Regeringens "genopretningsplan" sammen med Dansk Folkeparti er ikke blot et voldsomt angreb på arbejderbefolkningens rygrad, fagforeningerne. Den er tillige - og endnu engang - et massivt angreb på etniske mindretal - her forstået som folk af ikke-vestlig herkomst.

af Svend Vestergaard Jensen

Angrebet på disse mindretal indeholder blandt andet flere gebyrer og mere brugerbetaling, en øvre grænse på børnepengene, en forventet skærpelse af flygtningenes muligheder for at opnå fuld folkepension.

Tal dansk eller…
Aftalen betyder også, at flygtninge og indvandrere fremover selv må betale, hvis de vil have en tolk med til lægebesøg, hos psykiateren, til skole-hjem-samtaler, osv. Den aktuelle tolkebistand kan på ingen måde siges at være optimal, men med det nye forlig knækker det sammen.

I forhold til sundhedssystemet kan der ske mange fejlbehandlinger, hvis man ikke får tilbudt gratis tolk. Mange vil vælge tolken fra, da de ikke har nogen penge. Og hvordan skal eksempelvis en psykiatrisk patient forklare, hvordan han har det, når han ikke kan sproget? Hvordan vil lægen sikre, at han har det samlede og rigtige sygdomsbillede for en person, han ikke kan tale med. På den måde er især flygtninges retssikkerhed truet. Konsekvensen er, at mange vil bruge deres børn til at tolke, hvilket må betegnes som dybt problematisk.

Hvis man vil klage eller sende en ansøgning, også over servicen i den såkaldte udlændingeservice, kommer der gebyrer på. At klage over den offentlige forvaltning koster altså. For disse befolkningsgrupper pålægges der nu gebyrer indenfor et område, hvor en klage, en anke, kan betyde liv eller død.

De mange børn
Som om de ikke har fået rigeligt med "drag over nakken" – indvandrerne altså, de ikke-vestlige med især muslimsk baggrund.

Men Dansk Folkeparti kan ikke få nok. De fortsætter. Her er en gruppe, som for manges vedkommende allerede er fattige grundet lave ydelser. De kommer til at gå til kommunen igen med hatten i hånden, når de ikke længere kan lappe huller i budgettet med børnefamilieydelserne. Der indføres loft over børnepengene, i første omgang på 30.000 kr. Efter fyldte mailbokse hos borgerlige politikere blev der lempet lidt. Men kursen er klar nok. Det vil ramme tusinder af familier, som i forvejen har svært ved at få tingene til at hænge sammen.

Alle, der har flere end to børn, mister mange tusinde kroner om året. Det rammer ikke mindst etniske mindretalsfamilier. De har ofte mere end to børn – 39 pct. mod 17 pct. etnisk danskere. Selvom tendensen er færre børn i etniske mindretalsfamilier, er gennemsnittet større i disse familier, og de rammes derfor ekstra hårdt med det nye forlig.

Starthjælpen bunder
Nedskæringerne af børnepenge giver store problemer i etniske mindretalsfamilier, ikke mindst hos dem der må leve med starthjælp. Uanset hvor kærlige forældre, børnene her har, oplever de hele tiden at være anderledes og mere begrænsede end andre børn. Det kan meget nemt skabe vrede unge at skulle leve under et konstant pres.

Regeringen og DF bliver ved med at fastholde, at fattigdom ikke kan måles i kroner og øre. Skiftende socialministre siger igen og igen, at fattigdom ikke handler om, hvor meget man har i indtægt, men om andre sociale problemer. Men fattigdom har altid handlet om ikke at have penge til at dække indkøb af de basale livsnødvendigheder, som anses for nødvendige i det givne samfund. Og fattigdom har altid haft den følgevirkning, at nogle af dem, der rammes, giver op og lader stå til, eller foretager sig det, der er værre.

Fattigdom fremmer ikke arbejdsevnen
Selvom der er sket en vis succes i integrationen for nogle, gøres tusinder endnu fattigere og fastholdes i starthjælpen. Ganske vist er andelen af indvandrere, som er i arbejde, er vokset. For godt et år siden var tallet 57 pct. Nu er det 61, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Men starthjælpen modvirker samtidig integrationen af traumatiserede flygtninge, fordi deres rådighedsbeløb er så lavt, at det beløb, de modtager, slet ikke slår til. VKOs "genopretningsplan" gør kun situationen endnu mere fortvivlende. Eksempelvis er antallet af syge blandt torturofre ifølge en rapport fra Dansk Socialrådgiverforening og CASA 54 pct. Starthjælpen modtages blandt andet af mennesker, der er så syge, at de ikke kan arbejde.

Starthjælpen blev indført i 2002 og gives til personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år. Regeringen og dens ivrige støttepartis argument var dengang, at starthjælpen skulle øge incitamentet til at komme i arbejde og blive selvforsørgende. Disse mennesker har så lidt penge, at det er umuligt – selv for trænede socialarbejdere – at hjælpe dem med at lægge et budget, der hænger sammen. Den daglige energi bruges til at bekymre sig om dette. Fattigdom gør ikke folk raske, så man opnår en arbejdsevne. Ud fra forskellige situationer og beregninger kan en familie på starthjælp ofte kun få halvdelen i forhold til, hvis de var på kontanthjælp.

Nogle tvinges i desperation ud på det private lånermarked med ågerrenter. Deres situation forværres blot endnu mere med de nye tiltag i "genopretningsplanen". At komme ud af starthjælpen kan kun lade sig gøre ved at få arbejde, få en uddannelse eller pension. Men hvis de ikke kommer i arbejde eller på førtidspension, forbliver de på starthjælp. Starthjælpen kan gennem arbejde kun forlades, når man har haft ordinært fuldtidsarbejde i Danmark i to år og seks måneder..

Syndebukke
Brøkpension er nedsat pension, fordi pensionen beregnes efter hvor mange år man har haft ophold i Danmark. Mange fra de etniske mindretal vil få brøkpension, og så er de lige dårligt stiller økonomisk. Og VKO-planen skærper denne til endnu flere. Og at få pension nu om stunder er ikke let. Hvis den ene ægtefælle får pension og den anden er på starthjælp, begrænses familiens samlede niveau, idet den ene maksimalt kan blive suppleret op til starthjælpsniveau.

Tiltag på tiltag overfor etniske mindretal skaber endnu mere "dem og os". Som det er sagt gennem årene med VKO ved roret: "Kan der overhovedet strammes mere på udlændingeområdet?"

Ja, det kan der – og det vil fortsætte, hvis regeringen og især Dansk Folkeparti ikke stoppes. For at få deres krisepolitik igennem, må der skabes syndebukke. DF er det parti, der på dette område er absolut drivende. Hadet mod dem, der ikke ligner "os", skal have "nogle drag over nakken". Hvis de ikke kan smides ud, må de sultes ud! – synes at være mottoet!

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com