Mens de europæiske ledere fejrer Romtraktatens 60 års jubilæum, er den Europæiske Union (EU) ved at falde fra hinanden. EU-ledernes svar på EUs krise er at tage nye skridt, som kan lede mod en ny traktat. Indtil da har EU-Kommissionen med sin hvidbog om EUs fremtid lanceret et forslag til et Europa i flere i hastigheder med nye muligheder for forstærket samarbejde.

Denne udtalelse blev vedtaget på Plan B-initiativet i Rom den 11-12. marts 2017 af nedenstående underskrivere.

Det er dog forslag, som alle søger at forstærke den neoliberale politik og samtidig søger at skubbe på for den militære integration og udvidelse side om side med NATO.

Men vi har en Plan B, som er et alternativ til denne dystre dagsorden. Det er et alternativ, som indebærer et brud med de nuværende EU-traktater. Samarbejde i Europa er nødt til at blive relanceret på et nyt grundlag, som sætter et punktum for frihandelsaftaler og det indre marked, som kun tjener bankerne, de multinationale og eliten på bekostning af velfærden for almindelige mennesker, demokratiet og naturen. Vi vil sætte et punktum for et EU, der fører konstant krig mod arbejdstagerne i virksomhedernes og finansmarkedernes tjeneste.

Vores alternativ til dette EU er et Europa baseret på internationalt samarbejde mellem demokratiske stater. Internationalt samarbejde skal tjene borgerne – og ikke virksomhederne – ved først og fremmest at adressere grænseoverskridende udfordringer såsom klimaforandringerne, flygtningekrisen og skattely. Samtidig skal det internationale samarbejde beskytte og opretholde demokratiet og de sociale rettigheder mod deregulering og privatisering.

Det første Plan B-møde i Paris, januar 2016 blev afholdt på baggrund af de internationale långiveres afpresning af Grækenland i sommeren 2015. For at organisere og videreudvikle modstanden mod EUs udemokratiske handlinger er der sidenhen blevet afholdt Plan B-møder i Madrid, København og nu i Rom.

Samtidig har de internationale långivere fortsat undertrykkelsen af Grækenland. EU og den Europæiske Centralbank bruger truslen om at begrænse adgangen til likviditet til at slå ned på folkelig og politisk modstand mod den påtvungne nedskæringspolitik. På den måde forbryder EU sig mod demokratiet og folkesuveræniteten.

Det er derfor nu tid til at konsolidere vores Plan B-platform som et åbent og mangfoldigt forum for debat og politikudvikling for troværdige alternativer, der skal gavne de europæiske folk. Vores strategi består af en Plan A og en Plan B. Plan A dækker over adskillige forslag til en grundlæggende forandring af EU-projektet. Plan B er en progressiv plan for en udmeldelse af EU, som lægger op til nye former for internationalt samarbejde.

Vi vil arbejde i alle vores lande og på tværs af Europa for en fuldstændig genforhandling af EU-traktaterne. Sammen vi vil føre en ulydighedskampagne, der skal give EUs regler og politik modstand for at opnå en genforhandling. Vi anerkender, at i lande som Grækenland er der intet rum for forhandlinger med undertrykkerne. Derfor støtter vi befolkningens ret til ulydighed.

Plan A: De nuværende traktater står i vejen for enhver progressiv dagsorden. Traktatændringer bør bygge på principperne om bred borgerinddragelse, åben debat og fælles beslutninger. Vores bidrag til denne debat består af de følgende 10 punkter, som skal sikre et Europa til fordel for arbejdstagerne og demokratiet:

1) En gennemgribende reform af den Europæiske Centralbank, som fremover skal have til formål at sikre fuld beskæftigelse samt finansieringen af offentlige investeringer i en miljømæssig bærerdygtig økonomi.

2) En tilbagerulning af Finanspagten og et fuldt stop for EU-institutionernes indblanding i de nationale budgetter, som fremover skal tilrettelægges i henhold til borgernes demokratiske valg. Offentlig gæld skal løses på europæisk niveau, hvor retten til at nægte at betale illegitim eller uholdbar gæld anerkendes. Derfor vil vi arbejde for afholdelsen af en europæisk gældskonference, som skal befri de europæiske borgere for en ubetalelig statsgæld, der kun tjener som instrument for gennemførelsen af udemokratisk neoliberal nedskæringspolitik.

3) Et stop for EUs merkantile politik til fordel for en politik, der særligt i eurozonen skal forbedre den samlede indenlandske efterspørgsel og sikre en afbalanceret handelsbalance. Samtidig skal der skabes en reel og troværdig mekanisme til at adressere store overskud, som skal resultere i stigende lønninger og indenlandsk forbrug og øget import fra underskudslande.

4) Frihandelsaftaler som CETA, TTIP og TiSA, der alene har til formål at give de multinationale mere magt på bekostning af demokratiet, arbejdstagerne og miljøet, skal fuldstændig afvises. I stedet skal der introduceres en social og miljømæssig ”stand-still klausul” i handelsaftaler samt det indre marked, som beskytter standarder mod yderligere deregulering. Varer og tjenester, som ikke overhandler grundlæggende sociale og miljømæssige standarder, skal enten forbydes eller blive genstand for straftold.

5) Kamp mod skattekonkurrence, skattely, spekulation i skatteregler gennem strafskat på kapitalflugt til skattely – både i og uden for EU – samt en effektiv minimumsbeskatning af virksomheder.

6) Styrkelse af kampen mod klimaforandringerne ved at orientere den økonomiske politik imod miljømæssig bæredygtighed. EU skal samtidig i langt højere grad prioritere adaptionsstrategier både på det lokale og internationale niveau.

7) Indførelse af en social protokol, som skal beskytte de sociale og kollektive rettigheder mod det indre markeds frie bevægelighed – og som sikrer, at mobile arbejdere som minimum altid arbejder på de samme løn- og arbejdsvilkår, som gælder i værtslandet.

8) Styrkelsen af ligestillingen og kvinders rettigheder er en fundamental forudsætning for et demokratisk samfund og for den sociale og økonomiske udvikling. Modstand mod patriarkat er en fundamental menneskerettighed. Alle former for kønsbaseret vold og seksuel udnyttelse må udryddes.

9) Et fuldt stop for Fort Europa. Europa har behov for en ny flygtninge- og indvandrerpolitik baseret på menneskerettighedskonventionerne og fælles ansvar. Ikke flere lukkede grænser. Ikke flere døde i Middelhavet. Samtidig skal der sættes et stop for våbensalg til konfliktområder og korrupte regimer; samarbejde med udemokratiske regimer skal afbrydes; stop for militære interventioner samt tilbagerulning af destruktive frihandelsaftaler, som alle er blandt hovedårsagerne til flygtningekrisen.

10) Muligheden for en ordnet exit fra den fælles valuta, euroen, skal indskrives som primære lov i traktaterne.

Plan A er et spørgsmål om styrkeforhold. Vi anerkender derfor fuldt ud, at ethvert forsøg på at ændre EUs neoliberale traktater til fordel for demokratiet og arbejdstagerne kan blive blokeret af blot ét medlemsland – og vil blive mødt med voldsom opposition af EU-institutionerne. En Plan A har derfor brug for en Plan B, som dels skal tjene som trussel under forhandlinger med EU. Og dels skal Plan B gøre det muligt for medlemslande at træde ud af EUs spændetrøje for at opsøge nye former for samarbejde baseret på vores progressive dagsorden.

Hvor underskriverne af denne erklæring indbyrdes har forskellige prioriteringer af Plan A, så er vi enige om, at Plan B er af yderste nødvendighed.

Plan B: Viser det sig umuligt at forandre EU, så vil vi kæmpe for at genvinde kontrollen over den økonomiske politik i vores respektive lande. Sammen vil vi arbejde for økonomisk, social og miljømæssig retfærdighed i Europa.

For euro-landene står valget i dag mellem enten at redde euroen eller at redde befolkningen. Vi vælger det sidste.
For euro-lande består Plan B særligt i en ordnet udtræden af den fælles valuta, som i stedet skal erstattes at et internationalt valutasamarbejde baseret på stabilisering af valutakurserne og beskyttelse mod valutaspekulation.

I stedet for det indre marked vi vil vi arbejde for et internationalt handelssamarbejde, som bygger på at fremme arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, kapitalkontrol, forbruger- og sundhedsbeskyttelse, offentlig kontrol med essentielle tjenester og ressourcer samt særlig og begunstiget behandling af udviklingslande og i overensstemmelse med ILOs standarder, minimum selskabsskat og COP21-aftalen.

Dette internationale samarbejde skal realiseres sammen med lande både i og uden for EU.

Plan B i Rom var en milepæl i udvikling af vores Plan B-strategi, som vil blive helt aktuel under valgene i Holland, Frankrig og Tyskland. I lyset af Brexit og de fortsatte kriser i Spanien, Italien Grækenland og Portugal er Plan B og dens internationale solidaritet mere nødvendig end nogensinde.

Vi undertegnede forpligter os til at formidle disse løsninger for Europa i forbindelse med debatten om EUs fremtid og 60-året for Rom-traktaten. Kommer vi til magten i et af EUs lande i forbindelse med valgene i 2017, vil vi præsentere disse forslag for Rådet og Kommissionen. Lytter de ikke, så vil vi realisere disse forslag alligevel.

Indtil da vil vi fortsætte med at udvikle og udbrede vores platform. Det næste og 5. Plan B møde vil finde sted i Lissabon, oktober 2017 – 10 år efter Rådets vedtagelse af Lissabon-traktaten.

Marina Albiol Guzmán, MEP, Izquierda Unida, Spain
Malin Björk, Member of the European Parliament, Vänsterpartiet, Sweden
Nikolaos Chountis, MEP, Popular Unity, Greece
Eric Coquerel, Regional councillor, Ile de France, Parti de Gauche, France
Fabio De Masi, MEP, Die Linke, Germany
Stefano Fassina, City councillor, Rome, MP, Sinista Italiana, Italy
Eleonora Forenza, MEP, Altra Europa, Italy
Zoe Konstantopoulou, head of Course to Freedom (Plefsi Eleftherias), former President of the Hellenic Parliament, President of the Debt Truth Committee, Greece
Marisa Matias, MEP, Bloco de Esquerda, Portugal
Jean-Luc Mélenchon, MEP, France
Søren Søndergaard, MP and former MEP, Red-Green Alliance, Denmark
Miguel Urbán, MEP, Podemos, Spain
Nikolaj Villumsen, MP, Red-Green Alliance, Denmark

 

 

Opslået i EU

single.php