Venstrefløjens traditionelle svar på arbejdsløsheden er ”skab flere job”. Men hvorfor ikke dele det, arbejde, der allerede er?

Det kan give mere livskvalitet både til dem, der går ned i tid, og til dem, der kommer ind i et arbejdsfællesskab. Nu stiller Enhedslisten forslag om at genindføre Nyrup-regeringens orlovsordninger.

I dag kan ledige komme ind på en arbejdsplads gennem en såkaldt jobrotationsordning, hvor en eller flere af de faste medarbejdere er på kursus/uddannelse. Enhedslisten har tidligere krævet bedre muligheder for denne ordning, men det lykkedes ikke at komme igennem med dette i finansloven for 2013. En lille forbedring var, at regeringens første akutpakke fra august 2012 afsatte 100 millioner kroner til øget brug af jobrotation sidste år, mens der i år er sat yderligere 90 millioner kroner af. Desuden afsatte regeringen 10 millioner kroner ekstra til en speciel pulje for arbejdsløse med kort eller mellemlang videregående uddannelse.

Orlovsordninger
Nu går Enhedslisten en anden vej til at ”frigøre eksisterende job”. Partiet foreslår at genindføre de orlovsordninger, som Nyrup-regeringen indførte i starten af 1990’erne for at dæmpe arbejdsløsheden.

Det handler om ret til uddannelsesorlov (B104) og ret til forældreorlov (B105). Desuden foreslår Enhedslisten at genindføre skraldemands-modellen (B112), som betyder, at de ansatte på skift holder fri hver fjerde uge på dagpenge og dermed giver plads til, at ledige kan komme ind på arbejdspladsen på samme ansættelsesvilkår som de øvrige.

Den sidste af Nyrup-regeringens orlovsordninger – sabbatorloven – er ikke med i Enhedslistens katalog. Folketingsgruppen mente, at den var for langt ude i forhold til den aktuelle virkelighed. Det siger måske noget om, hvor meget værdidebatten har flyttet sig på 20 år!

Alle tre forslag er til 1. behandling den 7. maj.

Forældreorlov
Forældre- eller børnepasningsorlov så dagens lys i 1994, men blev udsat for nedskæringer i flere omgange og blev til sidst afskaffet. Indledningsvis blev orlovstagerne tilbudt 80 procent af den maksimale dagpengesats, men senere blev det beløb reduceret til først 70 procent og til sidst 60 procent. Ordningen blev dermed i stigende grad et tilbud for de rigeste. Nogle kommuner gav dog økonomisk tilskud til forældre på børnepasningsorlov.

På uddannelsesorlov fik man dagpengesatsen.

Op mod 80.000 lønmodtagere gjorde brug af orlovsmuligheder inden for det første år, efter at Nyrup-regeringen indførte dem. Tre år senere, i august 1997, var der 17.067 på uddannelsesorlov, 20.072 på forældreorlov og 501 på sabbatorlov.

Det første år gav uddannelsesorlov plads til, at knap 9000 personer kom i job.

Sabbatorloven blev afskaffet under Nyrup, de to andre med regeringsskiftet (Anders Fogh) i 2001.

Skraldemandsmodellen
Enhedslisten foreslår også genindførelse af ”skraldemandsmodellen”.

Ordningen blev ”opfundet” i 1994-95 af skraldemændene i Århus som en solidarisk model for arbejdsfordeling. For at sikre kolleger mod fastholdelse i ledighed gennemførte de en ordning, hvor de på skift gik ledige hver fjerde uge, således at der blev skabt plads til arbejdsløse kolleger. Antallet af skraldemænd voksede således med 25 procent.

En genindførelse af skraldemandsmodellen forudsætter en ændret lovgivning, så der kan udbetales dagpenge til deltagerne i de uger, hvor de går ledige. Under Nyrup-regeringen fungerede skraldemandsmodellen kun i en kort periode, selv om den nød stor popularitet i befolkningen (men ikke blandt arbejdsgiverne, som havde/har interesse i at holde arbejdsløsheden oppe for at presse lønningerne). Ordningen blev hurtigt skudt ned af daværende arbejdsminister Jytte Andersen, som fjernede muligheden for at dele den daværende sabbatorlov op i enkeltuger.

Fordele og ulemper
Fra et samfundsøkonomisk synspunkt har ordningen den fordel, at den er udgiftsneutral, fordi den ikke skaber flere ledighedsuger på dagpenge – blot er der flere om at dele dem. Man kan sige, at det er de ansatte selv, som betaler for at få arbejdsløse kolleger ind.

Ulempen er med andre ord, set fra de ansattes side, at der bliver tale om en indkomstnedgang i de uger, hvor man går arbejdsløs. Traditionelt har venstrefløjen altid krævet fuld lønkompensation ved nedsat arbejdstid. Fordelen er dog, at ordningen inspirerer til solidaritet og lokalt engagement. En vigtig forudsætning er nemlig, at den er vedtaget på arbejdspladsen.

Dertil kommer endnu en fordel for den enkelte, som er knap så målbar – øget livskvalitet i kraft af mere frihed!

Vækst og livskvalitet
Skraldemandsmodellen åbner dermed en mulighed for at rejse en nødvendig samfundsdebat om vækst, forbrug, livskvalitet og hele den måde, systemet fungerer på. Den sætter fokus på, at man kunne dele arbejdet blandt dem, der kan og vil arbejde, i stedet for at en gruppe knokler løs (slides ned), mens en anden stor gruppe intet laver.

Ofte bliver vækst og flere jobs den altafgørende målestok for, om samfundet bevæger sig den rigtige vej – selv på den yderste venstrefløj. Og der kan da også være god mening i at kræve oprette flere arbejdspladser, som forbedrer velfærd inden for sundhed og pleje, undervisning og børnepasning, eller energirenovering af boliger. Men alt for ofte glemmer vi diskussionen om, hvilke nye jobs vi har brug for.

Forslag om at dele det eksisterende arbejde lægger således umiddelbart op til et par centrale pointer:
– Livskvaliteten forbedres, hvis vi arbejder mindre. Det betyder mindre stress, færre sygemeldinger osv.
– Naturressourcer og klimaforandringer tillader ikke, at den materielle vækst fortsætter – i vores del af verden, hvis der skal være livsgrundlag for kommende generationer.

Opslået i Arbejdsmarked, Enhedslisten

single.php