FOA og 3F om holdningen til et kommende regeringssamarbejde mellem S og SF. Resultatet er omtalt i en artikel i avisen mandag den 28. februar.

De lokale fagforeningsfolk er blevet bedt om at forholde sig til 15 krav til en S-SF regering (se boksen). 110 ud af 154 fagforeningsfolk har svaret tilbage. Og svarene er interessante (og opmuntrende). Et stort flertal (82 procent) vil f.eks. kræve, at den borgerlige regerings stramninger af dagpengesystemet fjernes. Positivt, men måske ikke særligt overraskende, siger et flertal på 79 procent nej til forringelser af efterlønnen.

Der skal også gøres noget ved ydelsernes størrelse, hvis det står til et mindre flertal på 57 procent. De vil øge dagpengenes dækningsbidrag.

Når det går lidt videre end traditionel ”fagforeningspolitik”, er der også flertal for en række krav, omend mindre markant. 60 procent vil afskaffe pointsystemer for familiesammenføring og 68 procent vil genindføre formueskatten.

De lokale fagforeningsformænd er på flere punkter klart i opposition til ledelserne i de to partier. Alligevel er der klar opbakning i form af støtte til partiernes valgkampe. Ikke mindre end 97 procent vil støtte socialdemokraternes valgkamp, men også SF og Enhedslisten kan forvente støtte fra henholdsvis 81 og 54 procent. Et vink med en vognstang om ,at ”nok vil vi hjælpe jer til magten, men vi forventer også en del af vores krav gennemført”.

Kun 3 procent vil i øvrigt give økonomisk støtte til de Radikale

Forbundsformand: Der er ikke råd
Man kunne ønske sig en tilsvarende klarhed fra forbundsledelsernes side. Det er desværre langt fra tilfældet. Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen fra 3F vil ikke selv være med til at stille krav til en kommende S-ledet regering. Til Berlingske (28. februar) siger han:

”Jeg er opmærksom på, hvilke forventninger der er fra vores lokalafdelinger i forhold til en ny regering. Virkeligheden er, at vi kan have mange ønsker og krav, men der skal være økonomi til tingene. Man kan ikke hæve dagpengesatserne og forlænge dagpengeperioden, hvis der ikke er råd til det. Det ville være tudetosset.”

Det virkeligt interessante er, hvad de menige medlemmer siger. Det fremgår ikke af undersøgelsen, men i artiklen i Berlingeren interviewes arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra AUC. Han har følgende analyse:

”Der er en overvægt af socialdemokrater blandt de folkevalgte og tillidsrepræsentanterne, og det er ikke i takt med holdningen hos medlemmerne. De mener, man skal arbejde politisk på Christiansborg, men man skal ikke arbejde partipolitisk, så der er fagbevægelsen ikke i overensstemmelse med sine medlemmer.”

Han henviser til en undersøgelse, han selv har lavet. Den viser, at de fagligt aktive er langt mere venstreorienterede end de øvrige medlemmer.

Det er der for så vidt ikke grund til at betvivle. Fagforeningsmedlemmerne har gennem de seneste årtier vænnet sig til, at medlemskab af en fagforening handler om alt andet end politik og politisk aktivitet.

En konklusion på dette kunne også være: Aktivitet og faglig/politisk kamp kan ændre kulturen og skabe ny entusiasme og opbakning fra medlemmerne. En vigtig del af dette kunne handle om at skabe et pres på bl.a. Poul Erik Skov Christensen. Hvem stoler han mest på: de borgerlige økonomer eller hans egne tillidsfolk?

Spændende undersøgelse fra Berlingeren, men der skal mere til i form af en offensiv for ”Berlingerens” 15 krav til den kommende ”røde” regering.

—–

15 krav til en S-SF regering

Af 110 fagforeninger (154 adspurgte) kræver:

92 procent
At der sættes initiativer i gang for at begrænse udenlands arbejdskraft uden overenskomst.

86 procent
At der afsættes flere penge til erhvervsuddannelser.

86 procent
At den fører en økonomiske politik, der søger at skabe større lighed i det danske samfund.

84 procent
At begrænsningerne i fradragsretten for fagligt kontingent fjernes.

81 procent
At den borgerlige regerings stramninger af dagpengesystemet fjernes igen.

79 procent
At den ikke vil forringe efterlønnen.

77 procent
At den gennemfører en offentlig vækstplan for at skabe flere jobs.

75 procent
At parterne på arbejdsmarkedet involveres i politiske initiativer, der vedrører arbejdsmarkedet.

73 procent
At parterne på arbejdsmarkedet involveres i politiske initiativer, der vedrører uddannelse.

72 procent
At den forlænger dagpengeperioden igen fra to til fire år.

68 procent
At formueskatten genindføres.

60 procent
At pointsystemet for familiesammenføring til Danmark fjernes.

58 procent
At den prioriterer det offentlige sundhedsvæsen og fjerner det økonomiske grundlag for privathospitalerne.

57 procent
At den sørger for at dagpengenes dækningsbidrag vokser.

54 procent
At selskabsskatten sættes op.

Kilde: Berlingske Tidende, 28. februar 2011

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com