Interview med Mahmoud Rechidi, generalsekretær i det algeriske Socialistisk Arbejderparti (SAP). I den lille by Barbacha har der i en måned været demonstrationer til støtte for partiets afgående borgmester.

 

Hvilken status gør SAP over resultatet af kommunalvalget den 29. november?

Målet for os var at gøre partiet mere politisk synligt, og på den baggrund fik vi gode tilbagemeldinger. Vores alternative sociale og internationalistiske program svarede godt til forhåbningerne hos mange arbejdere.
SAP stillede op i seks kommuner og vandt 22 mandater i fem af disse. Desuden var vi opstillet i tre af landets 48 wilayas (provinser), hvor vi fik i alt cirka 30.000 stemmer.

Det er en positiv erfaring, som giver håb om at kunne opbygge partiet, vel at mærke i et land domineret af to store apparater, RND (National Samling for Demokrati) og FLN (Den Nationale Befrielsesfront), der nyder godt af udenlandsk støtte med lukrative kontrakter og overskud fra gasudvindingen. Dette giver den algeriske regering adgang til at låne hos IMF og drysse håndører ud, når man bliver konfronteret med sociale mobiliseringer. Det er værd at bemærke, at valget var et nederlag både for islamisterne og for Louisa Hannounes Arbejderparti, som har været for ivrig til at forsvare præsident Bouteflikha.

Kan du opsummere situationen i Barbacha?
Det er en by med 27.000 indbyggere nær Bejaia [i den nordlige del af Algeriet, red], hvor borgmesteren var medlem af SAP, Sadek Akrour. Før valget havde walien (guvernøren) afvist at registrere vores liste, og der var en stor mobilisering i befolkningen for at presse ham til at ændre holdning. Ved valget i november fik SAP 39 procent af stemmerne og blev det største parti, men ikke med absolut flertal – 6 ud af 15 mandater. De fire andre partier blev derefter enige om at vælge en anden borgmester med 8 stemmer imod 7, selv om loven siger, at den liste, der får over end 35 procent, skal foreslå den nye borgmester. Valget fandt sted uden tilstedeværelse af vores folkevalgte, som ikke engang var blevet orienteret på forhånd …

Men folk afviste denne beslutning og mobiliserede til støtte for det gamle styre, som havde stillet alle ressourcer til folks rådighed under sin embedstid. Der er nu en reel selvorganisering med et åbent stormøde, som samles hver aften. Hallen er optaget ligesom andre bygninger, rådhuset er lukket, og ingen kan komme ind. Stormødet tager beslutninger om forskellige politiske aktiviteter, men om selve driften af kommunen. Der har allerede været to demonstrationer I Béjaïa-wilayen, hvor den sidste, den 5. januar, samlede over 1000 personer, som blokerede en af de vigtigste hovedgader i Béjaïa for at kræve nyvalg. Blandt demonstranterne er der også nogen, der har stemt på andre lister, men som kræver, at man respekterer valget af SAP som det største parti.

Samtidig er et juridisk slagsmål i gang. Nogle sager er rettet mod os med beskyldninger om, at aktivister har blokeret rådhuset. På den anden side kommer der en domsafgørelse den 8. januar på, om borgmestervalget skal gå om eller ej [retten afviste den 21. januar klagen fra SAP, red]. Under alle omstændigheder er der tale om en unik erfaring for et parti som vores, der ikke er parlamentsfikseret, men som bygger på mobilisering og selvorganisering. Det er et rigtigt eksempel for andre kommuner.

Hvor står mobiliseringerne i Algeriet?
"Der er i den grad social uro". Ganske vist defensiv, men den breder sig også til postvæsenet, skibsvæfter, ansatte hos anlægsfirmaet ETR , som har været i strejke i ti måneder, og metroen i hovedstaden Algier. Vi må heller ikke glemme de arbejdsløses bevægelse, som har skabt en fælles koordinering, og som er under angreb med anholdelsen af unge arbejdsløse i byen Ouargla. For øjeblikket handler det ikke at kæmpe for nye indrømmelser, men alle disse kampe er imponerende. SAP støtter alle disse mobiliseringer, spreder kendskabet til dem og deltager med vores medlemmer, hvor vi kan.

Oversat fra den franske ugeavis Hebdo Tout est à nous, 12. januar, af Karina Skov

Opslået i Afrika

single.php