BRASILIA, Brasilien. Imens spillere og fans gør sig klar til dagens fodboldkamp i hovedstaden Brasilia, sidder vi i et lokale tilknyttet universitetet og maler bannere til dagens protester mod World Cup.

af Martin Werner Witting og Nicolas Jones Pedersen

På banneret står der "The 6. oppression is not a victory we want for Brazil", hvilket refererer til, at Brasilien har vundet VM 5 gange før. Anti-VM bevægelsen afholder protester hver gang, der er fodboldkamp under mesterskabet – hver med et forskelligt tema, som belyser problematikkerne afledt af VM.

Dagens tema er undertrykkelse af forskellige grupper i Brasilien, herunder kvinder, LGBT-personer og sorte. Et af fokus-områderne er, at regeringen i ledtog med FIFA har styrket det skæve kønsrollemønster i landet og givet plads til mere sexturisme, hvilket leder til en grov undertrykkelse af hovedsageligt unge kvinder.

Stedet for protesten er ved en central busstation, hvor mange forbipasserende stopper op for at se, hvad der foregår og tager imod flyers. Nogle af dem tager ordet og giver deres mening til kende om FIFA og VM – og de er ikke positivt stemte. Der er talere fra forskellige sociale bevægelser og partier samt kampråb og sange.

Regeringen får det røde kort
Regeringen, med Dilma fra det såkaldte arbejderparti (PT) i spidsen, har valgt at bruge enorme summer på VM, i stedet for at løse sociale problemer, såsom et dårligt offentligt sundheds-, uddannelses- og transportsystem. Fx valgte man at rive stadion ned i hovedstaden Brasilia for at bygge et nyt for ca. 4,5 milliarder kr., frem for at forbedre forholdene for et stigende antal mennesker, som lever i faldefærdige huse gemt væk uden for byen.

En anden del af kritikken går på de negative konsekvenser direkte forårsaget af VM. Fx er over 100.000 fattige menneskers hjem blevet ryddet for at kunne opføre nye bygninger og for at kunne fremvise Brasilien som et mere præsentabelt land for turisterne under VM. Derudover er retten til salget af drikkevarer inden for en vis radius af stadion blevet forbudt for lokale, således at FIFA og deres pengegriske sponsorerer rapser hele profitten.

VM har betydet, at politiet har fået flere beføjelser, patruljerer i langt højere grad og griber ind i folks dagligdag. Et eksempel er i Rio, hvor der ses politi eller militær på hvert gadehjørne og overvågningskameraer i enhver gadelygte i de favelaer (slumbyer), som turisterne kommer forbi.

Mange brasilianere elsker fodbold, men når man kigger på de tårnhøje billetpriser, er det tydeligt, at VM ikke er for den store del af befolkningen. Dette VM er for de rige, for turisterne og for skruppelløse virksomheder, som tjener kassen uden at give noget tilbage.

Kampstart!
De fleste husker nok billederne fra Brasilien for et år siden, hvor der var massive protester under Confederation Cup og forberedelserne til VM. Det hele startede i juni 2013, hvor forskellige bevægelser samlede deres krav og over 1 million gik på gaden i over 100 byer i Brasilien. Op til de store protester havde de studerende i Sao Paolo fremført krav om gratis offentligt transport, som stod i diametral modsætning til borgmesterens planer om at hæve priserne.

Samtidigt var de hjemløses arbejderes bevægelse (MTST) på gaden med krav om boliger til de mange arbejdere i Brasilien uden tag over hovedet.

På samme tidspunkt var der en bevægelse, startet af LGBT-organisationer, mod stærke konservative forslag fra højrefløjen. Et af forslagene var at tilbyde behandling til homoseksuelle og et diplom som bevis på, at de er blevet kureret for deres homoseksualitet.
Man formåede at samle de forskellige bevægelser og stille krav til regeringen om at løse nogle af de skitserede problemer, som folk står overfor, i stedet for at bruge penge på afholdelse af pompøse sportsbegivenheder.

Politiet valgte at slå hårdt ned på protesterne og prøvede at skræmme folk til ikke at deltage. Dette samlede folk mod den massive politirepression og bevægelsen spredte sig til hele Brasilien med en større gennemslagskraft end hidtil set.

Næste kamp – med et styrket hold
De store tabere efter VM er ikke Brasiliens landshold, men derimod den brede befolkning.
Den ægte skurk er ikke Brasiliens træner – det er Dilma!

Til oktober er der valg, og emnerne, som er blevet bragt op af bevægelsen, vil helt sikkert komme op igen under valgkampen. Samtidigt er de sociale bevægelser kommet tættere på hinanden og har skabt bånd, som forhåbentligt kan bruges i fremtidens kampe.

Behovet for sociale forandringer i Brasilien er blevet understreget, og regeringen har vist, at de ikke kan eller vil tage de nødvendige skridt for reelle forandringer!

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com