SUF’s ordinære landsmøde 2010 er netop overstået. Det var et landsmøde, der for alvor skulle diskutere og tage stilling til, hvordan fremtidens revolutionære ungdomsorganisation skulle være struktureret, og hvordan organisationen bedst kunne være skruet sammen for at afspejle de udfordringer og arbejdsopgaver, den kommende tid vil bringe for en socialistisk ungdomsorganisation.

Mange store og radikale forslag til ændringer i strukturen faldt, og mange forslag om nye måder at organisere sig på gik igennem. Alt i alt må den kommende tid afklare, hvordan landsmødets beslutninger skal tolkes, og hvordan SUF nu bevæger sig fremad.

Selvom landsmødet var af organisatorisk karakter, var der et grundlæggende element, som gik igen fra debat til debat, og som villigt blev brugt af begge sider af salen som argumenter for alle slags forslag. Nemlig den gamle traver med ”hvad er mest demokratisk”…

Grundlæggende set gjorde debatterne på landsmødet 2 ting klart:
1. Der mangler en grundlæggende forståelse for hvad demokrati er.
2. Der mangler skoling i hvorfor demokrati er vigtigt for en organisation som SUF.

Fulgte man debatterne fra talerstolen kunne man høre, at der én dyb uenighed om, hvorvidt det er mest demokratisk, at en valgt ledelse beslutter, hvilke internationale samarbejdspartnere man har, eller om det er mere demokratiske, at de folk, der til dagligt arbejder med det internationale spørgsmål, for lov at beslutte dette. Dette samme spørgsmål gør sig gældende i forhold til, hvem der skal beslutte, om SUF støtter en faglig konflikt: faglig gruppe eller ledelsen.

En grundlæggende præmis i en demokratisk organisation må være at de politiske beslutninger afspejler de politiske strømninger der er, samt afspejler de politiske flertal. Ligeledes må det selvfølgelig sikres at alle medlemmer kan blive hørt, men også føler sig repræsenteret i de besluttende organer.

Derfor er der også behov for et besluttende organ, som kan afspejle medlemmerne geografisk, kønsmæssigt, politisk mm. Og dette organ skal så også bruges til at træffe de vigtige politiske beslutninger. Ikke uformelle fora, eller åbne emnegrupper. Men den dertil valgte ledelse, og den ledelse man sikrer afspejler SUF’s medlemmer.

Sikringen af mindretalsbeskyttelse i ledelsen er også ligegyldig, hvis man ikke accepterer, at det er her, de politiske og organisatoriske beslutninger bliver truffet.

Debatten omkring demokrati er vigtig for alle organisationer, og SUF er ingen undtagelse, det viste landsmødet også, men når debatten er taget i forhold til strukturelt demokrati, er det vigtigt også at få diskuteret det uformelle demokrati, altså om alle har mulighed for at blive hørt, om bilag til ledelsesmøder bliver udsendt tids nok til at blive diskuteret lokalt osv.

Demokratiet er ikke kun vigtigt for demokratiet skyldt. En demokratisk organisation er også en mere slagkraftig og handlekraftig organisation.

En demokratisk proces omkring udviklingen af en beslutning sikrer f.eks. at alle argumenter, holdninger og erfaringer bliver delt og kommer til glæde for organisationen .Dette bevirker, at beslutningen bliver opkvalificeret, da mange typer af erfaringer bruges til at udvikle beslutningen. Derfor er det også vigtigt, at de besluttende organer afspejler en bred repræsentation af SUFs medlemmer.

En god proces omkring en beslutning betyder, at mange mennesker og mange grupperinger bliver hørt. Dette betyder også, at langt flere mennesker får ejerskabs-følelser for den pågældende beslutning, og derfor også er mere villige til at bære beslutningen ud i livet. F.eks. i forbindelse med beslutningen af en kampagne, hvis flere mennesker har været med til at beslutte at den skal handle om uddannelse, er der også flere til rent faktisk at skrive teksten, besøge skolerne osv.

Sidst af alt er det vigtigt, at flest mulige mennesker er i kontakt med beslutningen, da dette også sikre at flest muligt argumenter, for og imod forslaget vil blive vendt og drejet, og derved også sikre en bedre skoling. Samt en bedre forberedelse af de gode argumenter, når dette forslag efterfølgende skal forsvares blandt kollegaer, klassekammerater, politiske modstanderes osv. Det gælder f.eks. i forbindelse med beslutningen om en ny politisk udtalelse

Men for at alt dette kan opnås og bruges til at blive enige om, hvilke tiltag der kan udvikle SUF mere demokratisk, er det vigtigt, at SUF starter med selv at fastlægge, hvad demokrati er for dem, og hvordan organisationen kan opbygges demokratisk.

SAP’s forretningsudvalg, 16. april 2010.

Bliv medlem af SAP!

SAP er en revolutionær socialistisk organisation.
Vi arbejder som en del af Enhedslisten og SUF på at opbygge og styrke disse
organisationer. Målet er at skabe et aktivt handlende parti og ditto
ungdomsorganisation, der bidrager med handlingsforslag og politiske
perspektiver til de aktuelle sociale mobiliseringer og ved en egentlig
samfundsomvæltning.
SAP er også den danske afdeling af 4. Internationale, en global
organisation for revolutionære socialister.
Læs mere på www.sap-fi.dk og www.socialistiskinformation.dk
Vær med i arbejdet – bliv medlem af SAP – kontakt os på: sap@sap-fi.dk

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php