En demonstration med tilhørende uddeling af løbesedler foran Enhedslistens lokaler i Studiestræde i København er bestemt ikke noget man ser ret tit – måske endda aldrig før. Det var ikke en højreorienteret gruppe, der ville sabotere partiets arbejde, men en gruppe helt almindelige beboere fra Vesterbro og Sydhavnen, som i anledning af et Ø-debatmøde om bydelens udvikling kraftigt ville protestere mod borgmester Morten Kabels boligpolitik i området.

Den konkrete anledning er vedtagelsen af en lokalplan for et af de sidste ledige havneområder i byen. Her ligger et forslag til opførelse af over 2000 boliger og en del blandet erhverv. Grunden ligger lige ved det store H.C. Ørstedværk, der producerer strøm til byens indbyggere, når de øvrige forsyninger svigter. Planen har fået navnet Enghave Brygge.
En række beboerforeninger, havnelaug og foreninger, der arbejder med naturbeskyttelse, har aktivt protesteret mod planerne, idet de argumenterer med, at der kommer en alt for stor tæthed af boliger, at der er risiko for forurening, fordi man vil lave omfattende kanalsystemer, hvorved årtiers havneslam vil blive hvirvlet ud i systemet, og at det er problematisk, at det sidste ledige område med fri adgang til havnen i Vesterbroområdet blokeres, og at muligheden for at lave ordentlige grønne friarealer med havneanlæg med vedtagelsen af forslaget således forsvinder.

Kritikken er først nu ved at slå ind i Enhedslisten. Det er på trods af, at der i flere år har der været arbejdet med planerne, og at beboergrupper og progressive arkitektfirmaer har produceret adskillige alternative forslag med færre boliger og flere rekreative tilbud. Men byplanlægning har i denne tid ikke den samme mobiliserende effekt som i 1980´erne, hvor tusinder af beboere og venstrefløjsaktivister, protesterede mod nedrivning af børnehaver, legepladser og sløjfning af parker, til fordel for nye tætte boligkvarterer, som man for eksempel så det på Nørrebro.
Men måske er det ved at ændre sig.

På mødet argumenterede borgmester Morten Kabel, tidligere borgmester Mikkel Varming og flere af borgerrepræsentationens Ø-medlemmer for, at det er nødvendigt, at der bliver bygget flere boliger i København, at byen vil vokse med måske 100.000 indbyggere de kommende år, og at projektet på den baggrund er nødvendigt. Det blev samtidig understreget, at Enhedslisten har fået indføjet en række forbedringer af boligerne, således at de ikke bliver helt så høje og åbner sig mere ud mod vandet og endvidere har fået kæmpet igennem, at der kommer 8 % almene boliger på området.

Alligevel viste det sig, at en hel del af de fremmødte Enhedsliste-folk var stærkt kritiske overfor planerne og mente, det var bedst at starte helt forfra igen. Flere pegede på, at det ikke er en naturnødvendighed, at byen skal vokse så meget, at der kommer uoverskuelige trafikproblemer og at de nye boliger i det store hele bliver for de allerrigeste. ”Vi kommer til at stå på den forkerte side af plankeværket”. ”Vi kommer til at fremstå, som dem der forsvarer kapitalens spekulationsbyggeri”. ”Vi mangler en progressiv byplanlægningspolitik”, lød nogle af kommentarerne. Kritikken fik endda opbakning fra et af borgerrepræsentationens Ø-medlemmer, professor i fysisk planlægning, John Andersen.

Så spørgsmålene melder sig nu med øget styrke: Er Enhedslistens by- og boligpolitik ved at køre af sporet? Kommer listen sammen med de øvrige partier til at stå som eksponenter for en trafikforøgende boligpolitik, der tilskynder tilflytning af de rigeste, mens man tilsvarende skubber de fattigere dele af befolkningen ud i periferien eller omegnskommunerne? Noget kunne pege i den retning. Med indgåelse af Metroforliget, hvor Københavns kommune kommer til at bære tocifrede milliardudgifter, har Enhedslisten i realiteten bundet sig op på en politik, der forudsætter, at der skaffes penge, mange penge. Det får man bl.a. ved at sælge attraktive grunde ved havnen, med stor boligtæthed, som giver høje grundpriser, men samtidig dyre boliger. I den sammenhæng kan man også stille et stort spørgsmålstegn ved, om der i det hele taget kommer nogle almene boliger i området, fordi det vil være for dyrt for de almene boligselskaber at gå i gang med disse projekter.

Det er i hvert fald tiltrængt, at der igen kommer fokus på byudvikling i bredere kredse i Enhedslisten. Der bør holdes flere møder, hvor man debatterer de kommende lokalplaner, så man ikke først i sidste øjeblik kommer med indsigelserne. Der er nok at tage fat på. Snart skal planlægningen af området ved den enorme Carlsberg-grund gå i gang, det samme gælder for et stort areal ude ved Nørrebro station, for bare at nævne et par eksempler.

Der er behov for, at Enhedslisten formulerer en ny og samlet udviklingspolitik for hovedstaden, der gør det muligt for almindelige lønmodtagere at blive boende, som tilgodeser miljøet og alles adgang til grønne (og ‘blå’) friarealer, og som begrænser mængden af biler i byen. Debatten må således få en mere fremtrædende plads i byens lokalafdelinger og inden længe munde ud i nedsættelsen af en arbejdsgruppe med en bred repræsentation af holdninger og kompetencer, som kan producere og fremlægge et samlet politisk dokument til vedtagelse på forårets generalforsamling.

SAP’s forretningsudvalg, den 11. november 2014

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php