Onsdag og torsdag stemmer de bornholmske slagteriarbejdere om den aftale, som Dansk Industri og Fødevareforbundet NNF forhandlede sig frem til og offentliggjorde onsdag i denne uge.

Der gik et dybtfølt suk over Bornholm, da aftalen kom i hus. Forud var gået et langstrakt forhandlingsforløb – og den sidste uge troede vist kun ganske få, at Danish Crown var interesseret i at redde arbejdspladserne.

Sukket var dybtfølt, fordi kommunen som så mange andre kommuner er hårdt spændt for økonomisk. Sidste år bød budgettet på en besparelse i størrelsesordenen på 125 millioner kr., ca. 5 % af kommunens samlede budget. I år lyder administrationens bud på 74 millioner. Arbejdsløsheden på Bornholm ligger altid over landsgennemsnittet, og det er af naturlige grunde ganske svært at søge arbejde i nabokommunen. Befolkningsgrundlaget er faldende og har været det længe, og tilbagegangen i befolkningstallet har været accelererende siden finanskrisens start i 2009, hvor den faktiske nedgang hvert år har oversteget kommunens prognoser. Samtidigt er andelen af ældre medborgere meget stor. Hver tredje bornholmer er over 60 år.

Den bornholmske boligmasse består primært af ejerboliger, der nu i nogle år har været en dybfrostvare. Ikke for at tale for forrykte boligbobler, men blot for at understrege at jobsøgning i andre egne af landet er lidt af en hurdle.
Tilbage i januar meldte Danish Crown ud, at der skulle findes 25 millioner årligt i det lokale slagteris drift, ellers ville man lukke det såkaldte andelsslagteri i Rønne. Slagteriarbejderne er flere gange blevet presset til at arbejde mere for de samme penge, og sidste år blev de truet til at afgive løn til investeringer i flere svin – på trods af at mængden af svin er øget meget over de senere år. Heldigvis trodsede arbejderne deres ledelse (også deres egen i fagbevægelsen) og takkede nej til ‘tilbuddet’.

I begyndelsen af forrige kommunalbestyrelsesperiode var fyringer og en lukning af slagteriet imidlertid også på tapetet på Bornholm. Her valgte et flertal at omdirigere en halv million af slagteriets årlige udgifter til de bornholmske skatteydere. Og det til trods for, at der ikke fulgte nogen garanti med om, at Danish Crown trods milliard over- og tilskud ikke ville true med bål og brand om blot nogle år igen, hvor mistede arbejdspladser vil være nøjagtigt lige så ubelejligt – for den enkelte, som for kommunen.

Danish Crown hentede sidste år 1,5 milliard kr. hjem i overskud efter skat og har i perioden 2000 til 2012 høstet 132 millioner euro, lige knap 1 milliard danske kroner i landbrugsstøtte fra EU. I tillæg kommer så de tilskud og lempede forureningsafgifter, som virksomheden modtager i en række kommuner – der i den forbindelse bl.a. omgår princippet om, at forureneren skal betale for forureningen. Danish Crown har ad flere omgange gennemført massefyringer og skamløst udflyttet arbejdspladserne til Tyskland og Polen ene og alene for at øge virksomhedens profit, hvorved de ikke kun presser de hjemlige lønninger og arbejdsforhold, men også sender hundredevis af slagteriarbejdere ud i uvished og social deroute.

Derfor var den lokale afdeling af Enhedslisten også allerede i januar i år ude at kræve, at Danish Crown selv måtte til lommerne for at bevare slagteriet, ellers var lokalsamfundet nødt til at kræve de midler retur, man havde skudt ind i foretagendet.

Den 27. marts bad borgmester Winni Grosbøll så sin kommunalbestyrelse om mandat til at forhandle med Danish Crown, men da dette mandat ikke havde nogle definerede grænser, kunne Enhedslisten som kommunalbestyrelses eneste parti ikke medvirke i beslutningen.

Hvori består den nu færdigforhandlede aftale?
Aftalen indebærer, at hver slagteriarbejder årligt skal skyde 3,5 % af deres løn, ca. 15.000 kr. ind i et selskab, der skal investere i slagteriet på Bornholm. Penge stammer fra slagteriarbejdernes såkaldte frivalgsordning. Det betyder imidlertid ikke, at indskuddet er frivilligt – sådan som visse journalisterne i begejstringens skyndsomhed har forstået det. Det er en fritvalgsordning, hvor medarbejderne kan vælge at lade den sjette ferieuge betale et ekstra pensionsbidrag.

Men i den forbindelse undrer det såre, at NNF med forbundssekretær Ole Wehlast i spidsen forsøger at bortforklare, at der er tale om en lønnedgang. Det er alt andet lige en del af deres overenskomstsikrede løn. Nok er der mulighed for, at medarbejderne kan få deres penge igen. Men meget taler dog også for, at det ikke bliver tilfældet.

Kommunikationsdirektør for Danish Crown, Anne Villemoes var hurtigt ude og glæde sig over aftalen og udtale, at nu kunne man endelig komme videre på de andre slagterier. Og det selvom aftalen timer forinden var blevet udnævnt som en Lex Bornholm, som man ikke kunne presse igennem andre steder. Og Erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen og LO syntes åbenbart, at ordningen var så god en måde at redde udflytningen af danske arbejdspladser på, at den da måtte udbredes til andre områder – på frivillig basis, naturligvis. Ligesom med de bornholmske slagteriarbejdere, hvor man stadig i deres tindinger kan ane omridset af pistolmundingen. Som med overenskomstforhandlingerne, men her dog i endnu højere grad er der ikke tale om aftaler mellem ligeværdige parter, men om regulær afpresning.

Vækst- og Erhvervsministeriet og Bornholms kommune skyder yderligere penge i slagteriet, og aftalen løber i 5 år, men kan opsiges af hver af parterne med et halvt års varsel.

Landbruget ‘bidrager’ med en udvidelse af besætningerne på 50.000 dyr, således at der nu årligt produceres 500.000 slagtesvin på Bornholm. For hver bornholmer går der således 12,5 gris, og samlet set producerer grisene afføring, der mængdemæssigt svarer til al den lort, samtlige Københavns indbyggere slipper ud. Et ganske illustrativt billede på den ubalance, der kendetegner landbruget anno 2014.

Enhedslistens rolle
Allerede på et tidligt tidspunkt har lokalafdelingen meldt ud, at man ikke ønskede at sende flere gode penge efter dårlige. Ikke med mindre man få udstukket garantier, reelt medejerskab og indflydelse på virksomhedens drift. Kravet om ændrede ejerformer er blevet fulgt op og gentaget i pressemeddelelser fra fødevareordfører i Folketinget, Per Clausen, og så kunne man, da presset var på sit højeste, præsentere et gennemarbejdet udspil til, hvorledes landbruget på Bornholm (og Fyn) kunne gennemgå en vidtgående omstilling, hvor økologi, dyrevelfærd og lokale arbejdspladser var i fokus. Selvom det langt hen ad vejen er en god plan, er der naturligvis ting, der bør gøres til genstand for debat – f.eks. omkring eksportstøtte til det omstillede landbrugs fødevarer.

Da forhandlingerne var på det sidste og en lukning syntes uundgåelig, blev der på lokalt initiativ og stor central opbakning udarbejdet en løbeseddel, hvor slagterarbejdere på andre af Danish Crowns slagterier blev opfordret til at indlede sympatiaktioner.

Det har været tydeligt fra starten, at den vigtigste prioritet for Danish Crown har været at få arbejdslønnen forhandlet ned, for med denne forhandlingsgenvist at drage videre til det næste slagteri. Det kom også til udtryk, da de bornholmske slagteriarbejdere sagde blankt nej til Danish Crowns krav om en lønnedgang på først 15 og siden 8 %. Velvidende at det kunne koste dem jobbet, frygtede de den skrue, arbejdsgiverne ville stå med.
Enhedslistens løbeseddel nåede at blive delt ud i Ringsted (der var nærmest til at overtage de bornholmske grise), Faaborg, Horsens, Herning og Sæby – en ikke ringe indsats, der kom i stand over ganske kort tid. Det lykkedes her, efter min ringe mening, at forene det lokale og det centrale, det parlamentariske og udenomsparlamentariske på en sjælden god måde. Mobiliserende bevægelsesarbejde blev det måske ikke, men løbesedlen blev godt modtaget og har været med til at forme debatten hos hundrede af slagteriarbejdere. Det er i den forbindelse også værd at nævne, at der her ikke var tale om bevægelsesarbejde for at forbedre en parlamentarisk situation, men politisk arbejde for at styrke en forståelsesramme ude lokalt.

Hvis Enhedslisten i sådanne situationer er i stand til at konkretisere overskridende krav i en specifik kontekst og gøre dem tilgængelige for dem, det først og fremmest drejer sig om, vil man ikke kun kunne forene samtlige partiets fløje og kræfter, men også opnå større styrke gennem den øgede lokale forankring, kommunalvalget har givet mulighed for, og således bane vejen for, at mentale og materielle hegnspæle kan forrykkes mod venstre.

Hvad så nu?
Torsdag kender vi resultatet af de bornholmske slagteriarbejderes afstemning. Det er svært at klandre arbejderne, hvis de stemmer ja. Mister de jobbet, vil der næppe være et nyt til hver af dem, og det kan hurtigt vise sig svært at sælge en bolig, dersom et arbejde uden for Bornholm skulle vise sig som udvej ud af ledigheden. Under kapitalismen er der kun en ting, der er værre end at blive udbyttet, og det er ikke at blive udbyttet.

Arbejderne er klemte som en lus mellem to negle. På den ene side solidariteten over for deres kollegaer på andre af Danish Crowns slagterier, på den anden hensynet til dem selv, deres familier og det bornholmske samfund, som nu også tynger deres samvittighed.

Men uanset udfaldet er der ingen tvivl om, at slagteriarbejderne kommer ud af denne konflikt med en klar klassebevidsthed og en plan for omstilling af landbrug og følgeindustri. For problemet er ikke løst, og det vil dukke op igen indenfor en årrække, det er ganske vist. Man kan håbe på, at kommunen vil bruge den mellemliggende tid til at presse på for en omstilling. Ellers er der øretæver i vente.

Morten Riis er medlem af Bornholms kommunalbestyrelse for Enhedslisten

Opslået i Dansk politik, Enhedslisten

single.php