En dom i Arbejdsretten tvinger nu de strejkende i arbejde. CSC har nu rettens ord for, at de helt kan frigøre sig fra overenskomsten med PROSA. Et hårdt slag for Prosa, men dommen har samtidig stor principiel betydning.

af Ebbe Rand Jørgensen

Arbejdsretsdommen, der blev afsagt torsdag den 23. juni, gav CSC medhold i, at de nu er løst fra de to overenskomstaftalter med PROSA. De har nu frie hænder til at gøre alvor af truslen om at tiltræde overenskomsten med HK-Privat.

Det er en trussel, fordi det vil betyde væsentligt ringere vilkår for de ansatte. Men det er også en alvorlig begmand til PROSA, der står til at miste de meget vigtige overenskomster med CSC. Vigtige, fordi CSC er en af de store i branchen, og de to overenskomster omfatter ret mange medlemmer af PROSA og en stor del af PROSAs medlemmer er slet ikke dækket af en overenskomst.

 

Provokation
Det bliver naturligvis blandt PROSA’s medlemmer på CSC opfattet som en voldsom provokation. Arbejdsgiveren CSC har hele vejen igennem opført sig meget provokerende, f.eks. da en gruppe medarbejdere blev sat til at oplære de skruebrækkere, der skulle overtage de lockoutedes arbejdsopgaver. En praksis, som blev delvist underkendt af Arbejdsretten. Det var naturligvis ikke lovligt at lade de fastansatte erstatte af løst ansatte vikarerer i så stort omfang. Men det havde ikke de store konsekvenser for CSC.

Nu har CSC så fået 100 procent medhold i Arbejdsretten. Mon ikke det gamle paroler om ”klassedomstol” vil blive fundet frem igen. Oven i købet bliver afgørelsen til fordel for HK-Privat, der efter alt at dømme får overenskomsten. HK-Privat har i mange henseender gjort sig uheldigt bemærket i forhold til CSC-konflikten, f.eks. da de advarede HK-Ungdom mod at støtte de ramte CSC-arbejdere (se artiklen En sag for hele fagbevægelsen).

 

Strejken slut
Kort efter dommen i Arbejdsretten var meldingen fra PROSAs ledelse, at man fortsat ville gå efter at få en overenskomst med CSC, og at strejken derfor måtte fortsætte. Men afgørelsen skulle tages på et medlemsmøde i PROSA-klubben på CSC, fredag eftermiddag den 24. juni.

Dommen sætter klubbens medlemmer i en helt ny situation, umiddelbart ville en fortsat strejke virke udsigtsløs, nu hvor arbejdsgiveren juridisk helt er frigjort fra sine forpligtelser til at forhandle med PROSA. Mødet besluttede derfor også at slutte strejken.

 

Principiel betydning
Arbejdsrettens afgørelse har i virkeligheden stor betydning også langt uden for PROSAs rækker. Bente Sorgenfrey, formand for FTF, som har ført sagen i Arbejdsretten for PROSA, siger: "Hvis det skal være gældende ret, at man så let kan komme ud af en overenskomst, hænger det ikke sammen med at lave fredsaftaler. Dommen fjerner simpelthen fuldstændig det meningsfulde grundlag for, at arbejdsmarkedets parter indgår fredsaftaler. Herfra bliver det svært – for ikke at sige umuligt – at anbefale nogen organisationer at indgå en fredsaftale" (FTF’s hjemmeside 23. juni).

PROSA siger som konsekvens af situationen: ”Dommen betyder, at lønmodtagere i fremtiden bør undlade at indgå fredsaftaler.” (PROSA’s hjemmeside 23 juni)

Det siger de på baggrund af erfaringerne fra konflikten, hvor PROSA i forbindelse med deres overenskomster havde en fredsaftale med CSC. Alligevel kunne CSC tage en række meget grove kampskridt overfor PROSA, som f.eks. brugen af vikarer, en praksis som Arbejdsretten dømte ulovlig, uden at det havde nogle konsekvenser for CSC.

Fredsaftalen, som PROSA overholdt til punkt og prikke, tvang dem til at holde nogle nøglefunktioner ude af strejken. Arbejdsret og fredsaftale har fra begyndelsen skabt en ulige kamp. Og nu har Arbejdsretten talt ensidigt til fordel for arbejdsgiveren.

En situation, som nødvendigvis må rejse en debat generelt i fagbevægelsen.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com