Ny rapport siger, at EU’s militærudgifter er en vigtig faktor bag den europæiske gældskrise.

 

På et tidspunkt, hvor regeringerne gennemfører barske nedskæringer i de sociale udgifter, er det umoralsk at bruge penge på våben, som i stedet burde være investeret i jobskabelse og afvikle fattigdom. De høje militærudgifter i Europa har spillet en nøglerolle for EU’s aktuelle gældskrise og er fortsat med til at underminere bestræbelserne på at løse gældskrisen. Sådan lyder dommen i en ny rapport fra Transnational Institute og den hollandske græsrodsorganisation Campaign against Arms Trade.

Rapporten, Guns, Debt and Corruption: Military spending and the EU crisis, viser, hvordan militære budgetter over hele Europa stort set har undgået nedskæringer, samtidig med at sociale udgifter er barberet ned. EU’s militære udgifter udgjorde i 2010 194 milliarder euro, svarende til det samlede offentlige underskud i Grækenland, Italien og Spanien. De seneste data fra det Internationale Fredsforskningsinstitut SIPRI i Stockholm viser, at der kun er sket få ændringer i denne generelle tendens (se note).

Rapporten afdækker, hvordan høje militærudgifter i kriseramte eurolande som Grækenland, Cypern og Spanien spillede en væsentlig rolle for deres gældskrise. En stor del af militærudgifterne var knyttet til våbensalg fra kreditorlande som Tyskland og Frankrig.

I Portugal og Grækenland er en række store våbenhandler ved at blive undersøgt for alvorlige brud på reglerne. Alligevel fortsætter kreditorlande med at faldbyde nye våbenhandler med skyldnerlandene, samtidig med at de kræver endnu strengere nedskæringer i de sociale udgifter.

Rapporten påpeger, at investeringer i uddannelse og offentlig transport ifølge forskningen skaber dobbelt så mange arbejdspladser som investering i militæret.

Rapportens forfatter, Frank Slijper, siger: "De globale militærudgifter lå stadig rekordhøjt med 1,3 billioner euro i 2011, trods den globale økonomiske krise. Selv i Europa bruger de fleste lande mere end for ti år siden. Den eneste nedskæring, som Europa for alvor har brug for, er den, der rammer militæret og våbenindustrien."

”Det er på tide, at Bruxelles og EU’s medlemslande åbent anerkender denne ”elefant i glashuset” i den aktuelle gældskrise,” siger han.

Note:
Den seneste årsrapport fra SIPRI, som blev offentliggjort 15. april 2013, konkluderer, at der i 2012 for første gang siden 1998 er sket et fald i verdens samlede militærudgifter. I alt blev der brugt 1750 milliarder dollar i 2012, hvilket er et fald på 0,5 procent i forhold til året før i faste udgifter. Faldet skyldes især store budgetbesparelser i USA, Vest- og Centraleuropa, Australien, Japan og Canada, mens der er sket en oprustning i Asien, Latinamerika, Mellemøsten, Nordafrika og Østeuropa. Især vejer det tungt, at Kina, det land som havde de næsthøjeste udgifter i 2012, øgede sine forsvarsudgifter med 7,8 procent, og at Rusland øgede sine udgifter med 16 procent. SIPRIs database kan downloades her www.sipri.org.

 

 

Opslået i EU

single.php