Dette års Internationale Socialistiske Ungdomslejr (ISUL) var fuld af entusiasme og energi, og skal i høj grad ses i forhold til den medvind, mange unge har oplevet med radikaliseringen af Europas befolkning. Mange af de lande, der var repræsenteret på lejren, havde nemlig bare få måneder forinden oplevet massemobiliseringer i brede lag af befolkningen, hvor ungdommen har spillet en meget central rolle.

af Andreas Steinberg

Man behøver derfor blot at tænke på, hvordan gældskrisen i Grækenland har drevet folket ud på gaderne, hvordan spanierne har besat centrale pladser, og hvordan de voldsomme protester i Londons gader omkring nedskæringspakkerne osv. må have virker på ungdommen for at forstå stemningen på lejren. Som der stod på banneret bag talerstolen – "Real Revolution Ya!" (rigtig revolution nu!), der var en direkte hentydning til de spanske protesters slogan "Real Democracia Ya" – ungdommen ønsker ikke bare demokrati, de ønsker revolution, og det skal være nu!

 

Selvorganisering i højsædet!
Den cirka 500 mennesker store lejr var i stor udstrækning fuldstændig selvorganiseret med egen lejrledelse og sekretariat. At lejren er selvorganiseret betyder helt konkret, at deltagerne får mulighed for direkte kontrol med lejrens daglige virke, og at der også må gøres en ekstra indsats for de beslutninger, man træffer også bliver ført ud i livet. På den måde minder lejren utrolig meget om det rådsdemokrati, som aktivisterne selv kæmper for og prøver at indføre i bevægelserne. Det er helt centralt for lejren som politisk begivenhed, at selvorganiseringen faktisk er så reel som mulig, eftersom det kaster nogle vigtige erfaringer fra sig i arbejdet i andre organisationer og bevægelser. F.eks. talte grækerne flere gange om fejl og erfaringer, de havde gjort sig med selvorganisering i bevægelserne under de store demonstrationer mod nedskæringerne.

 

Betydningen af selvorganiseringen var altså på årets lejr blevet yderligere aktualiseret af f.eks. pladsbesættelserne i Spanien, hvor man havde gjort sig forsøg med at organisere de store menneskemængder på pladserne gennem noget, der lignede direkte demokrati.

På lejrområdet var derudover to særskilte områder, henholdsvis kvindeområdet og lgbt-området (lgbt = lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle).

 

Kvindepladsen var forbeholdt kvinder, således at man skabte et rum, hvor kvinder kunne diskuterer kvindernes rolle i samfundet. Dette gav altså kvinderne mulighed for at diskuterer det at være kvinde både i forskellige partier, uden at mændene absolut følte at de skulle blande sig i debatten. Dette har givet nogen perspektiver, som man f.eks. har ført med sig over i Socialistisk Ungdomsfront (SUF), hvor man på ledelsesmøderne har fået vedtaget, at kvinder får afsat tid til at diskutere dagsordenen og andre politiske ting uden mænd. Derudover mundede kvindepladsen også ud i en "kvindefest", dvs. en fest, kvinderne på pladsen selv havde arrangeret og som derfor kun var for kvinder. Festen gav kvinderne mulighed for at feste og socialt samvær uden den mandlige tilstedeværelse, som kan føles ubehagelig for kvinderne. Erfaringen er, at kvinderne er generelt rigtig positive for kvindelige kammerater.

 

Lgbt-pladsen dannede ligeledes et rum for at diskuterer køns-spørgsmålet uden for meget "støj" udefra. Lgbt-pladsen organiserede dertil også en fest, hvor kønsrollerne blev forsøgt opløst.

Festerne skyldes i høj grad arbejdet på pladserne og understreger derved også vigtigheden af dem for at kunne presse på for at forny en politik og praksis, som organisationerne næppe vil have udviklet uden.

 

Ungdommens rolle i klassekampen
På lejren handlede en af de permanente workshops (en workshop som løb over hele ugen) om "ungdomsarbejdet".

 

Diskussionerne byggede altså på erfaringer fra de forskellige sektioner, og disse erfaringer blev suppleret med forskellige sejre, som man havde fået til kæmpet sig. En afsluttende udtalelse understreger vigtigheden af ungdommen i klassekampen og i vores revolutionære organisationer:

"Det er takket være den revolutionære ungdom, at denne lejr kan fejre systemskiftene i Egypten og Tunesien… dette betyder også, at vores organisationer og partier må være klar på at tiltrække alle slags unge".

 

Selv om ungdommen er til stede i de forskellige partier, så understreger udtalelsen, at der må arbejdes på dette område fremover. Udtalelsen er således tæt knyttet til de begivenheder, der har ramt verden inden for de sidste år, og arbejdet med ungdommen vil fortsættes. Som udtalelsen slutter: "Den internationale socialistiske ungdomslejr 2011 opfordrer til at deltage i spørgsmålet om ungdommens rolle i klassekampen og hvordan man involverer dem i arbejdet".

 

På lejr igen næste år!
Næste år bliver det de spanske kammerater, der byder velkommen til en lejr i det solrige land.

Men hvad endnu mere spændende er, så ser den økonomiske situation i skrivende stund ud til at blive endnu mere dramatisk. De skærpede klassemodsætninger skaber unægtelig en mere og mere fortvivlet arbejderklasse, der bliver drevet til at forsvare helt basale rettigheder. Erfaringerne for det næste års kampe vil blive endnu mere vigtige at få spredt ud til de forskellige lande for at styrke den internationale organisering. Ungdommen vil uden tvivl fortsætte med at spille en afgørende rolle i de næste års kampe, og derfor bliver lejren vigtigere som redskab for den internationale revolutionære ungdom.

 

Fakta:

  • 475 deltagere på lejren – heraf 18 danskere
  • Blev afholdt i Fumel i det sydlige Frankrig
  • NPA (Nyt Antikapitalistisk Parti) var værter
  • Dagenes tema var "krise og imperialisme, miljø, kvinde, lgbt og strategi".
  • Næste års lejr bliver holdt i Spanien
  • Halvdelen af deltagerne var tilknyttet Fjerde Internationale.
single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com