Catalonien stemmer om selvstændighed den 1. oktober – hvis den spanske stat tillader det. 20. september ransagede spansk politiet flere af den catalanske selvstyre-regerings kontorer og anholdt flere personer. I dette interview, lavet før den spanske politiaktion, forklarer Oscar Blanco fra Anticapitalistas baggrunden for folkeafstemning.

Hvordan er det kommet til denne folkeafstemning? Er regeringen i den spanske stat i stand til at forhindre det?

 

“Ønsker du, at Catalonien skal være en uafhængig stat i form af en republik?”. Det er spørgsmålet, der bliver stillet ved folkeafstemningen, som støttes af et flertal i (det catalanske) parlament (trods truslen om forbud fra den spanske stat). Det sker efter 5 års massive mobiliseringer i forlængelse af Cataloniens nationaldag, hvor over en million mennesker deltog). Folkeafstemningen kommer efter et første forsøg i 2014, som blev forbudt af den spanske forfatningsdomstol og blev omdannet til en “deltagelsesproces”.

 

Efter sit nederlag i 2014 gjorde den catalanske højrefløj – som efter de omfattende mobiliseringer af opportunistiske grunde gik ind for uafhængighed – de regionale valg [i 2015] til et spørgsmål om uafhængighed.

 

Anticapitalistas gik imod dette, fordi det reelle mål med denne omvendelse var at skjule højrefløjens krise takket være en liste for uafhængighed med Esquerra Republicana de Catalunya og de civile organisationer: Den Catalanske Nationalforsamling (ANC) og Omnium Cultural. 49 procent af stemmerne gik til denne liste og til Candidatura of Unitat Popular (CUP), og den catalanske regering forpligtede sig til at proklamere uafhængighed 18 måneder senere. Presset fra CUP, ANC og Omnium førte til en ensidig udskrivelse af en folkeafstemning. Det er uklart, om den spanske stat vil være i stand til at forhindre den: Måske ville de politiske omkostninger ved at lukke valgstederne med politiets hjælp eller en tilsvarende foranstaltning være for høj? Men den spanske stat vil gøre alt for at undgå folkeafstemningen, og den catalanske regering er ikke forberedt på et institutionelt sammenstød.

 

Hvilke sociale og politiske sektorer støtter eller modsætter sig folkeafstemningen?


Den støttes af den catalanske regering, CUP, ANC og Omnium, samt af fagforeninger som Unió dels treballadors de ensenyament de Catalunya (lærernes fagforening).

 

Anarkosyndikalisterne i den faglige landsorganisation CGT ser “ingen grund til at anfægte den”. Selv om de er modstander af alle løsninger, som de anser for parlamentariske, fordømmer de den monarkiske stats undertrykkelse af folkeafstemningen.

 

Podem Catalunya og Catalunya En Comú (som Ada Colau, borgmester i Barcelona, kommer fra) har også fordømt undertrykkelsen og forhindringen af folkeafstemningen. De opfordrer til at deltage den 1. oktober, men i form af mobilisering og ikke som en bindende folkeafstemning. Denne sektor har udviklet sig fra at være ligeglade og næsten-fjendtlige til at opfordre til kritisk deltagelse.

 

Iniciativa per Catalunya Verds, en reformistisk fraktion i Catalunya En Comú har opfordret til at undlade at stemme.

 

Arbejdsgiverne fastholder deres støtte til folkeafstemningen eller til andre løsninger, som kan sikre stabilitet.

 

De lægger ansvaret på regeringen, enten den spanske (de små og mellemstore virksomheder) eller den catalanske (de store virksomhed).

De politiske kræfter bag regimet fra 1978 [dvs. efter Franco-diktaturets fald: Partido Popular, Socialistpartiet og Ciudadanos) er modstandere af folkeafstemningen og har endog truet med at suspendere det catalanske selvstyre.

 

Hvad vil der ske i tilfælde af et ja eller et nej?

 

Folkeafstemningsloven fastsætter, at det catalanske parlament skal forkynde uafhængighed inden for 48 timer i tilfælde af et ja, eller indkalde til nye regionale valg i tilfælde af et nej.

Hvis “ja” vinder, og hvis valgdeltagelsen er tilstrækkelig, vil hovedopgaven de næste par måneder bestå i at opnå international anerkendelse af resultatet og i at forhandle med den spanske stat om betingelserne for bruddet.

 

Hvilken holdning har Anticapitalistas til folkeafstemningen?

 

Anticapitalistas har støttet folkeafstemningen i Catalonien og i hele den spanske stat. En ulydig folkeafstemning er den bedste mulighed under det nuværende styrkeforhold. Det gør det muligt at sprænge de lovmæssige rammer for den stat, der kom ud af overgangen [efter Franco, red.], og dens dårlige forvaltning af det nationale spørgsmål. At opløse staten i forskellige autonome samfund kan være et første skridt i en reform af institutionerne og styreformen. Vi mener derfor, at der ligger et positivt potentiale for at genoplive den politiske krise, der startede med 15. maj-bevægelsen i 2011 [på spansk forkortet 15-M], og som nu befinder sig i et dødvande med Podemos’ drejning mod en regering sammen med det socialistiske parti.

 

Anticapitalistas i Catalonien opfordrer derfor til at stemme ja den 1. oktober som et første skridt i retning af en radikalt demokratisk proces.

 

Dannelsen af en catalansk republik, som i fuld suverænitet kan beslutte sit forhold til de spanske stats øvrige folk, burde give mulighed for, at føderalister, konføderalister og uafhængige kan mødes. Vi vil arbejde for en massiv deltagelse den 1. oktober, fordi regimets partier ikke opfordrer til at stemme nej, men til boykot. Det er vigtigt, at alle udtrykker deres mening, og at disse partiers sociale basis ikke følger opfordringen fra deres ledere.

 

Hvis deltagelsen er høj og ja vinder, vil vi forsvare dette resultat, for at den catalanske regering kan gennemføre sin forpligtelser til et brud.

 

Hvis nej vinder, bliver det nødvendigt at gentænke situationen i den ny periode, der vil starte i Catalonien. For Anticapitalistas er det vigtigt, at 1. oktober bliver et vendepunkt og på en vis måde markerer afslutningen på det, der hidtil har været kendt som en catalansk suverænitets-proces.

 

Oscar Blanco er medlem af ledelsen af Anticapitalistas i Catalonien. Anticapitalistas er tilknyttet Fjerde Internationale og er med i Podemos.

Oversat fra spansk til fransk for webmagasinet Solidarités af Hans-Peter Renk, og fra fransk til dansk af Åge Skovrind.

Opslået i Facebook, Sydeuropa

single.php