Den græske regering afbrød i weekenden forhandlingerne med EU-Kommissionen og har sat kreditorernes nye låneaftale til afstemning den 5. juli. Vi må bakke nej-kampagnen op ved at tilbagevise løgnene om gælden og mobilisere til solidaritet.

De brød med forhandlingerne på grund af de ultimatummer, som de blev stillet overfor. Den græske regering anbefaler at stemme nej til aftalen på grund af de sociale katastrofer, den ville indebære. Den indeholder blandt andet yderligere dereguleringer af arbejdsmarkedet, pensionsnedskæringer og øget moms på varer.

Grækenlands tidligere låneaftaler var i praksis en omlægning af privat gæld til offentlig gæld. 89 procent af de penge, som Grækenland er blevet pålagt at låne, er gået til betaling af private kreditorer – først og fremmest tyske og franske banker. Låneaftalerne var således hverken en hjælp til Grækenland, eller en nødvendighed for landets overlevelse. Det var et politisk valg at flytte en gæld fra private banker over på den græske befolknings skuldre.

Dertil kommer, at der med låneaftalerne fulgte en umenneskelig politik – en nyliberal chok-doktrin – med voldsomme nedskæringer og fyringer i det offentlige, omfattende privatiseringer og dramatisk lønnedgang. Resultatet har været, at den græske økonomi i løbet af få år er skrumpet med 25 procent, at arbejdsløsheden er eksploderet, og at den økonomiske krise har fået karakter af en social og humanitær krise. Det er derfor fuldstændig misvisende, når politikere og medier beskriver den græske befolkning som forkælede børn.

Eksempelvis har den belgiske premierminister sagt, at nu må ”frikvarteret slutte i Grækenland”. Der er ikke meget leg over det i et samfund, hvor der er to selvmord om dagen, hvor pensioner er beskåret med 45 procent og lønningerne med 40 procent, og hvor 60 procent af unge er arbejdsløse.

Konsekvensen er, at en tredjedel af befolkningen og to tredjedele af pensionisterne lever under fattigdomsgrænsen. Nu kræver trojkaen mere af samme medicin til gengæld for en såkaldt ”løsning” på gældsproblemerne. Det er ikke en reel løsning, da hjælpen består nemlig af lån, således at Grækenland fortsat vil være dybt forgældet.

Flere gange er hundredtusindvis af grækere gået på gaden for at støtte deres regering, når de har forhandlet med Trojkaen. I mandags blev der afholdt den første større demonstration i Athen, for et nej, med over 35.000 deltagere. Flere demonstrationer ventes i løbet af ugen med klimaks fredag, hvor Tsipras ventes at snakke direkte til folket ved parlamentet på Syntagma-pladsen.

Der er allerede afholdt demonstrationer i flere europæiske lande, heriblandt Frankrig, Finland, Holland og andre, og ugen igennem vil der afholdes mange flere.

Syriza gik til valg på at afhjælpe den humanitære krise og at genforhandle gælden. Det er netop dette valgløfte, som regeringen med Tsipras i spidsen har levet op til ved at udskrive et valg og anbefale et nej. De har prøvet gennem forhandlingens veje at få de europæiske magthavere til at acceptere en anden politik, der i stedet går efter at beskatte de rige og store virksomheder. Men i stedet har Trojkaen insisteret på et uholdbart nedskæringshelvede.

Siden det græske valg har Syriza – ifølge meningsmålinger – vundet yderligere opbakning i den græske befolkning, og specielt når det gælder anti-nedskæringspolitikken har talrige meningsmålinger vist, at de har opbakning hos det overvejende flertal. Samtidigt kører højrefløjen, medierne og Trojkaen en skræmme-kampagne over for det græske folk om, hvilke fatale følger det vil få at stemme nej i afstemningen.

Den Europæiske Centralbak besluttede i lyset af begivenhederne ikke at ville forlænge de likvide midler til Grækenland, og derfor har den græske regering indført kapitalkontrol, således at man kan hæve op til 60 euro om dagen. Samtidigt har regeringen valgt at gøre offentlig transport gratis disse dage og bestemt, at ingen regninger behøves at blive betalt, før folkeafstemningen er overstået. Man har ligeledes fra den græske regering sendt breve til EU-nationernes regeringsledere, hvor man opfordrer dem til at genoverveje de krav, der er stillet gennem den nye låneaftale.

Den græske regering og det græske folk kæmper netop i disse dage for at bryde med den udemokratiske og asociale politik ledt an af EU-kommissionen, ECB og IMF. Et nej i Grækenland ville således repræsentere et brud med og en konfrontation med disse magthavere ikke bare i Grækenland, men i hele Europa. Derfor skal vi bakke op om deres nej-kampagne, tilbagevise løgne om gælden og mobilisere til solidaritetsdemonstrationer i Danmark.
I Enhedslisten og SUF må vi kaste alle vore kræfter – både parlamentariske og aktivistiske – ind i denne kamp – nu!

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php