Harald Børsting, der er formand for LO, og et par forbundsledere var i knibe, da de tidligere på ugen skulle overbevise tillidsfolk og andre fagforeningsmedlemmer om, at vi skal arbejde mere, sådan som Socialdemokraterne og SF har foreslået.

 

Dagbladet Politiken beskrev det malende (13.10.10):
»’Nu er det som på de andre møder, at så klapper man’, sagde LO’s formand, Harald Børsting , da han forklarede 150 tillidsfolk, hvorfor LO sammen med Socialdemokraterne og SF har foreslået, at danskerne skal arbejde sig ud af krisen. Med 12 minutter ekstra om dagen. Så blev der helt stille.«
Han forsøgte en gang til:
»’Løsningen behøver da heller ikke at være 12 minutters mere arbejde om dagen’, sagde Børsting. ‘Det kan også være færre sygedage, bedre uddannelse, mindre deltid, eller at lønmodtagerne får lov at sælge den 5. ferieuge mod en god betaling.’
‘Kunne man forestille sig det’, spurgte Børsting og fik straks svaret fra salen: ‘Nej’.«
Tværtimod lød det fra salen:
»’Hvordan kan det gå til, at krav, som vi har afvist ved den ene overenskomstforhandling efter den anden, kan dukke op i en plan underskrevet af to arbejderpartier’, ville en tillidsmand fra 3F vide.
Mens en tømrersvend sagde: ‘når jeg kommer hjem om aftenen efter at have slæbt 2-300 gipsplader, er jeg træt, så jeg gider ikke høre mere på det’.«
Tilsyneladende var der også en af de tilstedeværende, som havde læst Enhedslistens forslag til finansiering af velfærden og underskuddet på statsbudgettet. Politiken skrev:
»Men han (Børsting) tror heller ikke på, at Danmarks problemer løses med ekstra skat på nordsøolien og ved at ‘drive pengene ind fra de rige’. ‘Den går ikke længere. Så flytter virksomhederne fra Danmark’, sagde LO-formanden.«

Om der var nogen, som fik lejlighed til at svare Harald Børsting på den sidste, fremgår ikke af reportagen. Men citatet sætter spotlight på en af Enhedslistens vigtige opgaver.
I øjeblikket er Enhedslisten, både som parti og som medlemmer, aktiv i kampen til forsvar for velfærd med demonstrationer i kommunerne og på Slotspladsen. Samtidig afviser folketingsgruppen utvetydigt at være med til nedskæringer, der rammer arbejderklassen og folk på overførselsindkomst.
Tværtimod har Enhedslisten en stribe forslag, der viser, hvor langt man kan komme ved at tage pengene fra kapitalen, fra de store formuer og fra de højeste indkomster.
Det er en klar melding til Socialdemokraterne og SF. Det kan I gøre i stedet for at tvinge lønmodtagerne til at arbejde mere.
Men – som Børsting’s udtalelse viser – kan vi ikke nøjes med det i Enhedslisten. Vi må også kunne svare på, hvad der skal ske, når arbejdsgiverne og kapitalejerne begynder at modarbejde et folketing, som omfordeler fra kapitalistklassen til arbejderklassen. Når kapitalen først truer med og derefter gør det: Stemmer med fødderne og flytter kapital og arbejdspladser til andre lande. For Børsting har ret. Det er en oplagt risiko.
For det første skal vi naturligvis bruge det til at udstille, hvor lidt demokrati der faktisk er i et kapitalistisk samfund. Selv en systemvenlig mand som Børsting er overbevist om, at det lille mindretal af landets mest rige og mest økonomisk magtfulde vil ignorere og modarbejde et folketingsflertal.
Men vi skal også kunne pege på de forholdsregler, der skal til for at standse denne sabotage. Det handler om antikapitalistiske indgreb som forbud mod kapitaloverførsel til udlandet og samfundsovertagelse af virksomhederne og bankerne. Det handler om mobilisering af arbejderklassen i bred forstand, så de ansatte i praksis kan gå ind og blokere for f.eks. kapitalflugt. Og det handler om at appellere til international solidaritet, så kapitalisterne får sværere ved at finde tilflugtssteder i andre dele af verden.
I en artikelserie i Socialistisk Information er en arbejdsgruppe i SAP kommet med nogle bud på den slags antikapitalistiske tiltag. I Enhedslisten arbejder en anden arbejdsgruppe med kriseløsninger. Der er brug for mange forskellige bidrag til dette stykke politisk udviklingsarbejde. Vi kan ikke tillade os at sidde Harald Børstings udfordring overhørig.

SAP’s forretningsudvalg, 15. oktober 2010. 

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php