Partido Socialismo y Libertad (Partiet for Socialisme og Frihed) udtaler sin fulde støtte til den mobilisering, der er sket over hele Brasilien mod stigningerne i priser på offentlig transport og tager på det skarpeste afstand fra politivolden, der har forsøgt at undertrykke retten til organisations- og ytringsfrihed.

af Partido Socialismo y Libertad

Den stigende intensitet i de protester, der er foregået i byerne Porto Alegre, Natal, Maceió, Goiania, Rio de Janeiro og São Paulo, brød de store massemediers bloklade, og de er blevet et emne, der har mobiliseret samfundet.

Guvernørene i den blok, der ”tæver og fængsler” har ikke forstået, at opstanden er udløst af at sidde fast seks timer i transportmidler af dårlig kvalitet, der sluger et tredjedel af ens løn, og at dette er baggrunden for den folkelige støtte til demonstranterne. Den opstand, der begyndte med unge mennesker, er kun toppen af det isbjerg, der består af en enorm kollektiv utilfredshed. At svare igen med uforsonlighed, vold og politibrutalitet er at smide benzin på bålet. Alckim (guvernør fra partiet PSDB i staten São Paulo) Haddad (borgmester fra partiet PT i byen São Paulo), Paes (borgmester fra partiet PMDB i byen Rio de Janeiro) og Cabral (guvernør i staten Rio de Jeneiro) må påtage sig ansvaret for den afskyelige og ufølsomme undertrykkelse og deres passivitet. Det er desuden ikke nogen hjælp for Cardozo, der skulle forestille at være justitsminister, at opildne til forbundspolitiets voldsomhed i undertrykkelsen af bevægelsen.

Samtidig demonstrerer den stigende vold, som militærpolitiet stod for, især i de seneste protester i São Paulo, at de lokale myndigheder og statens totalitære politik er ude af stand til at leve med uenigheder, kritik eller modstand. Det resulterer i kriminalisering af de sociale bevægelser og demonstranterne. Et uacceptabelt faktum i et demokratisk samfund, som PSOL fordømmer.

Vi kræver øjeblikkelig frigivelse af alle fanger. Dertil er det både uantageligt, at man straffer aktivister med at skulle betale absurd høje kautioner, og anklager dem for sammensværgelser.

Ved at beskylde hele denne brede og retfærdige bevægelse for vandalisme forsøger myndighederne og den brasilianske elite at manipulere med den offentlige mening, men det er ikke lykkedes, som det klart ses af de meningsmålinger, der viser en enorm folkelig støtte til demonstranterne og en fordømmelse af politivolden.
Det skal påpeges, at transportpriser for nylig er blevet undtaget fra at skulle betale sociale sikringsbidrag, hvilket gjorde det muligt at undgå prisstigninger. Det er absurd, at selskaberne på trods af disse fritagelser hæver priserne, med borgmestres og guvernørers godkendelse. Dette komplot mellem de offentlige transportselskaber og guvernørerne er ikke uafhængig af det faktum, at de offentlige transportselskaber støtter politikernes valgkampagne, og at disse nu accepterer prisstigningerne som en måde at betale tilbage på.

I de byer, der bliver regeret af PSOL – Macapá (i delstaten Amapá) og Itaocara (Rio de Janiero) – var der ingen stigning i buspriserne, efter en politisk beslutning fra borgmestrene. Vores holdning til regeringsførelse er at tjene arbejderne og de unge, ikke at blive enige med firmaejerne, som gør retten til offentlig transport til en simpel forretning. Vi tror på, at det er muligt med et balanceret budget og politisk vilje at fremme tiltag som gratis studenterkort og endog nultakst. Der er intet urealistisk eller absurd ved disse forslag, som nærmere er en garanti af borgernes forfatningsmæssige rettighed til fri bevægelighed.

PSOL vil fortsat støtte op om retten til at protestere, retten til offentlig transport af god kvalitet og imod politivold. I Goiânia og Porto Alegre har man vundet en sejr og fået sat billetpriserne ned. Det er på tide at følge det op med nye landvindinger. Kun gennem kamp når vi til sejr.

14. juni 2013.

Partido Socialismo y Libertad (Partiet for Socialisme og Frihed) blev grundlagt i 2004, efter at en række KOngres-medlemmer af arbejdet blev ekskluderet for at stemme imod pensionsloven. Fjerder Internationales medlemmer er en del af PSOL. Oversat fra engelsk af Martin Mørch.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com