Den erklærede socialist og senator i Vermont, Bernie Sanders, har momentum i sin kampagne for at blive det Demokratiske Partis præsidentkandidat. Trods uenigheder med Sanders ser organisationen Solidarity positive muligheder i kampagnen.

af Solidarity

Den følgende udtalelse blev vedtaget af et flertal på Solidaritys kongres i juli 2015, med den tilføjelse, at der også er mange medlemmer i organisationen, som er aktive i De Grønnes kampagne, og at man støtter deres arbejde og kampagne for Jill Stein som præsidentkandidat. Udtalelsen har til formål at angive en tilgang til Sanders-kampagnen og hans tilhængere, og er ikke en vurdering af Sanders eller hans politiske holdnnger.
Andre organisationers holdninger til Sanders-kampagnen kan findes
her og her.
________________________________________
Solidarity er helt indforstået med den strategiske nødvendighed af at organisere en massebasis for uafhængige politiske aktiviteter, ud fra et arbejderklasse-synspunkt, der kan forene det arbejdende folk, de selvstændige sociale bevægelser og de undertryktes organisationer til kamp imod kapitalismen og dens politiske repræsentanter.

I modsætning til den del af venstrefløjen, der stadig opfatter det Demokratiske Parti som det mindste onde, der kan påvirkes indefra, så anser vi det for umuligt at reformere et parti, som er uløseligt forbundet med kapitalens neoliberale projekt. Historien har alt for mange gange vist, at partiet er og bliver en kirkegård for alle sociale bevægelser.

Vi vil simpelthen ikke lade os trække med ud på det Demokratiske Partis politiske glidebane. Det er derfor nødvendigt, at væsentlige dele af partiets massebasis løsrives, for at der kan ske en mærkbar fremgang for en uafhængig arbejderpolitik. Som et nedskæringer-først-parti har mindre-onde-filosofien mistet sin tiltrækning.

Vi er stærkt uenige med Bernie Sanders med hensyn til at deltage i Demokraternes primærvalg og hans tilsagn om støtte til den demokratiske kandidat, der bliver valgt. Men det ville alligevel være en fejl, hvis venstrefløjen ikke anerkendte den enorme betydning og potentialet hos de millioner, der bakker op om hans valgkamp for at tage kampen op imod de store koncerners Amerika og det, som de opfatter som et tyveri af den demokratiske proces.

Så selv om Sanders stiller op som demokrat, så værdsætter vi den masseopbakning, der er til hans grundlæggende budskab. Det er det samme budskab, som Occupy bærer frem – de 99 procent mod den ene procent – det budskab, der udstiller at otte år i en ødelæggende recession og med en stadig mere dybtgående neoliberal nedskæringspolitik, anført af Obama-administrationen, er lyslevende og dybt forankret i bevidstheden hos store dele af USAs befolkning.

Det gælder i særlig grad de unge, der skal til at deltage i en valgkamp på nationalt plan for første gang, opildnet af Sanders´ budskab. Vi byder dette væld af modstandsvilje velkommen, og satser på samarbejde om de ting, som de bringer frem, samtidig med at vi understreger, at det er en blindgyde at orientere sig imod det Demokratiske Parti, og i stedet forsøger at overbevise dem om, at det er nødvendigt med en uafhængig politik og opbygningen af organisationer, der kan forandre samfundet.

Vi tilskynder medlemmer af Solidarity, dem som vil lytte til os, og også andre revolutionære socialister, til at finde måder at forbinde sig på med de millioner af mennesker, der bliver tiltrukket af Sanders´ valgkamp, og hvor de fleste af dem har mistet tålmodigheden med det Demokratiske Partis establishment, og endnu mindre kan se sig selv i en vedvarende kamp om lederskabet i partiet. Det er et nøglepublikum at forbinde sig med og påvirke, hvis vi skal nå frem til en eller anden form for gennembrud for en uafhængig venstreorienteret politik.

Mange Sanders-tilhængere er allerede involveret i, eller kan overtales til at deltage i organiseringen af uafhængige bevægelser mod nedskæringer eller andre sociale bevægelser, eller i lokale uafhængige valgkampe, og i det Grønne Partis spæde forsøg på at opbygge en landsdækkende uafhængigt parti/bevægelse.

For en åben debat i fagforeningerne
Vi støtter de basisoprør i fagforeningerne, som f.eks. den uafhængige græsrodsbevægelse (www.laborforbernie.org), som er dukket op i forbindelse med dette valg. De giver en mulighed for at diskutere, hvilket program og hvilke mål, fagforeningerne skal tage udgangspunkt i.

Oprøret og væmmelsen over bureaukrat-styrede studehandler som den gængse politik udstiller behovet og muligheden for at opbygge græsrods-netværk inden for fagforeningerne, som kræver en virkelig demokratisk proces bag opbakningen, og som kæmper for at stille bureaukraterne til regnskab for kun at støtte kandidater, som så gør gengæld ved at støtte den måde, som forbundene plejer at køre på.

Politisk opbakning "redder" ikke vores fagforbund eller arbejderklassen. Men en kamp om det interne demokrati i vores fagforbund, som f.eks. den der er brudt ud inden for American Federation of Teachers (på grund af dets forhåndsopbakning til Hillary Clinton – o.a.) kan opbygge magten fra gulvet.

Vores opgave som socialister i fagbevægelsen indebærer en strategi om at åbne sprækker i den slaviske indordning under det Demokratiske Partis establishment. En revne, som den kommer til udtryk i opbakningen til Sanders, er en god ting. Vi er ikke ligeglade med denne kamp. Et stort, uafhængigt arbejderklasseparti vil ikke blive skabt i dette land uden aktivitet fra de faglige aktivister, der støtter Sanders´ valgkamp.

Den bevægelse, som vi har brug for
Vi skal tage imod alle bevægelser og mobiliseringstiltag omkring specifikke krav, som vokser ud af Sanders´ valgkamp. Lige nu er der et højlydt krav fra de unge mennesker, der er blevet aktiveret af valgkampen, om at millioner af studerende skal marchere til Washington til efteråret – en march, der skal tage udgangspunkt i Sanders´ opfordring til, at undervisningen på offentlige universiteter og gymnasier skal være gratis.

Vi har stadigvæk til gode at se en omfattende udfordring af nedskæringspolitikken og et klart politisk arbejderklasse-alternativ på nationalt plan. En effektiv politik, der kan føre til sejre og føre et venstreorienteret program ud i livet, kræver en organisatorisk infrastruktur og en politisk kultur, der ikke er til stede lige nu. Så længe der mangler en stabil, vellykket venstreorienteret politik, så må vi slås med den virkelighed, at vreden over koncernernes kontrol med den førte politik afspejler sig som en uklar populisme, tit inden for det Demokratiske Parti.

Vi anerkender, at parlamentariske initiativer, som vi har set med Kshama Sawant i Seattle, den afdøde Chukwe Lumumba i Missouri, Vermonts Progressive Parti, Richmonds Progressive Alliance, de Forenede Arbejderfamilier i Chicago, Howie Hawkins´ valgkamp for det Grønne Parti og andre, med alle deres begrænsninger og problemer, repræsenterer en udfordring til det Demokratiske Partis establishments greb om magten. Vi støtter bestræbelser på at opstille arbejdervenlige og faglige kandidater som uafhængige eller på lister i partier, der er frie i forhold til koncernerne.

Vi er interesserede i at arbejde sammen med folk, som er blevet vakt af en valgkamp, der advarer: ”Den bedste præsident i verdenshistorien…vil ikke være i stand til at gøre noget ved de alvorlige kriser, som vi står over for, hvis ikke der er en politisk massebevægelse, og hvis ikke der finder en politisk revolution sted i dette land.”

Vi vil fremhæve Sanders´ opfordring til at opbygge en permanent bevægelse, der går ud over denne valgkamp. Ja, vi regner ikke med, at Sanders´ valgkamp i sig selv fører til etableringen af en permanent græsrodsorganisation. Bolden er, bredt defineret, på vores banehalvdel.

Vi skal gribe denne mulighed for organisering ved at forsøge at nå ud til folk, der er blevet opmuntret af Sanders´ valgkamp på grund af budskabet "lad os ikke spilde dette øjeblik, hvor folk samles om et anti-koncern-, anti-nedskærings-program, hvor de holder op med at klynke om at stemme på Hillary, og siger at nu kan det være nok med det. Lad os styrke vores magt." Tragedien ville ikke så meget bestå i, at folk lagde vægt på løftestangen for Clinton, men at opløse og bortødsle dette masseudbrud vil gøre vores anstrengelser nedefra til skamme.

Jesse Jackson valgte, selv om han havde fået 8 millioner stemmer i 1988, at demobilisere den angiveligt uafhængige Regnbuekoalition efter at have tabt Demokraternes nominering, så der var ikke nogen permanent koalition, der kunne fortsætte arbejdet med spørgsmål om økonomi og racemæssig retfærdighed, efter at valgkampen var forbi.

Denne gang skal venstrefløjen passe på, for at få Sanders-tilhængerne til at holde kampen i gang ved at tage del i anti-nedskærings-kampen og sociale bevægelser, eller opbygningen af lokale multi-race koalitioner, herunder uafhængige valgstrukturer, der fortsætter efter præsident-valgkampen.

Vi er enige med Howie Hawkins [leder af det Grønne Parti, o.a.], når han siger:

"Vi skal snakke sammen om, hvorfor uafhængig politik er den bedste måde til at opbygge progressiv politik, om det Demokratiske Parti som den historiske kirkegård for demokratiske bevægelser, og om behovet for et progressivt alternativ i 2016, når Sanders må trække sig og bakker op om Clinton. Jeg tror ikke at der er mange der kan overtales til at droppe Sanders´ valgkamp før primærvalgene. Men jeg tror at mange af dem har brug for en Plan B, et progressivt alternativ til Clinton, efter primærvalgene."

Oversat fra Solidarity af Niels Overgaard Hansen

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com