Afslutningsdebatten på Socialistisk Påskeseminar bliver en paneldebat om strategier for forandring med Nilas Bay-Foged fra Alternativet og Astrid Vang Hansen fra Enhedslisten. Det er lørdag den 31. marts kl. 14:00-16:00.

 

I denne debat vil vi undersøge, hvor Alternativet og Enhedslisten har fælles mål, hvor de kan være allierede i konkrete kampe, og hvilke strategier for forandring de arbejder efter.

 

I panelet sidder Nilas Bay-Foged, forperson og medlem af Alternativets hovedbestyrelse, og dermed ansvarlig for den organisatoriske udvikling af Alternativet. Nilas har været central i Alternativets tilblivelse og arbejder aktuelt med at styrke og understøtte det lokale engagement, samt videreudvikle rammerne for politikudvikling og visionsarbejde i Alternativet.

 

I panelet sidder desuden Astrid Vang Hansen, der udover at sidde i Enhedslistens hovedbestyrelse og i SAPs landsledelse også har været central i arbejdet med Enhedslistens feminismeprogram, ligesom hun har deltaget i revisionen af Enhedslistens program.

 

Vi vil se på, hvilke forståelser, der ligger til grund for den måde, partierne ser på verden på.

Helt skåret ind til benet: Hvad er problemet, hvad er løsningen og hvilke strategier for forandring arbejder vi efter?

• Hvor Enhedslisten ser kapitalismens udbytning af mennesker og natur som problemet, hvor står Alternativet så?

• Hvor Enhedslisten ser arbejderklassens selvorganisering, som den kraft, der skal bryde fordums tids møre mur ned, hvilke kræfter tror Alternativet så kan bringe forandring?

• Hvor Enhedslisten ser socialismes frisættelse fra udbytning som det, der vil sætte mennesket frit, hvad er så Alternativets vision?

• Hvor antiautoritær marxistisk er Enhedslisten, og hvor liberalistisk er Alternativet i virkeligheden?

 

I en kammeratlig tone vil panelet sammen med påskeseminarets deltagere undersøge hele dette felt.

 

Her vil også være plads til en kritisk forholden sig til det andet parties projekt og forståelse – og det er vores håb, at alle vil gå klogere fra denne afsluttende debat på påskeseminaret.

 

Læs mere om påskeseminaret – priser, program, tilmelding mv.

 

Opslået i Facebook, Påskeseminar

single.php