De faldende oliepriser har betydet store ændringer af fremtidsplanerne for olieudvinding i Nordsøen. Og de lavere forventninger til statens skatteindtægter fra olien har fået Venstre-regeringen til at indkalde til nye forhandlinger om den såkaldte togfond. Regeringen vil fjerne planlagte investeringer i jernbaner og stedet bruge flere penge på motorveje.

 

Fornylig kunne Dong og Bayerngas fortælle at de indtil videre havde opgivet den planlagte opstart af udvinding af olie fra Hejre-feltet. Der var nogle tekniske vanskeligheder og en konflikt med en leverandør af en boreplatform. Derved forsvinder en mulig udvinding af 16,2 millioner kubikmeter olie.

Næsten samtidig meddelte Mærsk at de overvejer at lukke Thyra-feltet. Udstyret er nedslidt, og der er behov for store investeringer hvis produktionen skal fortsætte. Der skulle være tale om et behov for 30 milliarder kr. En usikker investeringer, set i lyset af de lave oliepriser. Og Mærsk opfordrer regeringen til at se på ”rammebetingelserne” for den fortsatte olieproduktion på Nordsøen.

Der er tale om en slet skjult pression over for staten. Det er nemlig meget store skatteindtægter, regeringen i givet fald vil gå glip af.

Statens indtægter fra Nordsøen har været faldende i en årrække. En rapport fra Energistyrelsen siger at statens indtægter er faldet med 15 procent siden 2011 til godt 25 milliarder kroner.

Bag dette tal ligger en faldende produktion af olie og naturgas. Alene olieproduktionen er halveret siden 2004.

 

Biler i stedet for tog.

Regeringens svar på udsigten til færre olieindtægter har været at indkalde til forhandlinger om den såkaldte Togfond.

Togfonden har hele tiden været en torn i øjet på Venstre. Det var den tidligere regering, der i samarbejde med Enhedslisten og Dansk Folkeparti besluttede en storstilet investering i jernbaner. Der skulle bygges nye jernbaner og elektrificeres. Og så skulle der bygges en jernbanebro over Vejle Fjord. Et centralt element er den såkaldte timeplan: En gang i timen skal lyntogene i begge retninger mødes i Odense og Århus. Samlet pris 28,5 milliarder kroner. Planen skal bl.a. financieres af indtægterne fra Nordsøen ellers via finanslovenene.

Regeringen kan ikke bare skrotte planen, da der stadig er flertal. Men DF har vist sig villig til at skrotte en del af planen, nemlig den 4,3 milliarder dyre bro over Vejle-fjord.

Derudover har regeringen forsøgt at sætte en kæp i hjulet på andre jernbaneprojekter, f.eks. letbanen i Ålborg . Også den københavnske letbane ved ring 3 er i farezonen.

Transportministeren har fornylig erklæret at pengene fremover skal bruges på vejprojekter og ikke jernbaner. Begrundelse: det har vist sig for vanskeligt at lokke bilisterne over i den kollektive trafik.

Veje i stedet for jernbaner er naturligvis en hamrende dårlig ide: Flere biler på vejene betyder mere trængsel, større energiforbrug, mere støj, flere dræbte, mere forurening og mere C02.

Og en stor gruppe mennesker vil få sværere ved at få opfyldt deres behov for mobilitet: børn, gamle, studerende og andre uden adgang til biler. Forslaget om at 17-årige skal have lov til at køre biler løser ikke meget af det problem.

Togfonden kunne være med til at løse nogle af problemerne. Timeplanen skulle give bedre sammenhæng mellem lyntog, regionaltog og busser og dermed også kunne give et løft til yderområderne.

 

Grøn omstilling i stedet for olie.

Et sammenhængende jernbanenet, både til passagerer og gods, vil være en vigtig del af en omstilling til mere grøn produktion. Men i stedet for at basere det hele på – svigtende – olieindtægter, skal hele energisektoren omstilles.

Den første forudsætning er kontrol med Nordsø-olien. Beslutninger om hvor meget, hvornår og hvordan skal være underlagt demokratisk kontrol. Det (overvejende) statslige energiselskab, Dong skal frigøres fra markedsstyring.

De øvrige selskaber skal underlægges stram styring fra samfundets side. Hvis de ikke vil være med på de betingelser må de samfundsovertages. Samfundets energiforsyning er for vigtig til at være underlagt markedet.

Perspektivet er, at olieindustrien afvikles over en kortere årrække. Forudsætningen for at komme i nærheden af klimamålene er, at det meste af den tilbageværende olie bliver liggende i jorden. Mærsks afpresningsforsøg er en åben invitation til, at Danmark går forrest i denne helt nødvendige omstilling. De mange ansatte i olieindustrien skal sikres beskæftigelse i andre brancher. Vindmølleindustrien, der allerede i dag fylder meget f.eks. i havnen i Esbjerg, skal – sammen med andre former for grøn energi – overtage den plads, som olien hidtil har haft.

Der skal sikres størst mulig demokratisk og offentlig kontrol med vindmøller og anden energiforsyning, gerne baseret på kommunalt eller lokalt foreningseje.

Derudover skal der forskes i alle former for vedvarende energi og ikke mindst energibesparelser.

 

SAPs forretningsudvalg, 24. april 2016

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php