Hans Lassen dokumenterer i sin bog ”Den anden virkelighed”, at indvandrere og efterkommere i løbet af de sidste fem år har fået langt bedre fodfæste på det danske arbejdsmarked – og også er godt med på uddannelsesområdet, i hvert fald for pigernes vedkommende.

af Falle Hjorth

Han udråber dette til en integrationsmæssig megasucces – der først og fremmest skyldes de progressive arbejdsgivere, som ikke lider af racistiske fordomme, når de mangler de arbejdere, der kan tjene pengene hjem…

Forfatterens politiske ærinde er tydeligvis at sætte denne fordomsfri, instrumentelle holdning til indvandrerne i modsætning til den xenofobi og fokusering på kulturelle forskelle, som dominerer i medierne og den politiske debat: På samme måde som den enkelte virksomhed har sat fordommene til side, fordi de har haft brug for indvandrerne som arbejdskraft, bør hele samfundet sætte fordommene til side, fordi vi har brug for mere arbejdskraft.

Analyse eller propaganda?
Nu kan det jo godt undre, at en person som Hans Lassen, med velkendt venstrefløjsbaggrund, vælger at skrive en så uforbeholden hyldest til dels en række multinationale virksomheders indsats (Novo, ISS, McDonalds m.fl.), dels det frie (arbejds-)markeds velsignelser. Den ondskabsfulde forklaring på dette er, at Hans Lassen har gjort det til sit levebrød at være virksomheds- og integrationskonsulent og slet og ret har brug for at sælge sit produkt til en politisk bred og økonomisk velpolstret kundekreds…

Den mindre ondskabsfulde, og sikkert også væsentligste, forklaring er, at hele bogen er bygget op om én, retorisk skarpt slebet pointe, som forfatteren ikke ønsker at forplumre ved at medtage de dele af virkeligheden, der kunne svække denne.

Resultatet er, at bogen bliver mindre troværdig som nuanceret analyse, og mere får karakter af propaganda.
For hvad er det, på arbejdsmarkedsområdet, der dokumenteres i de mange tabeller og bilag? Det er, for eksempel, at arbejdsmarkedet i en opkogt højkonjunktur har været i stand til at øge de ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens fra 36 til 57 procent – mens danskernes i samme periode har ændret sig fra 75 til 79 procent. Det dokumenteres også, at der i takt med denne ændring er sket en tilsvarende eller endda større tilnærmelse til etniske danskere mht. uddannelse, kønsrollemønstre, ægteskab, børnefødsler m.m.

Flot nok. Og bestemt vigtige og rigtige fakta at fremhæve. Men hvad er den politiske pointe?

Det er vel, at det kapitalistiske samfund, og ikke mindst arbejdsmarkedet, i lang tid var scene for en massiv diskrimination af indvandrere og efterkommere, som kun et skrigende behov for arbejdskraft i de senere år – delvis – har kunnet afbøde? Og hvis nu forfatteren havde valgt at gå lidt mere i detaljer med, i hvilke jobs og på hvilke vilkår, indvandrerne er kommet i beskæftigelse, ville man givetvis have kunnet konstatere, at denne diskrimination fortsat kommer til udtryk i, at indvandrere får de dårligste jobs med de dårligste arbejdsforhold og lønninger.

En sammenligning
Det forekommer nærliggende at sammenligne med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 1960’erne. Dengang var der vist ingen, der skrev bøger om deres begejstring over, at arbejdsgiverne nu havde været så fordomsfri at ansætte underbetalte kvinder på konfektions- og elektronikfabrikker m.v. – selv om den positive betydning for kampen mod kvindeundertrykkelse naturligvis var enorm. Den konjunkturbestemte inddragelse af den kvindelige arbejdskraftsreserve blev derimod et vigtigt afsæt for, at kvindebevægelsen – og efterhånden også fagbevægelsen – rejste yderligere krav om afskaffelse af diskriminationen: krav om ligeløn, lige adgang til alle slags jobs osv..

Med den parallel i baghovedet kan man godt have det lidt tungt med Hans Lassens uforbeholdne begejstring for ”fordomsfrie” ISS-direktører og McDonald-chefer. Når man nu ved, hvordan disse firmaer gang på gang har demonstreret en yderst kynisk udnyttelse af deres arbejdskraft, ikke mindst indvandrere – med profitmaksimering som væsentligste og formentlig eneste formål…

Målgruppen
Hans Lassens bog er dermed meget langt fra at være en analyse af de ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres integration i det kapitalistiske Danmark – og af den diskrimination, der har spillet og stadig spiller en vigtig rolle for denne, også på arbejdsmarkedet. Dermed er det heller ikke en bog, der leverer væsentlig ammunition til den fortsatte kamp mod diskriminationen, for lige rettigheder. Det er således karakteristisk, at der i en hel bog om indvandreres integration på især arbejdsmarkedet ikke er levnet plads til en diskussion af fagbevægelsens faktiske eller mulige indsats.

Det er kort sagt ikke en bog, der som sin målgruppe har indvandrere, venstrefløj, fagbevægelse eller antiracister, der vil gøre noget for den videre kamp mod diskrimination.

Det er snarere en bog, der appellerer til mindre progressive arbejdsgivere og politikere om, at de ’for egen vindings skyld’ bør glemme deres racistiske fordomme og integrere indvandrerne.

Som sådan er den velskrevet – sikkert også velment. Og det omfattende statistiske materiale er interessant for alle med interesse for emnet.

Hans Lassen: Den anden virkelighed – Tanker og tal om integrationen i Danmark.
Informations Forlag, 218 sider, 199 kr.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com