Nedskæringerne på finansloven blev mindre end frygtet

 

De uddannelsessøgende var på gaden tirsdag den 4. marts for at protestere mod nedskæringer på uddannelserne. Der var demonstrationer i fem byer, og undervisningen blev nedlagt på over 30 skoler.

– De kalder os forkælede unge, sagde Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen, da hun talte på Kongens Nytorv i København.

– Men det er os, der tager ansvar, ikke bare for vores egen uddannelse, men også for fremtiden, fortsatte hun.

– Bertel Haarder siger, at vi skal have en uddannelse i verdensklasse, men virkeligheden er, at færre gennemfører en ungdomsuddannelse. Tingene hænger ikke sammen. De siger én ting og gør noget andet.

Besparelser på finansloven
Demonstrationerne var især en reaktion på regeringens planer om at skære i udgifterne til uddannelse på finansloven. Aftalen mellem regeringen, DF og Ny Alliance betyder, at alle ministerier skal indefryse én procent af budgettet for 2008. Forhandlingerne endte med, at uddannelser inden for Undervisningsministeriets område
(bl.a. handelsskoler, gymnasier og professions-højskoler) – og politiet, kun skal indefryse en halv procent af budgettet. Handelsskolerne får tilført ekstra midler, så de ligestilles med gymnasierne.

– Vi elever fik presset Dansk Folkeparti til ikke at løbe fra deres valgløfter i finanslovsforhandlingerne. Hvis ikke vi havde protesteret og råbt op var uddannelsesområdet blevet glemt og højst sandsynligt ofret til fordel for politiområdet. Men vores kamp sikrede, at uddannelsesområdet ikke var til at komme udenom. Vi sikrede at politikerne ikke turde præsentere en endelig finanslov, der skar ned på Danmarks råstof, sagde formanden for gymnasieeleverne, Gry Møger Poulsen, efter demonstrationerne.

Frafaldet vokser
I København mødte omkring 5.000 frem.

– Jeg er tilfreds, siger Jonathan Simmel, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation.

– Vi har ikke haft energi til at mobilisere til det helt store, men det lykkedes at sætte fokus på uddannelse i finanslovsdiskussionerne.

Tidligere uddannelsesdemonstrationer har været væsentligt større og har ligget i undervisningstiden. Men Jonathan siger, at det ikke været på tale denne gang.

– Vores folk har ikke mulighed for at forlade deres arbejdspladser, og det sender også et bedre billede, når man ved, at eleverne ikke bare kommer for at få en fridag.

Hvad er det største problem på erhvervsskolerne?
– Det er det store frafald – næsten en tredjedel. Dertil kommer, at regeringen med et bredt flertal har vedtaget en ny lov som træder i kraft 1. august med en helt ny struktur for indgangen til erhvervsuddannelserne. Det vil give en masse indkøringsproblemer, men der er ikke sat penge af til det.

Jonathan er også skeptisk i forhold til den halve procent, som bliver taget fra skolerne i år. Regeringen siger, at pengene kommer til bage næste år, men jeg er ikke så sikker på, om man kan stole på det.

Kampen fortsætter
Selv om eleverne kan glæde sig over, at finanslovsbesparelsen kun blev halvt så stor som frygtet, er der ingen grund til at hvile på laurbærrene.

Gry Møger Poulsen siger:
– Vi skal sammen forsætte kampen for god og gratis uddannelse i verdensklasse i Danmark. Alle besparelserne er jo desværre ikke væk, det er stadig en uambitiøs finanslov, vi er stadig langt fra den berømte verdensklasse.

– Men vi har i det mindste stoppet en del af regeringen fuldstændige tossede besparelser. Hvis ikke vi havde sat en dagsorden, ville ingen have diskuteret uddannelse i forbindelse med finansloven, og besparelserne ville i dag fuldt ud være en realitet. Derfor: Det nytter at råbe op!
 

Opslået i Uddannelse

single.php