Denne udtalelse blev udsendt den 23. maj af Socialist Resistance, den britiske sektion af Fjerde internationale.

 

Don’t need permission
Made my decision to test my limits
´Cause it´s my business, God as my witness
Start what I finished
Don´t need no hold up
Taking control of this kind of moment
I´m locked and loaded
Completely focused, my mind is open

Ariana Grande : Dangerous woman

Socialist Resistance sender sin sympati til familierne til dem, der blev dræbt og såret I angrebet på Ariana Grandes koncert i Manchester. Smerten hos forældrene til de børn, der blev dræbt eller såret, må være beskrivelig.
De ansvarlige må have vidst, at de mennesker, de satte sig for at dræbe, lemlæste og sætte en psykologisk skræk i livet, overvejende var unge kvinder og piger.

Deres er en dødskult, hvor de faktiske guder er nedslagtning. voldtægt og patriarkat. Misogyni [kvindehad] og homofobi er overalt et kendetegn for fundamentalisme.

Sange som den ovennævnte Dangerous Woman opsummerer alt det, som drabsmanden og hans sammensvorne hader ved kvinder og piger. Det er derfor, de angreb Manchester Arena den 22. maj. Mænds vold mod kvinder blev kørt ud til et skrækkeligt nyt ekstrem ved dette koncertarrangement.

Morderne vil måske forsøge at retfærdiggøre deres handling, ligesom så mange andre, ved at henvise til Vestens krige i Irak og Afghanistan og den britiske og amerikanske støtte til den koloniale undertrykkelse af palæstinenserne. Som socialister er vi internationalister og imperialismens fjender. Men vi fordømmer mord på børn og uskyldige mennesker som et politisk statement. Dette er et reaktionært, barbarisk udtryk for et reaktionært program. Det vil ikke hjælpe den yemenitiske familie, som har mistet et elsket medlem, som blev dræbt med britiske våben, eller den palæstinensiske forælder, hvis barn blev dræbt med ammunition betalt af USAs regering.

Denne forfærdelige forbrydelse vil blive målt i forhold til de landminer, som Saudi Arabien bruger i Yemen, med støtte og bevæbning fra Storbritannien og USA. Ligesom uendeligt mange rædsler i Irak, Syrien og andre steder. Men vi må ikke være relative i denne sag. At måle i forhold til krige andre steder giver ingen hjælp til sørgende forældre, søskende, venner, tilskuere og redningstjenester i Manchester eller andre steder på kloden.

En sådan handling vil påvirke alle store arrangementer i hele landet. Enhver event-arrangør vil nu have en ny frygt. Taskekontrol og scanninger er allerede blevet rutine, og vil nødvendigvis blive mere udbredt på steder som Tate-gallerierne, museer og teatre og sportsanlæg overalt. Og nu får vi at vide, at militæret vil være til stede på gaden – hvad der slet ikke vil føle mange af os mere sikre.

Og nogen har ganske rigtigt citeret Trotskij for en anden konsekvens af denne barbariske handling: ”Jo mere ´effektive´ de terroristiske handlinger er, jo større konsekvenser de har – jo mere mindsker de massernes interesse i selvorganisering og selvuddannelse.” – Leo Trotskij.

På natten for angrebet viste hundredvis af almindelige Manchesterborgere på gaden, på hoteller, i taxaselskaber og hospitaler, hvordan man svarer igen på de formørkede slagtere ved at hjælpe folk, man ikke kendte. Natten efter nedslagtningen kom tusinder fra alle lokalområder på gaden i Manchester for at vise deres kærlighed og sympati for ofrene og deres familier. Kollektiv handling er den måde, vi forandrer verden på, gør en ende på de imperialistiske krige og får sat en stopper for mænds vold mod kvinder.

 

Opslået i Nordeuropa

single.php