Ivan Ovsyannikov fra Ruslands Socialistiske Bevægelse (1) beskriver, hvad der ligger bag den russiske regerings angreb på Arbejdersammenslutningen af Tværregionale Fagforeninger. Regeringen har beskyldt fagforeningen for at optræde som” repræsentant for en fremmed magt”.

 

”Så henter de fagforeningsaktivisten” (2)

Den 10. januar 2010 beordrede Sankt Petersborgs Byret opløsningen af Arbejdersammenslutningen af Tværregionale Fagforeninger (MPRA). Fagforeningen er kendt for at lede den meget omtalte strejke på Ford-fabrikken. Det er førte gang, at loven fra 2012 vedrørende ”civile organisationers virke som repræsentanter for fremmede magter” er blevet anvendt på arbejderorganisationer. Fagforeninger har hidtil ikke været berørt af denne lov.

 

En uafhængig fagforening

Selvom det med et officielt medlemstal på 4.000 ikke er Ruslands største fagforening, så er MPRA måske den mest kendte. Den opstod under en bemærkelsesværdig række strejker på Ford-fabrikken i Vsevolozhsk- udenfor Skt. Petersborg. Den mest kendte af disse fandt sted i vinteren 2007.

 

Produktionen blev standset, og fabrikkens hovedindgang blev blokeret. Ford-arbejderne fik gennemført hovedparten af deres krav gennem en aftale med fabriksledelsen. Lønnen blev sat op med 11 procent og reguleret årligt med 1 procent over inflationsraten. I adskillige år blev Vsevolozhsk-fabrikkens overenskomst om arbejdsbetingelser og lønvilkår betragtet som en model i fagforeningskredse.

 

Lederen af strejken, svejseren Alexei Etmanov, blev øjeblikkeligt berømt. I 2001 blev han valgt til Leningrads Regionsråd, hvor han viste sit værd i oppositionen. I 2014 mistede han støtten fra centrum-venstrepartiet ”Et retfærdigt Rusland” på grund af sin krigsmodstand (mod anneksionen af Krim). I 2016 stillede han op for det liberale parti Yabloko , men blev ikke valgt.

 

Ved udgangen af 00’erne havde Ford-fabrikkens eksempel spredt sig: Arbejdere fra Volkswagen, AvtoVAZ, Omsktransmash og snesevis af mindre kendte fabrikker, såvel russisk- som udenlandsk ejede, sluttede sig til MPRA. I de sidste 10 år har kun nogle enkelte formået at gentage Ford-arbejdernes succes. Kun Volkswagen-fabrikken i Kaluga har opnået en bedre aftale. Her lykkedes det de ansatte at undgå de omfattende fyringer, som hærgede bilindustrien i 2015. Ifølge den overenskomst, som fagforeningen fik aftalt i Kaluga, ville arbejderne ikke blive kastet ud i arbejdsløshed, men ville få betalt ferie og omskoling på Volkwagens afdelinger i Europa.

 

I årene før krisen, der blev udløst af den russiske rubels kollaps i 2014, blev MPRA kendt gennem adskillige strejker og protestaktioner. I modsætning til de gamle fagforeninger, som mest af alt deler ud af goder og fordele, satsede MPRA på kollektive aktioner. Det fremkaldte statens vrede, for slet ikke at tale om arbejdsgivernes. I 2016 producerede en fjenssynskanal i Kaluga en whistleblower film med titlen ”Portræt af en Fagforening”, som beskyldte MPRA for at have forbindelser til Vesten og inspirere til en ”Maidan” (3).

 

Det blev fulgt op med flere beskyldninger.

 

19. maj 2017 modtog anklageren i Krasnogvardeysky distriktet i Skt. Petersborg en klage vedrørende fagforeningen – klageren var Ilya Remeslo. Selvom Remoslo kalder sig advokat og undersøger, så er han bedre kendt som propagandist, der har specialiseret sig i at kritisere oppositionen. Anklagemyndigheden tog imod tippet med kyshånd og indledte en undersøgelse, der udløste en retssag med krav om fagforeningens opløsning.

 

Da Alexei Etmanov forlod retssalen, sagde han: ”Det første spørgsmål advokaten stillede, da de besøgte vores kontor, var: Hvad laver en fagforening? De er fuldstændigt uvidende. Nu om dage bliver der flere og flere afskum af stikkere, som anvender anklagemyndigheden til egne formål.”

 

Dommeren behøvede kun 5 minutters betænkningstid, før hun opløste fagforeningen.

 

”Har du familie i udlandet?” (4)

MPRA blev anklaget for ”omfattende overtrædelser af loven og systematisk at handle mod reglerne”.

 

Anklagepunkterne kan sammenfattes i 3 temaer:

 

1.Formel klage over fagforeningens vedtægter og formål, f. eks brug af udtrykket ”social alliance”, i stedet for ” social organisation” i vedtægterne.

2. Deltagelse i politisk aktivitet forklædt som fagforeningsarbejde.

3.For at modtage finansiering fra udlandet.

 

Retten i Skt. Petersborgs dom er uden fortilfælde af to grunde. For første gang er en organisation, der ikke er blevet registreret i statens register for udenlandske repræsentanter, blevet opløst, fordi den havde ”samme funktion som en udenlandsk repræsentant”. Retten havde den opfattelse, at fagforeningen af egen drift skulle have ladet sig registrere. Og desuden er en fagforening nu for første gang blevet omfattet af reglerne om udenlandske interesser.

 

Indtil nu havde russiske fagforeninger følt sig relativt sikre, da de var beskyttet af ILOs konventioner, som Rusland har tiltrådt . Ligeledes er de russiske love for fagforeninger adskilt fra love om andre civile organisationer. ”

 

Vi er alle klar over, at russiske fagforeninger er en del af den internationale fagbevægelse,” siger Oleg Babich, der er leder af den juridiske afdeling i den Russiske Fagforenings Sammenslutning KTR, som MPRA er medlem af. KTR repræsenterede fagforeningen i retten.

 

I MPRAs tilfælde er det den internationale fagforening IndustriALL, som samler fagforeninger inden for metal og kemi i mere end 100 lande. I Rusland er flere fuldt statsanerkendte fagforbund medlemmer, så logisk set skulle disse forbund også opløses ved dom.

 

Anklagen om udenlandsk finansieret støtte bygger på, at MPRA har modtaget to engangsbeløb på 150.000 og 180.000 rubler i løbet af 2 år til at afholde kurser og workshops. Det svarer til henholdsvis 15.000 og 20.000 kroner. Imidlertid betaler MPRA IndustriALL mere end 200.000 rubler om året, så er det blot naturligt, at noget af det flyder den anden vej, ifølge Alexei Etmanov.

 

”Naturligvis laver alle fagforeninger en eller anden slags økonomiske transaktioner frem og tilbage,” forklarer Oleg Babich. ”Nu viser det sig, at ved at anvende disse retssager uden varsel eller ved mindre indgribende tiltag, kan de knuse store organisationer, som repræsenterer tusindvis af medlemmer.”

 

Solidaritet uden for loven eller fagforeninger uden for politik

Den mest usædvanlige beskyldning fra Byrettens anklager mod MPRA var, at fagforeningen gav moralsk støtte til andre end sine egne medlemmer: til langturschaufførernes protestaktion i 2015, til fastfoodarbejdere hos Carl’s Jr. og til en lægeprotest mod nedskæringer på hospitalspersonalet. Ifølge anklagemyndighedens logik havde MPRA kun ret til at forsvare sine egne medlemmers interesser, men ikke medlemmer af andre organisationer, end ikke selvom de var tilknyttet samme hovedorganisation.

 

Et yderligere ”bevis” på, at Alexei Etmanovs fagforening ”faktisk var involveret i politik” var, at fagforeningen promoverede en online underskriftindsamling for at ændre artikel 134 i den russiske arbejdslov.

 

Formålet med ændringen var at stoppe et hul, som tillod private virksomheder at undlade at dyrtidsregulere arbejdernes løn.

”Rettens beslutning stiller spørgsmålstegn ved hele fagforeningernes eksistens i Rusland. Den er ikke trådt i kraft endnu, og jeg håber inderligt, at Højesteret vil genoverveje sagen,” slutter Oleg Babich. Alexei Etmanov agter heller ikke at strække våben. Hvis Højesteret stadfæster byrettens dom og opløser fagforeningen, vil MPRA kunne blive omorganiseret under et nyt navn.

 

Appendiks: Globalisering, nationalisme og arbejdermagt

I en artikel offentliggjort i september 2017, tilføjer Dmetry Koznev, en tidligere fagforeningsansat i MPRA og i fagforeningen Novoprof:

 

”Sagen demonstrerer det virkelige formål med loven om ”repræsentanter for udenlandske interesser” og afslører de falske forsikringer fra bureaukraternes side om, at ”den her sag har ikke noget med  fagforeninger at gøre”.

 

Transnationale selskaber modtager flere og flere skattenedsættelser og andre privilegier. Deres indflydelse på økonomien vokser og dermed også på politikken. De har magtfulde lobbygrupper, som ikke behøver at frygte problemer fra staten.

 

Det er særdeles afslørende, at mens MPRA er blevet stemplet som repræsentant for udenlandske interesser, så sørger Anatoly Artamonov, guvernør i Kaluga-regionen, ihærdigt for at fremme udenlandske erhvervsinteresser i Kaluga, som er hjemsted for flere bilfabrikker, hvor MPRA er aktiv. Artamonov har modtaget seks priser fra fremmede magter og ordener fra NATO-lande eller tætte USA-allierede for sit arbejde. Ikke bare har han bevaret sin position – han er også den fremmeste fortaler for ”faderlandskærlighed”, som er et adelsmærke i kampen mod uafhængige fagforeninger.

 

Dette er et levende bevis på, at det nuværende regime i sit inderste væsen er vendt mod arbejderne og forsvarer oligarkiet, som går hånd i hånd med såvel russisk som international kapital.

 

I øvrigt er dette et godt incitament til at skubber vores illusioner til side og opbygge en ny arbejderbevægelse. På den lange bane kan ingen forhindre befolkningen i at gøre fælles sag, kæmpe og forsvare sine interesser og rettigheder. Hele verdenshistorien viser dette.

 

Noter:

1) Ruslands Socialistiske bevægelse blev stiftet i 2011 som en sammenslutning af Vpered, russisk sektion af Fjerde Internationale, og Socialistisk Modstand.

2) På russisk er titlen en oversættelse af ”Først hentede de kommunisterne” – linjen stammer fra Martin Niemøllers berømte digt om nazismens grusomheder.

3) ”Maidan” betyder protester mod regeringen, som henviser til Maidan Nezalezhnosti i Ukraine 2014, med den underforståede betydning, at disse ville destabilisere landet og bringe vestligt orienterede politikere til magten. Udtrykket og de tilsvarende ”farve-revolutioner” i Georgien, Ukraine og Kirgisistan i midt-00’erne er ofte anvendt af den russiske regering til at stemple enhver politisk massebevægelse som en konspiration med USA’s udenrigstjeneste som bagmænd.

4) Dette var et ofte stillet spørgsmål i officielle sovjetiske formularer under den kolde krig, da det at have pårørende i udlandet blev  anset for mistænkeligt.Det har også en anti- semitisk implikation, da sovjetiske jøder, hvoraf nogle fik tilladelse til at emigrere i 1970’erne, havde større sandsynlighed for at have familie i udlandet.

 

Artiklen blev først offentliggjort på en russisk erhvervshjemmeside. Artiklen er oversat fra socialisworker.org af Leif Mikkelsen. For en nærmere beskrivelse i arbejdsbetingelserne i den russiske bilindustri, se f.eks. Diana Karliner: Russia’s car industry, where even the dead work overtime, 5.2.2018.

For seneste nyheder om sagen: Følg med på Labourstart.org

Opslået i Facebook, Rusland

single.php