Klodens største forurenere findes i Nordamerika. Men her er miljøforkæmpere også i front, og økosocialistiske ideer vinder frem. I foråret blev der dannet et nyt økosocialistisk netværk i Quebec, Canada. I den forbindelse blev dette interview om økosocialisme lavet med den kendte filosof, sociolog og øko-socialistiske aktivist Michael Löwy.

 

Bernard Rioux: Hvorfor tale om økosocialisme i dag?

Michaël Löwy: Vi står over for en økologisk krise, hvor klimaændringer truer menneskets liv på planeten. Roden til denne krise ligger i en civilisation – moderne industriel kapitalisme – som bygger på produktivisme, forbrugerisme, varefetichisme og ubegrænset ophobning af profit. Dette systems indbyggede logik med ubegrænset ekspansion har vist sig at være fundamentalt uforenelig med beskyttelsen af naturen.

Derfor er det i dag nødvendigt at foreslå et anti-systemisk, radikalt, antikapitalistisk alternativ: økosocialismen. Det, der er på spil, er afgørende: Det er et spørgsmål om at forhindre en katastrofe, der ville være uden fortilfælde i menneskehedens historie.

Økosocialisme er et originalt forsøg på at forbinde socialismens grundlæggende ideer med fremskridt i den økologiske kritik. Dens mål er en ny civilisation, en alternativ måde at leve på, baseret på sociale og etiske værdier – solidaritet, lige-frihed (som Etienne Balibar udtrykker det) – og på respekten for naturen.

BR: Hvordan har responsen været på den internationale appel om økosocialisme fra 2001? Hvordan er økosocialismens nuværende indflydelse?

Michaël Löwy: 2001-appellen bidrog til at relancere debatten om økosocialismen og til at skabe et internationalt økosocialistisk netværk. Men økosocialismens indflydelse går i dag langt ud over dette initiativ. Vi ser i Europa og i Amerika (nord og syd) en mangfoldighed af erklæringer til fordel for økosocialismen, fra forskellige venstreorienterede kræfter, og afholdelse af konferencer og seminarer – for et par måneder siden i Paris, snart i Quito og Caracas – omkring dette alternativ. I USA refererer tidsskrifter som Capitalism, Nature and Socialism, Monthly Review og Against the Current i stigende grad til økosocialismen (eller socialistisk økologi).

BR: Der er også europæiske eksempler – det Nye Antikapitalistiske Parti (NPA) og Venstrepartiet i Frankrig, Die Linke i Tyskland – og hvad enten vi taler om partier eller hele befolkninger som de oprindelige folk i Latinamerika, fremstår økosocialismen som et perspektiv, der er mere og mere relevant i dag?

Michaël Löwy: Det er en vigtig kendsgerning, at i Frankrig identificerer NPA og Venstrepartiet , men selv Socialistpartiets ungdomsorganisation sig med økosocialismen. Men den mest lovende udvikling er opkomsten af samfunds-økologiske kampe blandt Latinamerikas oprindelige folk, der kæmper for at forsvare deres land, deres floder og deres skove mod den destruktive grådighed fra multinationale olieselskabers og kapitalistisk agroindustri. Nogle af lederne af disse oprindelige folks bevægelser, som for eksempel Hugo Blanco fra Peru, opfatter sig selv som økosocialister. For ham svarer denne idé til den måde, kontingentets oprindelige folk har levet på i århundreder, baseret på kollektivistisk praksis og respekt for "Pacha Mama” (Moder Jord).

BR: Ser vi ikke se en skærpelse af standpunkterne hos borgerskabet og regeringerne i de store magtfulde stater? (ikke-overholdelse af Kyoto-aftalerne – opgivelse af indsats mod global opvarmning – relancering af udnyttelsen af fossile brændstoffer: tjæresand, skiferolie og gas)?

Michaël Löwy: De spektakulære fiaskoer for de internationale klimakonferencer – fra København til Doha, via Rio – og Kyoto-aftalerne, samt relancering af hektisk udnyttelse af fossile brændstoffer, herunder dem, der er "mere beskidte", miljømæssigt destruktive og katastrofale set fra et klimaperspektiv – såsom tjæresand – er simpelthen resultatet af systemets logik. Virksomheder, banker, regeringer og de såkaldte "internationale institutioner" (WTO, IMF, Verdensbanken) handler i overensstemmelse med kravene om kapitalismens: "ekspansion", rentabilitet, maksimale profit, konkurrenceevne og en voldsom kamp om markedsandele. Deres "hårdhed" er nådesløs og blind, selve systemets brutalitet. De kapitalistiske oligarker synes at være inspireret af det gamle princip proklameret af Louis den 14.: "efter mig syndfloden".

BR: I denne sammenhæng, hvad er så de nye udfordringer i bevægelsen for klimaretfærdighed. Hvad foreslår økosocialisterne i dag?

Michaël Löwy: Forslagene fra økosocialister udgår fra den kendsgerning, at en løsning på den økologiske krise og den globale opvarmning i særdeleshed, ikke kan nås inden for de grænser, som er fastlagt af det kapitalistiske verdenssystem. Men vi skal starte kampen for økosocialismen her og nu, omkring konkrete og umiddelbare mål, som dem, der rejses af bevægelsen for klimaretfærdighed. Udfordringen for denne bevægelse er at bidrage til en kollektiv bevidsthed og en massiv mobilisering i spørgsmålet om klimaændringer og social retfærdighed, før det er for sent. Det er afgørende for at vinde støtte fra unge, kvinder, arbejdere og fagforeningsfolk er, at forklare, at en anden politik vil skabe millioner af "grønne job".

BR: I Nordamerika er disse spørgsmål vigtigere end nogensinde med bestræbelserne på at skabe energi-uafhængighed for USA og relanceringen af udnyttelse af olie og gas. Hvad er mulighederne for at opbygge en modstand?

Michaël Löwy: De kapitalistiske industrialiserede lande i Nordamerika er blandt de største bidragydere til processen med klimaændringer. Canada udmærker sig ved at have en af klodens mest reaktionære regeringer, set fra et økologisk synspunkt. Vi er vidne til et virkeligt blindt stormløb fremad i udnyttelsen af fossile brændstoffer, hver gang med forfærdelige miljømæssige konsekvenser, som det er tilfældet med skifergas, tjæresand eller olie fra store havdybder (den Mexicanske Golf!). Kortsigtet lønsomhed er det eneste kriterium for energipolitik, i de to lande i Nordamerika. Kampen mod XL Pipelinen er det vigtigste umiddelbare spørgsmål, og det er opmuntrende at se den succes, som mobilisering mod dette skadelige projekt har i USA. Det er nødvendigt at opbygge en fælles modstand mellem indbyggerne i Canada og USA mod denne nye nedrighed fra det fossile oligarki.

BR: Hvad er de vigtigste opgaver for økosocialister i den nuværende internationale kontekst?

Michaël Löwy: Vi skal deltage i enhver bevægelse, enhver kamp, der forsøger at blokere den miljødestruktive dynamik i systemet, mens vi prøver at skabe en sammenhæng af sociale og økologiske mobiliseringer. Samtidig, indenfor disse mobiliseringer samt i bevægelsen for global retfærdighed og bevægelsen for klimaretfærdighed, fremlægger vi vores antikapitalistiske analyser og vores økosocialistiske program, den konkrete utopi (Ernst Bloch) for en ny civilisation til diskussion. Opgaven er enorm, og vores modstandere er meget kraftige. Men som Bertolt Brecht sagde, hvis du kæmper, kan du tabe, men hvis du ikke kæmper, har du allerede tabt …

Michael Löwy, er filosof og sociolog af brasiliansk oprindelse, og medlem af NPA (det nye anti-kapitalistisk parti) i Frankrig og af Fjerde Internationale. Han er medlem af IIRE i Amsterdam og tidligere forskningsdirektør for det franske Nationale Råd for Videnskabelig Forskning (CNRS), har skrevet mange bøger, herunder The Marxisme of Che Guevara, Marxisme and Liberation Theology, Fatherland og Mother Earth? og The War of Gods: Religion and Politics in Latin America. Han er medforfatter (med Joel Kovel) af Det Internationale Økosocialistiske Manifest. Han var også en af arrangørerne af det første internationale økosocialistiske møde i Paris, i 2007.

Oversat fra http://www.internationalviewpoint.org/spip.php?article2965 af Ebbe Rand Jørgensen

 

Opslået i Klima

single.php