EU-valget i maj gav en række partier på den yderste højrefløj en styrket repræsentation. Hvem er de, og hvad vil de?

En ny bog om Europas radikale højrefløj med undertitlen "Bevægelser og partier på gader og i parlamenter" beskriver en radikal højrefløj, der i en række lande havde fremgang i EU-parlamentsvalget den 25. maj, blandt andet det franske Front National, britiske United Kingdom Independence Party og Dansk Folkeparti. Bogen er oversat fra tysk og skrevet af Martin Langebach og Andreas Speit.

Denne række af partier i de enkelte lande er trods den seneste succes dybt splittede, som det også fremgår af bogen. Der er ikke tale om en samlet front, men en dybt splittet front, hvor enkelte går sammen, og hvor andre vil ikke være i stue med hinanden. I Europa-Parlamentet skal partier i mindst syv lande indgå gå sammen for at få adgang til en række rettigheder og penge. Men hvem kan være sammen med hvem?

Dansk Folkeparti vil ikke være sammen med det franske Front National med Marine Le Pen i spidsen, men søger samarbejde med andre fra den radikale højrefløj. Dansk Folkeparti har gennem årene haft et udmærket forhold til blandt andet det italienske Lega Nord, belgiske Vlaams Belang og hollandske Geert Wilders.

Bogen kommer også rundt om den radikale højrefløj, der er aktive på gader og stræder, der så spiller sammen med de parlamentariske partier, men som også en del steder står i modsætning til den parlamentariske højrefløj, der ønsker andet end at blive identifiscret med nynazisme m.v. I bogen gennemgås land for land eller grupper af lande. Danmark, Norge, Sverige og Finland beskrives under et i samme kapitel.

Der er ligheder og forskelle mellem de parlamentariske partier og de nynazistiske, og hele højreflanken gennemgås i bogen. Forfatterne har rejst Europa rundt, snakket med aktivister, afhoppere fra højrebevægelser og snakket med eksperter. Ikke bare i EU-landene, men også i Schweiz og Norge. Elleve lande ialt, og det er ret nyt materiale. Bogen blev udgivet på tysk i slutningen af 2013, og med en hurtig og glimrende oversættelse forelå den på dansk inden valget til Eurpa-Parlamentet.

Bogen tegner et billede af en radikal højrefløj på fremmarch i store dele af Europa, men også en højrefløj, der er dybt splittet. Det, der forener den radikale højrefløj, er modstanden mod EU, mod det multikulturelle samfund, mod masseindvandring, især fra den "islamiske verden". I de østeuropæiske lande er det romaerne, det går ud over – "sigøjnerfjendtligheden" er her i fokus, men også antisemitisme – mod jøderne i disse samfund, fx i Ungarn. Fælles er også, at de er nationalister og mod globalisering

Ingen entydig forklaring
Er forklaringen på fremmarchen den økonomiske krise? Her bruges især Front National i Frankrig og Gyldent Daggry i Grækenland som forklaring på, at det skyldes den økonomiske krise. Ses der derimod på lande som Danmark, Norge, Schweiz, Østrig og Holalnd – lande hvor der i mange år har været en stærk højrefløj – synes det ikke at være tilfældet.

Altså ingen entydig forklaring, og derfor må man – som bogen gør – gennemgå og analysere de forskellige lande, de forskellige politiske strømninger fra de "pæne" parlamentariske partier til de voldelige organiseringer med nynazistisk islæt. Konkrete analyser for at udvikle en strategi, handlingsmuligheder for arbejdervægelsen, for venstrefløjen og de bevægelser og initiativer, der ser de højreradikale som trusler for demokrati, mod racisme, for social retfærdighed, osv..

Det græske eksempel
Grækenland er selvklart også med i bogen. Landet er vigtig i forbindelse med denne problemstilling. Ikke alene er det radikale højreparti, Gyldent Daggry, stærkt repræsenteret i det græske parlament. Det er tillige meget aktivt i gader og stræder først og fremmest mod flygtninge, venstrefløj, homoseksuelle og andre.

Deres politiske tema er tæt forbundet med racisme. "Snavset skal væk" er deres valgslogan. Det betyder for dette parti intet andet, end hvis flygtningene er ude af landet, vil grækerne få et bedre liv. Det har længe været dagsordenen med overgreb på overgreb.

I bogen gennemgås og vises, at Gyldent Daggry er et helt igennem nazistisk parti. I Grækenland har dette parti vokset sig stærkt i den økonomiske krise. Selvom Gyldent Daggry laver socialt arbejde, uddeler mad til grækere, og angriber EU og den internationale kapital, så har partiet fra starten fået penge fra kapitalstærke virksomheder. Igen en klassisk fascistisk måde at fungere på.

Racisme fra denne organisation giver velbegrundet frygt hos mennesker med en mørkere hudfarve end gennemsnits-grækeren. Grækenlands geografiske placering betyder, at landet modtager langt flere flygtninge uden papirer i forhold til befolkningens størrelse end andre EU-lande. Der findes ingen statslig instans i landet, der registrerer racistiske overgreb.

Læs den, brug den!
Selv om Dansk Folkeparti ikke kan lide det franske Front National, har partiet som nævnt samarbejdet med flere af de andre europæiske højreradikale partier, for eksempel hollandske Geert Wilders’ parti. Derfor må, som det fremgår af bogen, DF være en del af den europæiske radikale højrefløj.

Efter Europa-Parlamentetsvalget må Dansk Folkeparti sno sig. Også af hensyn til den hjemlige parlamentariske situation. DF forsøger sågar de britiske konservative, der dog siger nej tak, grundet DFs baggrund. I stedet undersøges nu det britiske valgs store sejrparti, United Kingdom Independence Party, UKIP. Dette parti beskrives også i bogen som tilhørende den radikale højrefløj.

Problemstillingen om de fremtidige alliancer i EU-Parlamentet kan af gode grunde ikke være en del af bogen. Den udkom før valget, men bogen er yderst aktuel for at forstå og analysere den politiske situation på europæisk plan og i de enkelte lande – også i Danmark. Den anbefales varmt herfra.

Martin Langebach og Andreas Speit:
Europas radikale højrefløj – bevægelser og partier på gader og i parlamenter
Forlaget Solidaritet. 260 sider, 100 kr.

Opslået i Anmeldelse

single.php