Flere fagforeninger går nu i offensiven og byder flygtninge velkomne som overenskomstdækkede kolleger. Det er vigtigt at udbrede og udvikle denne solidariske linje – for at bekæmpe en racistisk splittelse, der på flere måder kan få katastrofale følger.

En af de store fagforeninger i hovedstaden, 3F København, tager nu bladet fra munden og giver sin klare støtte til, at flygtninge skal behandles ordentligt. Det sker i en udtalelse, som formanden for fagforeningen, Bjarne Høpner, lægger frem, når der på mandag er generalforsamling.
”Vi vender os imod enhver form for racisme og ideer om at indespærre flygtningene i særlige lejre, uden adgang til undervisning og mulighed for arbejde på danske overenskomstmæssige vilkår. Vi byder alle flygtninge velkommen i ’sjakket’”, skriver man.
3F København er ikke ene om dette signal; også andre fagforeninger støtter op om en åben faglig linje over for flygtningene. Godt for det, for det er på tiden, at også de faglige organisationer kommer med klare og umisforståelige holdninger på dette område. Det er nemlig ikke enkelt, for også medlemmerne i de faglige organisationer er præget af de holdninger, som hersker i samfundet i øvrigt: Fordomme, fremmedfjendskhed og racisme er ikke ukendte fænomener blandt kollegerne ude på arbejdspladserne.

Rettidig omhu: Aldrig mere en Krystalnat 
Udfordringen er, at hvis ikke der er nogen, der tager et initiativ, sætter en standard og bryder en lanse for en solidarisk og kollegial tone i skuret, på pladsen og i frokoststuen, så fortsætter den sproglige glidning mod højre, som præger den offentlige debat – ikke mindst på Facebook og lignende steder. Her lukkes der had ud i ofte ubegribelige doser.
Men ikke bare det. Også glidningen i de handlinger, som er holdningernes naturlige forlængelse, vil eskalere. Se blot til Sverige, hvor asylcentre brændes af. Se blot rundt om i Europa, hvor højreekstremister og nazister i stadig større stil forkorter afstanden mellem ord og handling, når det drejer sig om flygtningene. En udvikling, som finder sin skræmmende parallel i mellemkrigstidens Tyskland, hvor jøderne blev gjort skyldige i alle kapitalismens ulykkelige konsekvenser: arbejdsløshed, fattigdom, korruption osv. En udvikling, som pogromen den 9. november 1938 – Krystalnatten – uden modstand satte på de skinner, som få år senere kørte togvogn efter togvogn af jøder til koncentrationslejre og gaskamre. Forinden var politiske aktivister fra arbejderbevægelsen, fagforeningerne og andre blevet bekæmpet, fængslet og udryddet.
Er det der, vi er i dag? Er vi på vej mod gaskamrene? Er der politiske fanger i Europa på en måde, som blot tåler sammenligning med 1930ernes Tyskland? Nej, men problemet er, at hvis man ikke nu gør modstand, hvis man ikke nu organiserer sig imod fremmehad og racisme, så er faren, at vi pludselig – uden helt at have været opmærksomme på det – tager de første skridt ad denne vej: Transitzoner og lukkede asylcentre skifter karakter fra at være nødvendige administrative apparater til hjælp for asylsøgere, så de kan få deres rettigheder, og bliver i stedet egentlige lejre. Med alt hvad det betyder. At hævde, at dette er en overdrivelse, er et udtryk for et fromt, men naivt ønske.

Solidaritet er en livsnødvendighed for fagbevægelsen
At stoppe en sådan udvikling er i dag ikke blot en udfordringen for fagforeningerne. Det er en udfordring for alle progressive. Men for fagforeningerne er der en helt særlig opgave, nemlig at slås for et holdningsmæssigt forsvar for solidaritet og medmenneskelighed blandt kolleger.
Det indebærer både at vise og i praksis også at være rammen om at omsætte denne solidaritet til en realitet. Derfor er det helt afgørende, at fagforeningerne også går videre fra at erklære sin solidaritet og til at tage det næste skridt, nemlig at gøre en målrettet indsats for at organisere flygtningene. For hvis fagforeningerne ikke aktivt rækker hånden ud og inkluderer kollegerne, så er der fare for, at flygtninge ikke bare bliver misbrugt af arbejdsgivere, der ser deres fordel i at bruge dem som løntrykkere mod fagforeningerne og overenskomsterne. Mere end ti års erfaring med, hvordan bagmænd har forstået at misbruge østarbejderne, viser vejen.
Hvis ikke fagforeningerne kender deres besøgelsestid er faren, at kerneværdier som solidaritet og internationalisme bliver floskler og tomme begreber. Det må ikke ske. Det behøver ikke at ske. Men hvis ikke venstrefløjen i fagbevægelsen, herunder de mange fagligt aktive i Enhedslisten, aktivt gør en indsats nu, er der ingen garanti mod, at det ikke kan ske.
Der er også i år Krystalnats-arrangementer mandag d.9.11. mange steder i landet, bl.a. i Kbh. på Blågårds Plads  kl.5.30 og på Nytorv kl.17 og i Århus på Klostertorv kl.19.

SAPs forretningsudvalg, den 7. november 2015
 

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php