Konferencen “Europa mod nedskæringer” i London den 1. oktober samlede 681 deltagere, heraf 150, som ikke kom fra Storbritannien. Samme weekend var der to store demonstrationer.

 

Om lørdagen i Glasgow, var det "Folket først" ("People First")-demonstrationen med 15.000 deltagere indkaldt af den skotske faglige landsorganisation TUC. Om søndagen demonstrerede 35.000 i Manchester uden for de Konservatives landsmøde. Den var indkaldt af TUC og støttet af Modstandskoalitionen (Coalition of Resistance) og kampagnen Retten til Arbejde (Right to Work Campaign).

Konferencen vedtog en erklæring, hvor man enedes om at oprette et netværk, at planlæge en aktionsdag mod økonomiske nedskæringer næste år, og at opfordre fagforeninger til at organisere en faglig aktionsdag over hele Europa. Konferencen satte behovet for en gældsrevision (selv om det ikke står i udtalelsen fra konferencen) og en eftergivelse af den "illegitime" gæld på dagsordenen i Storbritannien og ud over Europa.

Den satte også en debat i gang i Storbritanien om EU og euroen. Det kan forhåbentlig trække debatten væk fra en forenklet "Nej til EU"-position, og gøre en udmeldelse af disse kapitalistiske institutioner til en konsekvens af vores kampagne mod økonomiske nedskæringer i stedet for at lade det være udgangspunktet.

Det var en seriøs og nøgtern begivenhed, som tog hensyn både til omfanget af den økonomiske krise og til de opgaver, vi står overfor med at optrappe modstanden mod nedskæringerne. Oliver Besancenot fra det franske Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) forklarede det utilsløret, da han sagde: "Vi bliver nødt til at finde måder at gå sammen på, for at opbygge denne sociale bevægelse for det europæiske folk …. Og det er ikke bare et fikst påfund eller ren propaganda. Det er en pligt for politiske aktivister de kommende måneder, at arbejde hen imod den første generalstrejke i Europas historie."

Bredden af repræsentation var imponerende. Den omfattede det meste af den anti-neoliberale venstrefløj (Die Linke, Sinn Fein, det Europæiske Venstreparti og en særlig stærk antikapitalistisk strømning (NPA, Komiteen for Sletning af den Tredje Verdens Gæld (CADTM), den portugisiske Venstreblok). Flere store fagforeninger støttede konferencen: UNITE, NUT og RTM fra Storbritanien, Solidaires fra Frankrig, lærerforbundet OLME fra Grækenland, og LAB fra Baskerlandet. Der var også repræsentanter fra CGTP i Portugal, COBAS fra Italien og mange andre. Særlig bemærkelsesværdigt var indlægget fra Elźbieta Fornalczyk fra den frie fagforening "August 80", der repræsenterer ansatte i Tesco (en britisk supermarkedskæde, red). Hun beskrev de dramatiske vilkår for kvinder i Polen som mødre og kvinder. Sonia Mitralia fra CADTM i Grækenland understregede også, hvordan krisen især ramte kvinderne hårdt.

Denne konference såvel som wekendens demonstrationer er et fremragende springbrædt til at gøre strejken den 30. november, med opbakning fra mere end 20 fagforeninger, til en massiv succes. Vi bliver nødt til at mobilisere andre dele af samfundet, ikke til strejke for pensioner, men for dem der vil kæmpe for at forsvare velfærdsstaten. Det er også vigtigt at bruge fælleseuropæiske begivenheder som G20 den 1. november til at mobilsere.

Der kom hilsener fra mange mennesker. Nogen kom langvej fra som de 12 tillidsfolk fra de franske fagforeninger CGT, FSU og SUD i Le Havre. De var enige om, at det var en interessant og nødvendig begivenhed, som skal bruges til at optrappe modstanden ud over Europa.

Læs også udtalelsen fra konferencen (engelsk)
Fra Danmark deltog repræsentanter fra Enhedslisten og BUPL Århus

Oversat fra engelsk af Martin Mørch

 

Opslået i EU, Nordeuropa

single.php