PSOL vil pege på Guilherme Boulos som deres kandidat i brasilianske præsidentvalg. Guilherme Boulos er talsmand for anstændige, almennyttige boliger til Brasiliens hjemløse befolkning.

Guilherme Boulos er talsmand for anstændige, almennyttige boliger til Brasiliens hjemløse befolkning.

 

Annonceringen kom efter, at Chico Alencar, der er medlem af det brasilianske Underhus for staten Rio de Janeiro, afslog at acceptere en invitation til at være præsidentkandidat næste år.

 

“PSOL vil pege på Boulos”, sagde Alencar i går. Hans udtalelse kom efter tre måneder med interne diskussioner i partiet, og vurderinger omkring hans mulige præsidentkandidatur, ifølge Brasil 24/7.

 

Ivan Valente, PSOL’s kongresmedlem for staten Sao Paulo, sagde, at Boulos “har ideologiske og programmatiske standpunkter, der passer godt til partiets holdninger.”

 

Selv om Boulos undgik at kommentere på emnet, da han blev interviewet til TV Estado tirsdag, hverken be- eller afkræftede han muligheden for at stille op som kandidat for PSOL.

 

PSOL er et venstrefløjsparti, dannet af udbrydere fra Arbejderpartiet, PT, i 2005.

 

Som formand for MTST har Boulos advokeret for anstændige, almennyttige boliger til Brasiliens hjemløse befolkning. Han har ført mange retssager i forbindelse med kampagner med besættelser af forladte bygninger i og omkring større byer, især Sao Paulo, og har været arresteret for sin aktivisme.

 

Siden juli har han brugt sin tid på organisationen Vamos. Gruppen forener dele af PT, PSOL, Brasiliens Kommunistparti og en stor gruppe sociale aktivister, der formulerer et politisk program imod præsident Michel Temers administration.

 

MTST blev dannet i 1997, inspireret af de Jordløse Arbejderes Bevægelse, MST, som social bybevægelse, der gennemfører besættelser for at presse lokale regeringer til at levere passende boliger til Brasiliens hjemløse. MTST anslår, at der er mere end fem millioner boligenheder i forladte offentlige bygninger i Brasilien, et antal der er i stand til at udligne Brasiliens boligmangel, der, ifølge specialister, svinger mellem 5,5 og 6 millioner.

 

Nyheden om Boulos mulige kandidatur kommer, efter at der blev fremsat et lovforslag i juli i Hawai’i, der vil give læger magt til at udskrive boliger til hjemløse mennesker.

 

Meningen med loven er, ifølge BBC, at forbedre folkesundheden, da folk, der bor på gaden, er udsat for et øget antal infektionssygdomme på grund af manglende hygiejne, hyppige ryg- og bensmerter og mange andre sundhedsproblemer.

 

Oversat fra Telesurtv.net af Steen Andersen

 

 

Opslået i Facebook, Latinamerika

single.php