Der blev fredag aften i sidste uge indgået en aftale om finansloven for 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Aftalen viser, at DF har solgt ud af sine velfærdsløfter med en meget lav prioritering af velfærden i 2018. I stedet har DF vægtet flere penge til politi og fremmedfjendske udlændingestramninger.

af SAPs Forretningsudvalg

DF har også accepteret at tage hul på de gaver til de rigeste, som ellers skulle lægges i skatteaftalen. Dansk Folkeparti har dermed definitivt solgt ud af sine velfærdsløfter til gengæld for en strammere udlændingepolitik.

 

Selv om Liberal Alliance har truet med ikke at ville stemme for finansloven, hvis der ikke kan laves en aftale med DF om en skatteaftale, har Liberal Alliance allerede fået en række skatteinitiativer, som ellers var tiltænkt en senere skatteaftale, med ind i finansloven. Det drejer sig om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalt telefon, permanent bolig-job-ordning og en straks-udfasning af udligningsskatten på store pensionsformuer. Disse initiativer er mere eller mindre entydigt gaver til de rigeste i Danmark.

 

Bag facaden: Nye angreb på velfærden
Med denne indrømmelse skulle man tro, at Dansk Folkeparti ville tage sig godt betalt med flere penge til velfærd for at styrke sit sociale image. Men det er langt fra tilfældet. Aftalen afsætter 1,1 mia. kr. til velfærd og sundhed i 2018. Og endda er 0,5 mia. kr. heraf tilvejebragt gennem nedskæringer på kommunernes bloktilskud. Disse penge målrettes ældreområdet; men det svarer altså til at fodre hunden med sin egen hale.

Selv  hvis der havde været tale om at DF udmøntede  nye midler til velfærden, ville det svare til en meget lav vækst på omkring 0,2-0,3 pct. af det samlede offentlige forbrug.  Dette skal sammenholdes med et forventet betydeligt større behov alene som følge af ændringer i befolkningssammensætningen (højere levealder m.v.). Når Dansk Folkeparti selv tidligere har sagt, at de ønsker en vækst i det offentlige forbrug på omkring 0,8 pct. om året for at der er råd til ordentlig behandling af flere ældre og børn, så klinger det hult. Det velfærds-image, som DF har kunnet pynte sig med under Thorning-regeringen, er et blålys for DF’s virkelige politiske mål.

For DF har tydeligvis prioriteret fremmedfjendske udlændingestramninger og flere penge til politiet højere end velfærd. Finanslovsaftalen afsætter til disse områder 1,3 mia. kr., hvilket gør dem til de mest udgiftstunge områder i finanslovsaftalen.

 

Finanslovsaftalen indebærer også – selv om det dårligt bliver nævnt i de store medier – en fortsættelse af nedskæringsmareridtet på andre områder, bl.a. kultur og uddannelse. Når DF f.eks. bryster sig af, at erhvervsuddannelserne ”får 170 mio. kr.” – så er sandheden, at denne gavmildhed også rummer en nedskæring på 270 mio. kr. på præcis de samme budgetter, da disse er underlagt den generelle 2%-nedskæring på uddannelsesområdet, og der yderligere udløber en særbevilling. ”Gaven” dækker altså over en samlet nedskæring på 100 mio.!

 

Og det er ikke fordi der mangler penge på finansloven. Med forhandlingsreserver for samlet omkring 6-8 mia. kr. er der masser af penge tilbage i reserverne. Disse skal gå til at forhandle en skatteaftale, en udlændingeaftale og et nyt forsvarsforlig i de sidste dage af december måned. Uanset hvordan de resterende omtrent 4 mia. kr. fordeles, står det klart, at DF under ingen omstændigheder har sat velfærden højest på dagsorden. Tværtimod vil partiet have givet efter for flere massive skattesænkninger til de rigeste for at tækkes Liberal Alliance, og/eller have prioriteret mere fremmedfjendsk lovgivning og mere militær.

 

DF-spin afsløret
DF’s svigt af sine valgløfter om mere velfærd må være et wake up call for alle, der har troet at DF ville trække den ultraliberalistiske regering i en mere social retning. Det må være tydeligt for enhver, at DF ikke udgør et værn mod den ødelæggelse af velfærdssamfundet, som den tidligere VK-regering lancerede tilbage i 2000’erne, og som Thorning-regeringen videreførte. Selv hvis der ikke bliver en finanslov for 2018 på denne side af nytår, viser forløbet, at en borgerlig regering kan regne med Dansk Folkepartis stemmer, når det gælder om at forringe velfærden for at give skattelettelser.

 

Enhedslisten har en afgørende opgave i at formidle denne erfaring til så store dele af arbejderbefolkningen som muligt. Særligt i landdistrikterne, hvor DF ses som et parti, der faktisk kan sikre mere lige adgang til sundhed og velfærd i hele landet. Enhedslisten må gøre det klart, at tryghed og velfærd kræver et opgør med både regeringen og DF. Regeringen skal væltes, og helst af en bevægelse der er stærk nok til at  tvinge en anden politik igennem. Socialdemokratiet, som allerede har brilleret ved at meddele, at man trods uenigheder af principielle grunde (!?) vil stemme ja til den foreliggende finanslov, er meget langt fra at være garant for en kvalitativt anden politik…

 

SAPs forretningsudvalg, 17. december 2017.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com