De sidste par uger har der internt i Enhedslisten og SUF hersket en større debat omkring organiseringen af ungdommen på venstrefløjen. Det sker på baggrund af en lille gruppes mennesker udmeldelse af SUF, med ønsket om oprettelsen af et ungdomsparti til Enhedslisten. Hvilket i første omgang mødte en stor modstand, og derfor siden er blevet til ønsket om oprettelsen af et ungdomsnetværk i Enhedslisten.

I gruppens "manifest" for den nye organisation har der ikke været udstillet større politiske mærkesager. Men derimod en grundlæggende tone om ønsket for at have en ungdomsafdeling af Enhedslisten, der politisk ligger på linje med partiet, men arbejdsmæssigt blot koncentrerer sig omkring det udadvendte arbejde rettet mod ungdommen.
Det rejser spørgsmålet, hvorfor der er brug for en selvstændig socialistisk ungdomsorganisation og ikke bare én organisation for ældre voksne og unge. Det udspringer af unge menneskers livssituation. Her gør det sig overvejende gældende at unge mennesker ikke har en længere livshistorie, hverken politisk eller privat.
Dette betyder, at unge ikke har den samme begrænsning omkring, hvordan samfundet kan udvikles. De har heller ikke den samme oplevelse af politiske nederlag, og har derfor en større villighed til kæmpe for deres ret og krav. Derudover har unge ikke den samme oplevelse af at ting tager tid, hvilke betyder at der gerne skal være kortere fra tanke til handling.
Dette betyder, at unge i langt højere grad er radikaliseret, er aktivistiske og kræver hurtigere handling.
Ligeledes må vi kigge på ungdomsorganisationens formål med deres eksistens. En god ungdomsorganisation skal have en stor berøringsflade i arbejderungdommen, den skal kunne lede an i de unges kamp i dagligdagen, og den skal uddanne unge på alle fronter til et længere politisk liv.
For at kunne leve op til dette formål, og med disse faktorer i baghoved er det derfor uundgåeligt, at en ungdomsorganisation har brug for selvstændighed på alle planer. De skal kunne agere frit politisk, og gennem diskussion med hinanden og ældre kunne træffe egne politiske holdninger.
De, skal kunne udføre deres aktiviteter, så det passer i tråd med arbejderungdommen, samt selv bygge erfaringer med hele kampagner, aktiviteter mm. Der udover skal de uddannes som organisatorer og derfor også have en selvstændig organisation, hvor de lærer ledelse, administration, dagligdag osv. Alt sammen i tråd med praktiske erfaringer, som også er til senere nytte i "Voksenpartiet", men som vigtigst af alt giver et frirum til egne erfaringer, uden afvisning fra en ældre politisk ledelse, men også giver deltagerne ejerskab og ansvar for det politiske arbejde.
Sådan har SUF fungeret i 10 år – på godt og ondt, langt mest godt. Når man som EU bruger forskelle og modsætninger til Enhedslistens politik, organisationskultur og arbejdsmåde som begrundelse for at bryde, har man misforstået ungdomsorganisationens rolle. Heller ikke eventuelle ”skæverter" kan begrunde at nedlægge SUF og opbygge en ungdomskopi af Enhedslisten. At tage fejl og rette det – på egen hånd – er en af ungdomsorganisationens formål.
SUF som organisation er ikke et bevaringsværdigt arvestykke. Navnet SUF har tradition fra tidligere til at blive opløst, nedlagt, ekskluderet mm. Men vigtigheden i selvstændigheden i organisationen er altafgørende. Uanset om vi er politiske uenige i forskellige afgørelser, handlinger og politiske standpunkter. Her må "de gamle" give plads til selvorganisering, og ellers løbende diskutere politisk med unge og kvalificere debatten, uden at påtvinge dem politisk arbejde eller holdninger.
Uanset hvad der sker i den kommende diskussion af ungdomsorganisering, må dette stå lysende klart: Enhedslisten må give de unge fred til i fællesskab at diskutere deres organisering internt i SUF, og Enhedslisten må insistere på, at denne diskussion SKAL tages i SUF og vedtages i SUF.

SAP’s Forretningsudvalg, 16. oktober 2011

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php