De fleste kommuner fører en trafikpolitik, der er fyldt med selvmodsigelser. På den ene side vil de gerne være grønne og miljøbevidste og tilgodese lette trafikanter. På den anden side råber handelsstandsforeningerne på masser af parkeringspladser, så tæt på kasseapparatet som muligt. Som bekendt er det de sidste, der vinder.

af Arne Lund

Og er det ikke handelsstandsforeningerne, der kræver flere p-pladser, så skal kommunerne via egen planlægning nok sørge for, at bliklavinen fortsat kan komme ind til centrum. Det sker i kraft af store kontorbyggerier – der bagefter er svære at udleje! – i bymidterne.

Det er jo ingen naturlov, at kontorer partout skal placeres på de mest attraktive adresser, ofte på bekostning af aktiviteter, der ellers kunne komme alle borgere til gode.

Tag nu Københavns Kommune, hvor der i en del år har lydt, "at bilerne skulle bagerst i køen", og at folk fra forstæderne og oplandet i højere grad skulle tage den kollektive trafik. En sådan trafikpolitik gennemføres konsekvent og succesfuldt i mange europæiske storbyer.

Problemet er, at bus- og togtrafikken løbende forringes. Et par eksempler: Movias takstreform gav store stigninger, og har med bortfald af alle-zoners-kortet forringet forholdene for mange rejsende. S-togene kører nu om aftenen hvert 20 minut, mod hvert 10. minut, og desuden varer turen længere. Køreplanen for busser og tog udtyndes tidlig morgen og sen aften.

Kommunerne har ingen indflydelse på DSBs køreplaner. Men det har de på bustrafikken, da kommunerne sidder i Movias bestyrelse, og her har et flertal bestående af SD, Venstre og DF sagt god for forringelserne.

Et flertal uden om regeringen, der omfatter både SD og DF, har så afsat 15 millioner kr. til at kompensere de pendlere, hvis rejse stiger mere end 5 procent.

Repræsentanter for det samme flertal har i Københavns kommune givet grønt lys til et storstilet byggeri henover banegraven ved Vesterport station. Der skal opføres 81.000 kvadratmeter kontorer, hoteller, biografer, cafeer, boliger og p-plads til 500 biler. P-pladser som her bruges mest af korttidsparkerende i forholdet 1:6, dvs. at ca. 3.000 biler dagligt vil kunne benytte p-pladserne.

Byggeriet vil gøre byen mere kompakt, og fjerne åbne, luftige gadepartier. De massive ejendomskomplekser vil forvandle området til gadeslugter med stillestående luftforurening.

Medbygherre er DSB, der ejer banegraven. Besynderligt, at DSB, der dog må være interesseret i flere passagerer, medvirker til at gøre det lettere at tage bilen. Endda i en bydel, der betjenes af S-tog, regional- og InterCity-tog – fra 2019 også af metroen – og talrige buslinjer.

Vejtrafikken vil blive voldsomt forøget i overordnede gader i området. Til gengæld sker der – muligvis – en trafikal fredeliggørelse af et par sekundære gader, og tak for det, men er det nok til at udligne den mertrafik, nybyggeriet vil generere?

Om et par år åbner den nye metroring. Som vanligt er økonomien elendig. Det må vel antages, at ejerkredsen, der bl.a. tæller Københavns Kommune, gerne vil have fat i flest mulige passagerer. Med tilladelsen til at etablere endnu flere parkeringspladser klos op ad de nye metrostationer, bidrager Københavns kommune til at underminere metroens indtjening.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com