Den internationale Transform-konference i København foregår lørdag den 12. marts og bliver en opfølgning fra 2015 med henblik på at diskutere og fremme venstrefløjens alternativer på det økonomiske og økologiske område.

af Transform Danmark

Konferencen foregår på engelsk under titlen “Red/Green Alternatives – Breaking with Growth and Neo-liberalism”

Konferencen fortsætter debatten om udviklingen af alternativer til vækst – og til nyliberalismen – som er stadig mere påtrængende. Derfor har vi valgt specifikt at lade dette være omdrejningspunktet på den kommende konference – samtidig med at vi søger at sammenkæde økonomiske og økologiske alternativer. Flere af talerne beskæftiger sig også med nødvendigheden af folkelig bevægelse og pres fra neden for at skabe forandring. En del af konferencen vil fokusere på øko-socialisme og øko-feminisme, og en anden del vil handle om mulighederne for at bryde med aktuelle politikker og udviklinger.

En række fremtrædende internationale talere, fra Europa og udviklingslandene, vil inspirere og bidrage til den debat og politikudvikling, der er brug for.

Deltagelse koster: 100 kr. (til dækning af frokost og øvrig forplejning). Tilmelding: kontakt@transformdanmark.dk
Konferencen foregår i HK Københavns lokaler, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S.

 
Se mere om medlemsskab af Transform (100 kroner) og mere om programmet for konferencen på Transform!Danmarks hjemmeside: www.transformdanmark.dk

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com