De borgerlige har to argumenter for deres forslåede nedskæringer i SU’en. For det første, at der er krise, så det er nødvendigt at spare. For det andet, at Danmark har verdens højeste SU (eller at Danmark har de mest forkælede studerende i verden, alt afhængigt af hvem der udtrykker sig).

 

At der er økonomisk krise, er vi alle pinligt klar over. Det gælder både elever og studerende, som må tåle bl.a. færre undervisningstimer og flere i klasserne pga. nedskæringer – og de mange arbejdsløse, som har set deres dagpengeperiode forringet. Samt alle andre, der oplever forringelser på velfærden.
Det er dog langt fra løsningen at hente pengene i de studerendes lommer. Det generelle danske SU-niveau er kun en undskyldning for at spare her. Regeringerne i de andre europæiske lande, hvor studenterne ikke også kan være ”de mest forkælede”, forringer også levevilkårerne for de uddannelsessøgende. Det har ført til store demonstrationer på det sidste i Storbritannien og Italien.

I alle lande og til hver en tid siger arbejdsgivere og borgerlige politikere, at ”velfærdsniveauet og levevilkårene for studerende, arbejdsløse og arbejdende er alt for højt, hvis økonomien skal hænge sammen og konkurrenceevnen være i orden”. Og det er jo ikke så mærkeligt, at de altid siger sådan, for det er altid godt for profitten med en sund konkurrence om, hvor arbejdere såvel som studerende kan spises af med mindst muligt!

Men selvom de danske studerende rent faktisk modtager verdens højeste SU, har Danmark trods mange års nedskæringer faktisk også stadig et af de gennemsnitligt højeste uddannelsesniveauer i verden, og det er SU’en i høj grad med til at sikre. Den betyder nemlig, at man ikke skal være født med en guldske i munden for at få en uddannelse. Og heldigvis for det. Det modsatte vil imidlertid netop blive konsekvensen af regeringens angreb på SU’en. Den indkomst, som SU’en er nu, skal erstattes, hvis den fjernes. Studerende starter ikke dagen med at bade i marmor-brusere og spise kaviar. De lever i forvejen med en meget lav indkomst. Så der skal arbejdes i stedet, og det tager tid væk fra bøgerne. Det rammer især dem fra mindre bemidlede hjem, som ikke kan få hjælp af mor og far, og dem der har svært ved skolen eller studierne.

Regeringen har dog også måttet stå model til et stormvejr af kritik fra både elev- og studenterorganisationerne og oppositionen, og vælgerundersøgelser har vist, at langt de fleste danskere ikke mener, at SU’en er hverken for høj eller for langstrakt – og dermed, at de studerende ikke er så forkælede, som regeringen vil gøre dem til.

Men Villy S. og Helle T. er desværre ikke helt blankpolerede, når det kommer til SU-nedskæringer. Selvom de hårdnakket har kritiseret regeringens seneste udspil, har de selv med bl.a. fair-løsning sat SU’en i spil, når målet er at finde penge til statskassen. Bl.a. vil de give bonus til de hurtige studerende (fuldstændig som regeringen vil), men uden at det samlet må koste mere. Dvs. at nogen skal have mere, uden at SU-rammen bliver større – og så må nogen andre unægteligt ende med at få mindre. Samtidig er både SF og Socialdemokraterne en del af forligskredsen omkring den nuværende SU-aftale, og det betyder efter god parlamentarisk skik, at regeringen ikke kan ændre på forholdene uden at have dem med. Men muligvis er der ændringer/forringelser, som de sagtens kan blive enige om på tværs af den politiske midte…?

Det er altså helt tydeligt, at selvom SU’en er et hårdtslående forsøg på at bryde den sociale arv i uddannelsessystemet, er den ikke i sikker havn, selvom vi skulle få en ny regering. Og heller ikke, selvom Socialdemokraterne og SF sidder med ved bordet også inden valget. Titlen som ”de mest forkælede studerende i verden” er reelt i fare. Derfor er det ekstremt vigtigt, at elever og studerendes protester bliver bakket op. Og at de følges op af krav til S og SF fra elev- og studenterorganisationerne. Der skal løfter på bordet, inden krydserne sættes; de skal love, at de ikke vil straffe de langsomme studerende, der har sværest ved studierne, men hjælpe dem på vej, og de skal love, at der også er SU til de hjemmeboende om 4 år. Elev- og studenterorganisationerne skal afkræve dem de løfter, men hvis det bliver en realitet, kræver det endnu mere arbejde for SUF’ere og Enhedsliste-folk i de organisationer.

SAP’s Forretningsudvalg, den 3. december 2010

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php