Ballade, kriminalitet og ødelæggelse af diverse materielle værdier er udbredt i de udsatte boligområder, de såkaldte ghettoer. Her er mulighederne for at rekruttere til bander blandt de unge, der viser en adfærd, hvis omdrejningspunkt er organiseret kriminalitet. Men er det bare sådan, eller kan det forandres til noget andet? Især de unge af anden etnisk herkomst end dansk er i risikozonen.

Hits: 93

Disse befolkningsgrupper udgør en stor procentdel af beboerne. Arbejdsløsheden blandt unge her er høj, dårlig skolegang hos drengene fra etniske minoritetsgrupper er udbredt. Rundt omkring har der været en bred vifte af aktiviteter i gang i længere tid. Selv om arbejde og uddannelse er helt centrale indsatser, er der også andet, som f.eks. fritidsaktiviteter.

Socialistisk Information har været en tur i Kokkedal – et område med bandeaktivitet – og besøgt en ungdomsklub, som er genstartet, efter at den gentagne gange blev chikaneret og ødelagt, så kommunen til sidst lukkede klubben. Kokkedal ligger i Nordsjælland, i Fredensborg Kommune, med et stort alment boligområde.

Inddragelse
En ny klub er startet i oktober 2013 med andre arbejdsmetoder og med nyt personale. Den nye klubindsats har lært af erfaringerne og inddrager nu forældre og lokalsamfundet. Forudsætning for succes i et sådant område er at inkludere ikke blot de unge, men også deres forældre. Begge føler sig ofte ekskluderet af samfundet. Og hvis de inkluderes, kan de være med til at løfte lokalsamfundet. En ungdomsklub er et godt alternativ til det destruktive gademiljø.

Især palæstinensere "fylder" i disse områder. De er flygtninge, og som befolkningsgruppe må de betegnes som traumatiserede og de nye generationer herfra som sekundær-traumatiserede. Det er vigtigt at have in mente, når der arbejdes med denne befolkningsgruppe. Palæstinenserne blev etnisk udrenset fra 1947-48 og i årene frem, da den zionistiske stat, Israel, skulle etableres og gennem årene forsvares – koste hvad det ville.

Dertil kommer en kultur, et familiemønster, der står i et modsætningsforhold til det, der hersker i det danske samfund, og som betyder, at integration er en langsom proces, som det danske samfund skal have tålmodighed med, men samtidig aktivt understøtte ud fra de behov, flygtningene har.

Denne forudsætning – det at se deres baggrund – er vigtig for at kunne komme ind på familierne med en tillid, forståelse og anerkendende tilgang. Uden denne forringes mulighederne for kontakt og forståelse for deres ressourcer. Ligesom det er nødvendigt i lokalmiljøet at acceptere og anerkende f.eks. palæstinensernes talsmandssystem, familieroller og knytte an til det i det sociale arbejde.

Ungdomsklub
At se disse strukturer er også en forudsætning for, at arbejdet i området og med en ungdomsklub er vigtig. Som f.eks. at ansætte "onkler og tanter" til de unge, det vil sige voksne fra lokalområdet, som kender de unge og deres familier. Når medarbejderne i en klub selv er kendte her, er forældrene mere trygge ved at sende deres børn i klubben, ligesom det således også er lettere at inddrage forældre.

Forældre kan komme forbi og drikke kaffe og te og tale med hinanden i et lokale, der er indrettet til det. Til forskellige aktiviteter og daglige funktioner i klubben er der frivillige. De kommer alle fra lokalsamfundet. Nogle er også forældre til de unge i klubben. Netop fædrene kan inddrages gennem et sådant arbejde og få deres rolle, status og funktion tilbage – også i forhold til deres sønner – efter de har mistet noget af den under flugten, der endte i det danske samfund. På den måde bliver fædrene en aktiv og deltagende del af lokalsamfundet – også på andre områder.

En ungdomsklub må også se videre. Job og uddannelse er centrale. Her er lektiecafeer vigtige, da mange af de unge har svært ved at få den nødvendige hjælp hjemme. Erfaringer fra et andet bysamfund i kommunen, Nivå, viser, at rundt regnet halvdelen af dem, der kommer i lektiecafeerne, har dette behov for lektiehjælp for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Nivå Medborgercenter og Bibliotek har lektiecafeer fra 1. klasse til og med ungdomsuddannelserne.

Aktiviteterne i ungdomsklubben i Kokkedal omfatter både drenge og piger på tværs af alder og etnicitet. Det forudsætter, at pigerne har deres eget rum, hvor de kan være sammen og føle sig trygge. Drengene fylder ofte en meget stor del.

Modstand

Ikke alle er begejstrede over sådanne aktiviteter til gavn for børn og unge – især af anden etnisk herkomst end dansk. Modstanden kommer ikke fra borgerlige partier, der mener, at disse børn og unge bliver forfordelt. Modstanden kommer fra etniske mindretal selv, fra den islamistiske organisation, Hizb ut-Tahrir. I en løbeseddel uddelt i områder i Kokkedal og Nivå skriver de blandt andet: "… De danske politikere ønsker således, at muslimerne skal give afkald på deres islamiske værdier og tage en vestlig livsstil til sig i stedet. Derfor ser de det som et mål for succes, når muslimernes stærke familiebånd bliver brudt, hvilket satanisk mål for succes". Og mod de lokale biblioteksaktiviteter skriver organisationen videre: "…Forskellige andre initiativer bliver ligeledes iværksat, hvor kommunen vil vænne muslimske drenge og piger til at socialisere frit efter vestlig model, så de islamiske værdier bliver brudt. Disse initiativer ses i form af lektiehjælp, pigeklubber, skiture, lejrture, m.m.."

Løbesedlen, der er underskrevet Hizb ut-Tahrir – Skandinavien, afsluttes med følgende ord: "Vi ønsker at advare mod disse lumske tiltag, som bør tages meget alvorligt. Samtidig opfordrer vi muslimerne til at gå sammen i deres lokalområder for selv at iværksætte aktiviteter og islamiske initiativer for deres børn, hvor deres islamiske identitet og værdier beskyttes."

Andre fællesskaber
Fænomener som Hizb ut-Tahrir og bander synes at have samme udgangspunkt for unge. Unge vil som alle andre gerne være en del af nogle fællesskaber, men udelukkes af nogle eller kan ikke opnå dem. Tryk avler modtryk. Især når presset fra det danske samfunds "eksklusionsevner" er så stort. Ligesom banderne vokser også Hizb ut-Tahrir. Den bande, der huserer i Kokkedal samt andre steder på Sjælland hedder LTF – Loyal To Familia. Den består udelukkende af unge fra etniske mindretal, især arabere og konkret her palæstinensere.

I bander kan en succes opnås modsat "i samfundet". Modsat den kontanthjælp og aktivering, som er de eksisterende muligheder, giver bandemedlemsskabet og periferien omkring dem, en rolle og en plads i hierarkiet med mulighed for at stige i graderne. Hurtige biler, tyvekoster, kvinder, lejligheder er gevinster, der kan opnås gennem bandemedlemsskab. Disse bander er fuldstændigt mandsdominerede cirkler. For etniske mindretals unge er familiemønsteret intakt, modsat danskere, der tilslutter sig bander. Det unge bandemedlem kommer stadig hjem til familiens aftensmad.

Samfundets opgave gennem adskillige aktører består i på flere planer at skabe fællesskaber, hvis udgangspunkt primært må være skolegang, uddannelse og arbejde. Men også fritidsliv som klubaktiviteter som nævnt ovenfor. Forudsætningen for at undgå kriminalitet – også via bander – er, at børn og unge har alternativer, andre fællesskaber end det rå gademiljø. Det handler også om at inkludere de ekskluderede på en måde, der gør denne proces mulig og give potentielle bandemedlemmer reelle alternativer, så de ikke ekskluderes eller føler sig ekskluderet af det danske samfund. Jo tidligere det sker i livet, jo bedre mulighed for at holde drengene ude af negative fællesskaber. Samme mekanisme gælder overfor Hizb ut-Tahrir, der har et andet indhold end bandernes, men rekrutteringslogikken er den samme.

Opslået i Socialt og Bolig

single.php