Robert Refby har på tidligere årsmøder og som tovholder i Enhedslistens psykiatriudvalg efterlyst et psykiatripolitisk program. Alligevel er han ikke helt tilfreds med det fremlagte forslag.

Hvad synes du om det forslag, Enhedslistens Hovedbestyrelse har fremlagt til det kommende årsmøde?

– Jeg synes umiddelbart, at det er en tekst uden en præcis målgruppe, eller præcise anvisninger på, hvad Enhedslisten skal arbejde med inden for det brede felt ”psykiatripolitik”.

– Jeg har forventninger om, at et politisk program skal kunne bruges til at handle udfra og markere Enhedslisten offensivt i den offentlige debat, at det skal kunne give principielle politiske retningslinjer for vore kammerater i NGO’er, tillidsvalgte kammerater i fagforeninger, kommuner, regioner og folketinget. Og så skal det naturligvis hænge sammen med vores sundhedsprogram.

Hvorfor har du først stillet ændringsforslag på årsmødet?

– Fordi HBs forslag er ikke en fortsættelse af det arbejde, det hidtige psykiatriudvalg har produceret, og det har en helt anden karakter; det bærer præg af primært at være udarbejdet af lægefaglige erfaringer, og i mindre grad af erfaringer fra NGO’er, psykiatribrugere, den kommunale socialpsykiatri i København, hvor Enhedslisten har den politisk ansvarlige borgmesterpost, og min egen faggruppe, sosu-assistenter inden for behandlingspsykiatrien i Region Hovedstaden.

– Jeg tror, det bliver svært at bygge et bredt psykiatripolitisk arbejde ud fra dette forslag. Hvor det hidtige udvalg arbejdede ”nedefra og op” så er det nye forslag karakteriseret ved at komme til verden ”oppefra og ned” – ingen af delene kan skabe dén dialektik, der er nødvendig, hvis Enhedslisten skal træde i den position, venstrefløjen traditionelt har haft, hvor den var en inspirerende og bærende kraft i ”antipsykiatribevægelserne”. I offentligheden har SF delvist haft held til, ufortjent, at besætte den politiske plads, selv om SF – nærmest i al ubemærkethed – er en del af satspuljeforligene.

Afspejler dine ændringsforslag disse påstande?

– Ja, delvist!

– Grundlæggende finder jeg det ubegrundet og forkert, at et psykiatripolitisk program ikke er en del af det generelle sundhedsprogram fra 2007, som er delt op i et ”principprogram” og et ”handlingsprogram”.
Dét åbner dagsordenen for dette årsmøde ikke op for at ændre.

– Derfor har jeg måttet nøjes med at stille nogle korte supplerende, præciserende tilføjelser – og et enkelt direkte afværgeforslag. Mine to udgangspunkter, den minoritetsfaglige og den sosu-assistent-faglige har gjort, at jeg har stillet forslag ud fra krydsfeltet i det politiske arbejde i antiracistisk udvalg og psykiatriudvalget (som begge ikke fungerer mere), og derfor har forsøgt at få indarbejdet eksempelvis rettigheder til psykiatrisk behandling for asylansøgere (jf. Lissabon anbefalingerne 2007), med respekt for både den officielle diagnose PTSD, som ifølge FNs menneskerettigheder skal give privilegeret adgang til permanent ophold/statsborgerskab, og med respekt for sådanne minoritetsrettigheder, der respekterer en anden sygdomsopfattelse end den snævre vestlige medicins krav om ”evidens”; og i forlængelse heraf ret til nødvendig sproglig/kulturel tolkning og valg af behandlings/terapiform.

– Mit ”afværgeforslag” er, at vi forkaster HBs forslag om, at retspsykiatriske patienters behandling m.v. skal finansieres via Kriminalforsorgen. Det er en risikabel glidebane, hvor vi har set mange eksempler på, hvorledes kriminalforsorg/politimyndigheder ikke er i stand til at behandle psykisk lidende personer med den psykiatrifaglighed, der skal til for at respektere deres menneskerettigheder; senest over for psykisk syge asylsøgere som sættes i fængsel.

– Psykiatriens åbenlyse lavstatus og økonomiske udsultning skal løses ved, at den sidestilles med somatikken, og at kommuner og regioner får de nødvendige bevillinger over Finansloven.
 

Tror du ligefrem, at psykiatripolitik kan blive et tema i valgkampen og den kommende regerings finanslovs grundlag?

– Ja, jeg synes, Enhedslisten kan lære af DF’s måde at stille specifikke krav for at støtte en finanslov. Vi kunne stille krav om, at psykiatrien skal væk fra Satspuljen, at loven om egenbetaling for tolkning ophæves straks, at psykiatriske minoritetspatienter får tilbudt terapiforløb i samme udstrækning som ”danske” patienter, at PTSD-diagnosen respekteres på linje med andre diagnoser etc.

– Jeg synes – trods alt – at det er meget lovende, at årsmødet skal vedtage en psykiatripolitisk tekst, og jeg ser frem til, at Enhedslisten med afsæt i denne kan udvikle både et ”principprogram” og et ”handlingsprogram” og bruge disse til at markere sig aktivt og offensivt – og ikke kun reaktivt og defensivt, når vi skal protestere mod uretfærdigheder, som NGO’er, pressen og de faglige foreninger peger på.

Opslået i Sundhed

single.php