Tirsdag blev det kurdiske ROJ-tv i Københavns Byret dømt for at have overtrådt en af den danske antiterrorlovgivnings gummiparagraffer, nemlig 114e, der straffer den, som “i øvrigt fremmer virksomheden” for grupper, der vil begå terror.

Onsdag udsendte to danske ministre, den socialdemokratiske justitsminister Morten Bødskov og den radikale kulturminister Uffe Elbæk, så en pressemeddelelse om sagen, hvori de berømmede “et langvarigt og meget værdifuldt samarbejde med Tyrkiet om bekæmpelse af terrorisme.”
Den opfattelse, at Danmark i denne sag fungerer som de tyrkiske myndigheders forlængede arm, er således ikke en venstreorienteret konspirationsteori, men en tilståelsessag.For at vores tyrkiske NATO-partner ikke pga. oversættelsesvanskeligheder skulle gå glip af de varme ord, blev de på justitsministeriets hjemmeside gentaget på engelsk umiddelbart neden under.

Hele affæren har været en farce, lige fra statsadvokaten “tilfældigvis” satte skub i sagen og tog til Tyrkiet for at indsamle materiale lige netop i de dage i 2009, hvor Tyrkiet skulle godkende Anders Fogh Rasmussens udnævnelse til generalsekretær for NATO. En Wikileaks-lækket rapport bekræftede i 2010, at Tyrkiet mente at have fået et løfte om, at Danmark ville arbejde på at lukke ROJ-tv, hvis Anders Fogh Rasmussen blev godkendt.
Tyrkiet havde krævet lukningen helt siden 2005, hvor PKK blev sat på EU’s terrorliste. Men sagen så ud til at smuldre, da EU-domstolen i 2008 havde afsagt dom om, at PKK skulle tages af terrorlisten igen, fordi EU-myndighederne ikke havde dokumenteret anklagerne. Ganske vist nægtede EU at rette sig efter dommen, men alligevel…
Københavns Byret, derimod, fandt det bevist, at PKK er en terrororganisation. Det gjorde man dels på baggrund af forklaringer indhentet i Tyrkiet med medvirken af det tyrkiske retssystem, dels ved at have fuld tillid til en rapport fra PET’s Center for Terroranalyse.
Uden her at kunne eller ville hvidvaske PKK, må man altså konstatere, at terrorstemplingen byggede videre på “Danmarks langvarige og meget værdifulde samarbejde med Tyrkiet om bekæmpelse af terrorisme”. Hvor bl.a. Amnesty International gang på gang har rapporteret, at det tyrkiske bidrag til denne kamp mod – altovervejende kurdiske – terrorister i stort omfang gør brug af overtrædelser af menneskerettighederne, herunder udbredt anvendelse af tortur.

De værdifulde samarbejdspartnere i Tyrkiet har også meget svært ved at acceptere ytringsfriheden. Det danske journalistforbund og mange andre protesterer således over, at op mod hundrede journalister i øjeblikket sidder fængslet for at have sagt eller skrevet noget strafbart. Det kan f.eks. være for omtale af folkemordet på armenerne – eller oftere: for skriverier, der udtrykker støtte til den kurdiske befolknings kamp for rettigheder. Sidstnævnte bliver i anklageskrifterne gerne betegnet som “støtte til terrorgrupper”.
Det er overraskende, at en sådan retssag nu også kunne gennemføres i Danmark. Men takket være anti-terrorlovgivningens gummiformulering om “i øvrigt at fremme virksomheden” for terrorgrupper, kan det pludselig blive strafbart alene at ytre sig positivt om terrorgrupper, eller bare at give dem ordet. I dommen tales der således ikke om opfordringer til konkrete terroraktioner, endnu mindre om nogen form for medvirken til terror, men derimod om at “gengive budskaber fra PKK uden inddragelse af andre synspunkter” og om at “fremstille guerillaen i et positivt lys”.
Og her tales ikke om kanalens samlede sendeflade, men kun om de få klip, som anklagemyndigheden valgte at vise. Forsvaret fik nemlig afvist vidneførelse, der skulle dokumentere, at PKK -talerne kun udgør et lille hjørne af ROJ’s samlede udsendelser til de 20 mio. kurdiske seere.
Vittige hoveder har nævnt, at TV2 med samme rettergang snildt kan dømmes efter den samme paragraf. Alene fordi de en gang har vist en dokumentar, der også skildrer PKK forholdsvis positivt og lader PKK’ere tale uimodsagt. I hvert fald hvis man igen kan finde en dommergruppe, der savner enhver respekt for ytringsfriheden…
Og dog: Måske var det faktisk hensynet til ytringsfriheden, der fik Byretten til at vride andre paragraffer i den modsatte retning, så ROJ-tv faktisk ikke blev fradømt sendetilladelsen. Dvs. at hvis ikke Radio- og TV-nævnet (der allerede tre gange har behandlet sagen og frikendt ROJ-tv) – hvis ikke de kan presses af dommen, så vil ROJ-tv kunne sende videre, hvis de har råd efter millionbøden.

Den slags julelege kommer dommerne imidlertid ikke langt med: De rigtige venner af vores værdifulde samarbejdspartner (den tyrkiske stat), nemlig de to ovennævnte ministre, har i ovennævnte pressemeddelelse – på både dansk og engelsk, så vennerne selv kan læse det – allerede lovet, at i så fald bliver der grebet ind fra højere sted: Sammen vil de to antiterror-musketerer “sikre, at lovgivningen på tilstrækkelig vis giver adgang til at skride ind over for radio- og tv-stationer, som opfordrer til terrorisme”.
Så meget for retssikkerheden, så meget for ytringsfriheden.
Og så meget for den regering, der lovede “at give os anstændigheden tilbage”…

SAP’s forretningsudvalg, den 13. januar 2012

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php