Den græske regering håndterer landets økonomiske krise med massive angreb på arbejderklassen, hvad der torsdag fik tre millioner til at deltage i en generalstrejke.

af Nina Trige Andersen

Eliten forsøger dels at redde sig selv og dels at hævne sig på befolkningen, der gang på gang har sat en kæp i hjulet på neo-liberale reformer, mener Panagiotis Sifogiorgakis fra den revolutionære socialistiske organisation OKDE.

Torsdag den 24. februar deltog godt tre millioner græske arbejdere i en generalstrejke som reaktion på regeringens annoncering af en treårig ”hestekur” for at få landets økonomi stabiliseret. Nyhedsbureauet Ritzau meddelte, at 55 procent af befolkningen, trods strejken, finder hestekuren nødvendig – men det er et forvrænget billede, mener Panagiotis Sifogiorgakis fra den revolutionære socialistiske organisation OKDE:

”Hvis du spørger folk, om de mener, det er nødvendigt at tage drastiske midler i brug for at håndtere krisen, siger de naturligvis ‘ja’. Men hvis du spørger dem, om de synes, at flertallet af befolkningen skal lide for at redde de rige, så er svaret nej. Og det er præcis, hvad der ligger i denne treårsplan, som den såkaldt socialdemokratiske PASOK-regering har fremlagt.”

Socialistisk Information mødte Sifogiorgakis i Oostende i Belgien, hvor han deltog som delegeret på Fjerde Internationales verdenskongres.

Det svage led i eurozonen
De borgerlige medier i Europa har de seneste måneder været fyldt af ”analyser” af den græske krise, der forklarer den med ”lav produktivitet” og ”dovenskab” hos den græske befolkning. Det er Siforgiorgakis ikke overraskende temmelig uenig i.

Han nævner i stedet tre grundlæggende elementer, der danner baggrund for, at krisen har ramt Grækenland så hårdt.

”For det første afspejler krisens udtryk strukturelle svagheder i den græske kapitalisme. Grækenland er ganske rigtigt, som det er blevet fremstillet, det svage led i eurozonen. Vores nationale økonomi har det sidste årti været baseret primært på byggeri, service og en kommerciel handelsflåde. Vi har stort set ikke længere nogen produktiv industri,” siger Sifogiorgakis, og fortsætter:

”Dertil kommer et underskud på handelsbalancen, som er tæt knyttet til integrationsprocessen i EU og på det globale marked. De seneste år har vores konkurrenceevne været nedadgående, og i kombination med en stigende offentlig gæld – den private gæld er faktisk ikke alarmerende i Grækenland – har disse faktorer gjort den græske økonomi ekstremt sårbar.”

Stabilitetspagtens jerngreb
Den anden faktor er ifølge Sifogiorgakis, at den græske regering har været langt fremme i implementeringen af de neo-liberale reformer, som hele EU er i gang med.

”At den græske kapitalistiske klasse har haft så travlt med at gennemføre neo-liberale reformer hænger uløseligt sammen med ortodoksien i EU’s stabilitetspagt’ (krav til euro-landenes offentlige budgetter og økonomiske politik, red.) . Med henvisning til krav fra EU har den græske regering skåret sociale goder, privatiseret, nedsat skatten for de rigeste. Denne ondskabsfulde cirkel af offentlig gæld og neo-liberale reformer har medført drastiske forringelser for arbejderklassen de sidste år,” siger Sifogiorgakis, og tilføjer:

”Regeringen har hele tiden kunnet gemme sig bag EU: ‘Vi kan ikke gøre for det, sådan er rammerne i stabilitetspagten bare’.”

Grækenland har med den aktuelle sparepakke lovet EU at nedbringe landets budgetunderskud fra 12,7 procent af bruttonationalproduktet fra 2009 til den grænse på tre procent, som er fastsat af EU inden 2012. Den samlede græske gæld er på over 2230 milliarder kroner, hvilket er mere end landets samlede bruttonationalprodukt.

Og mens de græske arbejdere strejkede, mødtes regeringsrepræsentanter med repræsentanter fra EU-Kommissionen, den europæiske centralbank og IMF for at diskutere yderligere ”tiltag” for at reducere statsgælden.
 

Spekulationsgambling
Som det tredje element i forklaringen på krisens omfattende konsekvenser for den græske økonomi, peger Sifogiorgakis på den tidligere regerings udstedelse af gigantiske lån til de private banker.

”Og da den tidligere regering i september indså, at de ikke længere havde styr i økonomien, men var nødt til at gennemføre massive fjendtlige reformer overfor arbejderklassen, turde de – i lyset af de tidligere sociale kampe – ikke gøre det, uden at have fået befolkningens vælgermæssige opbakning til det. Så i september udskrev regeringen valg, og da PASOK tog over i oktober opdagede de, at den tidligere regering havde fusket lidt med tallene. Statsgælden var reelt en hel del større.”

Sifogiorgakis fremhæver samtidig et ”spekulationsspil” de private nationale og europæiske pengemænd spiller med græsk økonomi:

”De er i fuld gang med at gamble og vædde på den græske befolknings bekostning. Da den græske regering annoncerede nær-bankerotten og bad om lån fra den europæiske nationalbank, fik de private banker i Grækenland tilbudt tre gange det beløb, regeringen havde bedt om, og til en rente på kun en procent. Hvorfor give tre gange så meget, og hvorfor give dem til de private banker, og ikke til staten? De penge skal bruges til spekulation i økonomien – og mange af dem er allerede blevet omsat i statsobligationer til en langt højere rente, end pengene er lånt for. Denne model er ikke designet til at redde den græske økonomi, men til at drive spekulationsgambling på den.”

Så kan I lære det!
Regeringen har de seneste måneder annonceret fastfrysninger af lønninger, bonus-nedskæringer, skatte- og pensionsreformer, samtidig med at den nye hestekur, regeringen vil offentliggøre det fulde indhold af i næste uge, ifølge New York Times blandt andet forventes at indeholde højere brændstofpriser, og inddragelse af en af de to ekstre månedslønninger, som arbejdere i den offentlige sektor og mange i den private sektor, modtager. Grækenland har i forvejen et af de laveste lønningsniveauer i EU.

Metoderne er dels et spørgsmål om, at kapitalistklassen vil redde stumperne inden for systemets rammer, men rummer også et element af ‘hævn’, mener Sifogiorgakis:

”Du kan kalde det en slags social revanchisme. Den græske arbejderklasse har flere gange inden for de sidste par år mobiliseret omfattende protester imod de neo-liberale reformer, med december-optøjerne i 2008 som et af de mere spektakulære eksempler. Nu er tiden kommet for eliten til at hævne sig – alt det, de ikke kunne komme igennem, eller ikke kunne implementere fuldt ud på grund af protester tidligere, det skal vi nu æde for for fuld musik.”

Frygt og fascisme
Sifogiorgakis peger ud på den grå himmel uden for Verdenskongressens mødelokaler, og siger: ”Cirka sådan der ser situationen ud lige nu. Der er ingen grund til optimisme, men heller ikke til fatalisme. Den græske befolkning er nedslået lige nu, demoraliseret og bange for fremtiden. Og de er blevet bombarderet af PASOK-regeringen med propaganda, der skal få arbejderne til at føle sig usikre og skamfulde over den patetiske tilstand, landets økonomi befinder sig i.”

Lige nu koncentrerer OKDE og deres kammerater i og omkring organisationerne Kokkino og det bredere venstrefløjsparti Syriza sig om at opbygge strejkebevægelsen, men der skal kæmpes på alle fronter, siger Sifogiorgakis.

”Problemet er, at vi også befinder os i en tilstand af forvirring. Vi kan ikke bare hive en løsning på kapitalisternes krise op af lommen, så simpelt er det ikke. Kommunistpartiet KKE venter bare på, at folk opdager, at de skal stemme på dem, så de kan få flere pladser i parlamentet. Og Synaspismos (et bredt reformistisk venstrefløjsparti, red.) forsøger at finde løsninger inden for de rammer, EU har sat op. Så vi er ret alene om at arbejde med modsvar, der bryder med kapitalismens egen logik.”

Sifogiorgakis mener, at der er et ”politisk tomrum”, som den antikapitalistiske venstrefløj endnu ikke har formået at udfylde. Men ud over strejkerne peger Sifogiorgakis på et andet centralt kampfelt:

”Kampen mod racisme er ekstremt vigtig i lyset af den eksplosive situation, som krisen har skabt. Vi arbejder bl.a. intensivt med at få organiseret og legaliseret de mange papirløse migranter, der arbejder i Grækenland Det kaos og den frygt, krisen har ført med sig, har virkelig givet luft under vingerne til fascistiske og neo-fascistiske strømninger, så anti-fascistisk arbejde er nødt til at være en integreret del af vores strategi.”

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com