Et erhvervspolitisk program – i al almindelighed og i den forståelse offentligheden har af begrebet – har været savnet i Enhedslisten. Skal vi nå ud over rampen og få tag i et publikum, der ligger ud over det sædvanlige ”fløj-segment”, så er vi nødt til at give konkrete bud på, hvordan den danske befolkning skal tjene til dagen og vejen i årene fremover.

 

I dagens Christiansborg-termer handler erhvervspolitik hovedsageligt om de såkaldte ”rammebetingelser” for erhvervslivet, ikke så meget om, hvad erhvervslivet skal producere af varer og tjenesteydelser. Det formoder man normalt, at erhvervslivet selv beslutter.

Så at binde erhvervspolitikken sammen med en produktionspolitik er altså en større udfordring. Vi skal ikke alene give nogle rammer for ”erhvervslivet”, vi har også en mening om – og krav til – hvad erhvervslivet skal foretage sig. Lidt mere ambitiøst end de sædvanlige Christianborg-partier, men en naturlig opgave for et socialistisk parti.

Sidste nummer af Enhedslistens medlemsblad bragte en række artikler om dette emne, og der har været afholdt en række møder, hvor man diskuterede et oplæg fra partiets politisk-økonomiske udvalg. Enhedslistens Hovedbestyrelse skal på et møde her i foråret konkludere på debatten.

Nedenstående kommentar tager først fat i selve rammen for oplægget, derefter diskuterer jeg en række af de konkrete forslag (der er 47 i alt), og til sidst kommer jeg med nogle mere overordnede kritikpunkter.

Timingen
Forslaget fra politisk-økonomisk udvalg – 10 afsnit på cirka 10 sider – lægger ambitiøst ud: Det erklærede mål er at svare på, hvad Danmark skal ”leve af” i en benhård kapitalistisk verden, og hvordan vi skal løse problemerne med arbejdsløshed, forbrugskrise, økologisk krise og klimakrise. Intet mindre…

Det er dog ikke noget her-og-nu program, forstår man på papiret. Forslagene ”vil kun blive realiseret i takt med progressive forskydninger i de herskende magtforhold”. Så det er altså ikke forslag, der umiddelbart kan realiseres. Programmet siges endda at have et ”samfundsomvæltende økosocialistisk perspektiv”.

Her har vi så problem nr. 1: Vi kan ikke nøjes med et program, der først kan realiseres i noget, der efter den samlede beskrivelse at dømme er en slags før-revolutionær situation. Det er jo ren spekulation, der næppe tiltrækker særligt mange (ud over de allerede frelste).

Man kan nu godt blive lidt i tvivl om forfatternes egentlige ambitioner. Det hedder nemlig også, at programmet er et reformprogram, der løbende skal udvikles, fx ”som svar på lukning af et slagteri”. Det lyder jo ikke særligt ”førrevolutionært”. Når man læser videre og ser på det konkrete indhold i programmet, får man også en mistanke om, at indledningen i virkeligheden er en skåltale til festligt brug.

Hvor er erhvervspolitikken?
Meget pædagogisk har man forsynet programmet med små kasser, hvor det i punktform forklares, hvad det er, Enhedslisten virkelig vil. Og det er, når man når til programmets konkrete punkter, at vanskelighederne for alvor begynder at melde sig.

Jeg har valgt nedenfor at gennemgå programmets afsnit 2 om ” En behovs-, velfærds- og lighedsstyret adgang til forbrug” som eksempel på de problemer, der gennemsyrer de konkrete forslag.

Her – under punktet, der handler om behovs-, velfærds- og lighedsstyret adgang til forbrug, er det første punkt, der skal realiseres ”en solidarisk lønpolitik”.

Faglig kamp og strategi, ja, bestemt. Bortset fra, at der er stor uenighed om hvad ”solidarisk” lønpolitik egentlig er, så er det umiddelbare spørgsmål vel: Hvad har det egentlig med erhvervspolitik at gøre?

Næste punkt, som Enhedslisten vil arbejde for, handler om at hæve skatterne for de højeste indtægter og at hæve niveauet for overførselsindkomsterne. Fint nok – men det umiddelbare spørgsmål er vel: Hvad har det egentlig med erhvervspolitik at gøre?

Tredje punkt lyder også fint: Forbud mod sundhedsskadelige sprøjtemidler og momsfritagelse for økologiske produkter. Det umiddelbare spørgsmål er vel: Hvad har det egentlig med erhvervspolitik at gøre? Måske – måske har det lidt at gøre med produktionspolitik, at man vil favorisere økologiske varer på bekostning af ordinære fødevarer.

Og så vil man hæve skatter og afgifter på brændselsolier, benzin, smøger og bajere… med det formål at begrænse forbruget. Men hvad har det egentlig med erhvervspolitik at gøre?

Men det er ikke kun sure pligter det hele: I næste punkt skal de laveste indkomster kompenseres for de øgede skatter og afgifter, de lige har betalt for at ryge, drikke og køre i bil! Men hvad har det egentlig med erhvervspolitik at gøre?

Og så vil Enhedslisten øge bloktilskuddet til kommunerne. Også her kan man spørge: Hvad har det egentlig med erhvervspolitik at gøre?

Så vi står altså med et produktions- og erhvervspolitisk program, der starter med at fortælle den interesserede læser, at vi – i en førrevolutionær situation – vil arbejde for solidarisk lønpolitik (uden at fortælle hvad det er), differentieret moms, højere afgifter, højere understøttelser og mere kommunalt råderum.

Den næste boks i dette afsnit med forslag, som Enhedslisten vil bringe på banen, handler primært om en offentlig indkøbspolitik, og til sidst slutter afsnittet med krav om indførelse af et ”etisk mærke”.

Det her var bare det første af 9 hovedafsnit med i alt 47 konkrete forslag tillknyttet som konkretisering, og som udvalget mener, at Enhedslisten skal arbejde for.

Afsnit 3 hedder lovende: ”Demokrati i stedet for profittyranni”. Her er der kun ét konkret forslag til handling. Her vil Enhedslisten sikre,

– At målformuleringer og indsatser inden for institutioner og skoler styrker de demokratiske, sociale, miljøorienterede, kreative og innovative aspekter i socialiseringen og uddannelsen af den opvoksende generation.

Jo, et udmærket bud på nye målsætninger i skolernes læreplaner, men udvalget mener vel næppe i alvor, at profittyranniet forsvinder, når kommende generationer har fået en ordentlig opdragelse i skolen. Det ville da virkelig være et alternativ til Karl Marx og ideerne om kampen mellem klasserne!

Man kan fortsætte gennem hele dokumentet og de resterende syv hovedafsnit. Der er tale om en masse løsrevne punkter – hver for sig lyder mange umiddelbart meget godt (og nogle er det rene sludder). Men erhvervs- eller produktionspolitik er der altså ikke meget af.

Demokrati i produktionen
Traditionelt er socialister gået meget op i ejendomsretten til produktionsmidlerne – og dermed kontrollen over den producerede samfundsmæssige (mer)værdi. Programudkastet har to afsnit, der berører disse emner, nemlig afsnit 3 og 4 om ”Demokrati i stedet for profittyranni” og ”Demokrati i produktionen”. Derefter følger afsnit 5 om ”alternative virksomhedsformer” (uden profit til private ejere), som vi ”foretrækker”, men som i hvert fald indtil videre spiller en marginal rolle i den eksisterende erhvervsstruktur.

Hvad angår de eksisterende virksomheder, beskæftiger man sig kuriøst nok ikke med ejendomsforholdene, men udelukkende med den enkelte virksomheds beslutningsprocesser i forhold til den konkrete produktion og den enkelte virksomheds pengeanbringelser. Det centrale tema er reel medarbejderindflydelse på den enkelte virksomhed for den enkelte virksomheds medarbejdere.

Det er stadig op til investorerne (kapitalisterne), at bestemme om en virksomhed skal oprettes og beslutte dens produkter. Først når det er sket, og de første medarbejdere er ansat, træder medarbejderindflydelsen i karakter – naturligt nok.

Med det udgangspunkt bliver det naturligt nok også den enkelte virksomheds behov for lønsomhed, der kommer i centrum for virksomhedsdemokratiet: ” Demokrati i produktionen og medejerskab vil engagere de ansatte til at forbedre produktionen, spare på ressourcerne og udvikle nye metoder og produkter” og ” Virksomheder, hvor alle er fælles om at afgøre, hvad der skal laves og hvordan, kunne producere meget mere med de samme ressourcer og den samme pengeinvestering”.

Profitten, rentabiliteten er stadig konge i Enhedslistens Erhvervspolitiske program. Målet er ikke at producere ud fra samfundsmæssige behov – det ville kræve en overordnet kontrol på samfundsmæssigt niveau (og en måske lidt ubehagelig diskussion af hvordan man tager magten i et samfund). Målet er at udnytte medarbejdernes viden og evner til at forbedre resultatet i den enkelte virksomhed.

Sjovt nok har kapitalisterne opdaget fidusen. Selv en rationaliseringsmetode som LEAN startede ud som et forsøg på at inddrage medarbejdernes viden og ideer om forbedring af produktionsprocessen. På vidensintensive arbejdspladser giver man medarbejderne indflydelse på både arbejdets tilrettelæggelse og på, hvad virksomheden producerer. Google og deres ”tvungne” 1-dag-om-ugen skal du lave hvad du selv har lyst til”-model er velkendt (og vildt overdrevet). Hvis ikke dansk erhvervsliv var ledet af dinosaurer, der åndeligt sidder lige så fast i fortidens industrisamfund som LOs ledere, så ville de straks gøre Enhedslistens forslag til deres egne.

Afslutning
Svar på de store spørgsmål, som papiret sætter sig som mål at besvare: Hvordan skal Danmark klare sig i en verden præget af international arbejdsdeling og en benhård konkurrence på markederne? Hvad gør vi ved arbejdsløsheden, forbrugskrisen, investeringskrisen, den sociale krise, demokratiets problemer og den økologiske og klimamæssige krise? – får vi ikke mange svar på.

Oplægget fylder cirka 10 A4-sider, og skulle man gennemgå og kommentere på hele indholdet, ville resultatet blive et papir på nærmere 30 end 20 sider. Det ligger uden for denne artikels rammer. Det skal hverken ses som en kritik af eller en enighed. Mange af papirets pointer er heller ikke nødvendigvis forkerte – blot anbragt i en kontekst, hvor de virker malplacerede.

Men når man læser forslaget i sin helhed, er der så mange ting, der er fejlanbragte, eller som virker forkerte eller mangelfulde – selv i en korrekt sammenhæng – at det er svært at se, at papiret som sådan vil kunne bruges som udgangspunkt for et erhvervspolitisk program. Det handler ikke ”bare” om at stille en stribe ændringsforslag, der retter op på nogle mangler hist og her. Der er store strukturelle mangler i det fremsatte forslag.

 

Opslået i Enhedslisten

single.php