Den 10. marts havde filmen ”Bombemordet i Søllerødgade” premiere i Støberiet, Blågårdsplads i København. Premieren blev så stort et tilløbsstykke, at sceancen måtte gentages, så de mange fremmødte alle fik en chance for at se den.

af Svend Vestergaard Jensen

Den 35 minutter lange dokumentarfilm er lavet af Produtionskollektivet Opbrud: Andreas Rasmussen, Charlie Krautwald og Rasmus Preston. De er en del af ProjektAntifa, og det er deres første filmproduktion.

Et stykke historie
Dokumentarfilmen er et stykke venstrefløjshistorie. Som filmen siger, er mordet det eneste politiske drab i Danmark siden Anden Verdenskrig. Om det så er sandt, skal her stå usagt. Filmen er lavet for at lære af historien. Den er baseret på tv-klip og fotos fra den tid, attentatet fandt sted, kombineret med en del interviews med især IS’ere – Internationale Socialister – som den myrdede Henrich Christensen var medlem af. Bomben sprængte IS’ kontor i Søllerødgade i stumper og stykker.

Andre interviewede personer er folk fra Fællesinitiativet mod Racisme, Demos og en BZ’er. Demos har kontinuerligt sig beskæftiget sig med dokumentation om den yderste højrefløj, ikke mindst gennem foreningens Nyhedsbrev.

Gennem disse interviews kommer filmen godt rundt om situationen dengang og situationen i dag og ikke mindst opgaverne, som på dette område stadig er aktuelle. Men i 1992 var bombemordet en kulmination på en lang række racistiske tiltag, blandt andet med udgangspunkt i Den Danske Forening. Det betød også en optrapning af antiracistiske og antifascistiske aktiviteter, såsom blokader mod den yderste højrefløjs møder og aktiviteter.

Filmen viser også en bred, hurtig og massiv reaktion efter bombemordet. Samme aften samledes folk ved attentatstedet. Bisættelsen blev en kæmpedemonstration, hvor alt fra fagbevægelse, progressive bevægelser og initiativer deltog sammen med den organiserede venstrefløj.

Opklaringsarbejdet
Gerningsmanden eller mændene blev aldrig fundet. Filmen beskriver politiets efterforskning som en farce. Blandt andet antydede politiet, at det kunne være et internt venstrefløjsslagsmål, jalousimord, eller at IS selv havde fabrikeret bomben, og at Henrich Christensen selv sad og rodede med den. Politiets opklaringsarbejde er filmen ikke imponeret over. Det fremgår af flere af interviewene.

Der var spor, politiet ikke efterforskede. Alt peger på, at gerningsmændene befinder sig i og omkring nynazistiske kredse. Sagen blev sat i bero. Den blev henlagt. Politiet ønskede ikke at medvirke i filmen.

Demos kræver at sagen genåbnes. Det siger foreningens repræsentant i filmen, Tove Jensen.

Overfor Socialistisk Information uddyber Anne Jessen fra Demos:
”For det første er det nye, at Københavns politi vil kigge på alle uopklarede mordsager i de seneste år efter sagen om ”Amagermanden”. For det andet er der erfaringer fra Tyskland med en række mord på indvandrere. Det viste sig at være nazister, der stod bag. Politiet havde indtil opklaringerne ellers ofte spillet bolden tilbage til miljøet, såsom at sige der var tale om interne opgør.”

”Hvis vi ser 20 år tilbage, kan vi se et mønster. Dengang begyndte mange voldshandlinger fra nazi-grupper som Combat 18 og Blood and Honour. Nogle sager blev opdaget, andre ikke. Samme grupper navngav og udpegede politiske modstandere og kulturfolk, og skrev i nogle tilfælde, hvad man ville gøre ved dem. Det var også dengang, især tyske nazister startede deres antiantifa.”

Et politisk mord
”Vores opgave er at prøve at få politiet til at tage en sag som Søllerødgade-bombemordet op og se det i den sammenhæng. Vi skal ikke udpege nogen gruppe. Men mordet her skal anerkendes som et politisk mord,” siger Tove Jensen.

Enhedslistens Pernille Skipper vil rejse sagen i Folketinget ved at kræve en redegørelse fra justitsminister Morten Bødskov om, hvorfor sagen er blevet henlagt.

Lod sig ikke skræmme
Det antiracistiske arbejde blev styrket af den tragiske begivenhed for 20 år siden. Det gav også diskussioner af fænomenet, teoretiske analyser om problemstillingen og aktiviteter på venstrefløjen. F.eks. gik flere BZ’ere ind i det antiracistiske arbejde. Og kort derefter blev antiracistiske netværk dannet.

Det lykkedes med andre ord ikke at skræmme antiracister fra aktiviteter, hvilket uden tvivl var formålet med terrorhandlingen i Søllerødgade og andre forsøg. Der havde op til mordet været en længere række af angreb og trusler mod organisationer og personer på venstrefløjen.

Filmens budskab er, at de antiracistiske og antifascistiske aktiviteter er lige så vigtige i dag som dengang i begyndelsen af 1990erne, eftersom det ekstreme højre i stigende grad har gang i voldelige aktiviteter – ikke mindst når man ser ud over de danske grænser.

På 20 års dagen for bombemordet blev der afholdt en demonstration fra Blågårds Plads til Søllerødgade. Der deltog op mod 1500 mennesker. Demonstrationen var arrangeret af Antiracistisk Netværk med en række anbefalere.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com