Olivier Besancenots popularitet er ikke blevet mindre af en aktuel spionsag. Hans fremgang bliver også registreret i udenlandsk presse.

 

I Frankrig vokser tilslutningen til det nye antikapitalistiske parti, som vil blive dannet i begyndelsen af 2009.
 
Frontfiguren er Olivier Besancenot, som var præsidentkandidat for Ligue Comuniste Revolutionaire (LCR), den franske sektion af Fjerde Internationale. Det gode resultat i præsidentvalget sidste år (4,1 procent) fik LCR til at søsætte projektet om et nyt antikapitalistisk parti. Overalt i landet er grupper i gang med at etablere det nye parti.
Besancenots popularitet er enorm. Han optræder regelmæssigt i alle medier, og bliver i flere meningsmålinger anset for at være den person, som mere end nogen anden repræsenterer oppositionen. Til stor fortrydelse for det kriseramte socialistiske parti.

I en måling i august sagde 49 procent af de adspurgte, at Besancenot var Sarkozys vigtigste modstander, lige efter den socialistiske borgmester I Paris, Bertrand Delanoë (54 procent), men foran andre socialistiske ledere som Martine Aubry (36) and Segolene Royal (32).

Aflytningsskandale
Senest har en spionagesag formentlig yderligere øget Besancenots popularitet.

Sagen handler om, at Besancenot sidste år ønskede et forbud mod den livsfarlige Taser-elpistol. På ti meters afstand kan pistolen sende 50.000 volt gennem kroppen. Antoine Di Zazzo, direktøren for det firma, som importerer pistolen, er nu arresteret og sigtet for at stå bag spionage mod Besancenot. Øjensynligt hyrede han et detektivbureau til at snage i Besancenots privatliv i håb om at miskreditere ham.

Det lykkedes ikke, men til gengæld blev det afsløret, at bureauet, som består af tidligere politikfolk, fra oktober til januar har udspioneret hans familie, taget fotos og fået adgang til forskellige fortrolige registre. Direktøren nægtede kendskab til sagen, indtil man på hans kontor fandt en rapport, som blandt indeholder fotos af Besancenot og en kopi af hans bankkonto.

Udenlandsk opmærksomhed
Fremgangen for det nye antikapitalistiske parti har fået flere store udenlandske medier til at indse, at der virkelig er tale om en politisk bevægelse i Frankrig. Til deres store forundring vokser tilslutningen til en revolutionær socialistisk kandidat.

The New York Times bragte den 12. september en lang artikel under overskriften: ”Lys på venstrefløjen fører hans kammerater mod Frankrigs mainstream”. Artiklen starter:

”Han ligner en alf: drenget, nydelig i sin sorte Hugo Boss T-shirt og blå jeans. Han minder nogen om Tintin, den evigtunge tegneseriehelt fra så mange børneeventyr. Men Olivier Besancenot, 34, er den særdeles kompetente leder af den yderste franske venstrefløj, et fyrtårn for skuffede unge medlemmer af det Socialistiske Parti og resterne af det engang så magtfulde Kommunistparti. Efter to opstillinger i præsidentvalg, og med en velformuleret optræden i nyhedsprogrammer og talkshows, har Besancenot i nogle meningsmålinger højere score end etablerede politikere som Segolene Royal, den socialistiske kandidat, som sidste år tabte præsidentvalget til Nicolas Sarkozy”.

Artiklen er også trykt i avisens internationale udgave International Herald Tribune.

”Svigermors drøm”
31. august bragte Times of London en artikel under overskriften ”Rødt postbud banker på døren til Nicolas Sarkozy”.

Avisen refererer også de opsigtsvækkende meningsmålinger, og skriver blandt andet:

”Trods det friske udseende – en iagttager har beskrevet ham som ”enhver svigermors drøm” – bliver Besancenot i nogle kredse betragtet som en farlig revolutionær, uanset hvor forældet hans retorik fra starten af det 20. århundrede måtte forekomme. Han har klaget over at blive aflyttet, formentlig af den nationale efterretningstjeneste.

“Det er op til folk at bestemme, hvilken vej de vil,” sagde han, med henvisning til det revolutionære mål, da han for nylig optrådte på fransk tv i et program a la ”Her er dit liv”. Klassekampen behøvede ikke at være voldelig, tilføjede han, til lettelse i et land, som er smedet i guillotinens skygge: ”For mig er revolutionen ikke et blodbad på hvert gadehjørne.”
 

Opslået i Sydeuropa

single.php