Andelsbevægelsen fremhæves af mange som noget af det særligt positivt danske. I disse dage kan vi opleve, hvordan et af de store, tidligere andelsselskaber går forrest i en benhård kapitalistisk klassepolitik.
Slagteriarbejderne på Danish Crown i Rønne fik valget mellem at gå otte procent ned i løn eller at miste deres arbejdsplads. Samtidig kom Danish Crown-koncernen, der i 2010 blev omdannet til et aktieselskab, ud af det seneste regnskabsår med et overskud på mere end 2 milliarder kroner, og sidste år modtog de tre top-direktører en lønstigning på i alt 2 mio. kr., så de tre tilsammen tjener 26 mio. kr. De seneste 12 år har Danish Crown tilmed modtaget mere end 1 milliard i landbrugsstøtte fra EU, ligesom mange af de kommuner, hvor Danish Crown har til huse, friholder virksomheden fra diverse af- og udgifter.

 

Slagteriarbejderne på Bornholm lod sig ikke presse. Selv med udsigten til arbejdsløshed afviste de kravet om lønnedgang. Af den ene udtalelse efter den anden fremgår det, at de sagde nej af to grunde. For det første var de klar over, at selv så stor en indrømmelse ikke var nogen garanti mod nye lukningstrusler og nye krav om lønnedgang. For det andet var de helt bevidste om, at hvis de accepterede lønnedgang, ville det blive brugt mod deres kolleger på andre DC-slagterier.

De bornholmske slagteriarbejdere demonstrerede en stærk faglig solidaritet, men hverken de, fagforeningen, lokalpolitikerne eller de lokale svineproducenter har kunnet se et perspektiv for at bevare arbejdspladserne, når Danish Crown insisterer på at følge en kynisk profitpolitik. Umiddelbart er det heller ikke realistisk, f.eks. at overtage slagteriet selv og drive det videre på samme præmisser i en benhård konkurrence om afsætningen med netop slagterigiganten Danish Crown.

Men med et grundigt gennemarbejdet politisk udspil har Enhedslisten vist, hvordan man kan skabe den nødvendige omstilling af svineproduktionen, så den kan være grundlag for arbejdspladser – også på Bornholm.
Gennem en omlægning af landbrugsstøtten vil Enhedslisten gøre Fyn og Bornholm til frontløbere for en omstilling af den konventionelle svineproduktion til bæredygtig og økologisk svineproduktion med fokus på øget forædling.
Det kunne kombineres med et andet forslag, som Enhedslisten tidligere har fremsat i forhold til firmaer, der lukker virksomheder og nedlægger arbejdspladser, f.eks. ved at flytte dem til udlandet. Det er netop det, som Danish Crown gør i disse år, når de driver slagterier i Tyskland baseret på underbetalt polsk arbejdskraft.
Da Vestas nedlagde arbejdspladser i 2010, foreslog Enhedslisten, at firmaerne i den slags situationer skal:

pålægges at betale en afgift til en fyringspulje, der kan dække medarbejdernes videreuddannelse med fuld løn i 1 helt år og styrke en alternativ produktion under de ansattes og lokalsamfundets kontrol
overdrage produktions-, forsknings- og kontorfaciliteter til stat eller kommune uden kompensation

Disse forslag er vigtige og nødvendige, fordi de viser, at fyringer og virksomhedslukninger ikke er nødvendige. Konsekvenserne af kapitalistisk profitjagt er ikke en naturlov, som arbejderne behøver at bøje nakken for. Men de løser ikke de 200 slagteriarbejderes situation her-og-nu, eller problemerne for de andre 200 bornholmere, hvis arbejde har været baseret på leverancer til og serviceydelser for slagteriet. Enhedslistens udspil er således i udgangspunktet fremført som et element finanslovsforhandlingerne til efteråret – med virkning tidligst fra begyndelsen af 2015.

Perspektivet om en anden type slagteri, finansieret af omlægning af landbrugsstøtte og fyringsafgift fra Danish Crown må være inspirationen til, at fagbevægelsen vågner op af sin Tornerose-søvn. De bornholmske slagterier har vist klassesolidaritet, og de bør møde klassesolidaritet fra slagteriarbejdere og andre dele af fagbevægelsen.
Med en kombination af arbejdsnedlæggelser, direkte rettet mod Danish Crown, støtteindsamlinger og anden solidaritet og en forbrugerboykot mod Danish Crown-produkter kunne man skabe et pres, der tvinger Danish Crown til at drive slagteriet videre, indtil en mere langsigtet løsning er på plads. Eller presset kunne tvinge regeringen til at gribe direkte ind med krav til DC eller overtagelse af driften af slagteriet.

SAP’s forretningsudvalg, den 31. maj 2014

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php