International Socialistisk Ungdomslejr bliver i år afholdt i Danmark den 22-28. juli. Vi har talt med en række af deltagerne. Hugo er med på international ungdomslejr for fjerde gang. Han kommer sammen med 21 andre unge fra Belgien. Nogle af dem er fra Gauche Anticapitaliste – Antikapitalistisk Venstre, men de fleste er venner og sympatisører.

 

Hugo er med på international ungdomslejr for fjerde gang. Han kommer sammen med 21 andre unge fra Belgien. Nogle af dem er fra Gauche Anticapitaliste – Antikapitalistisk Venstre, men de fleste er venner og sympatisører.

 

Gauche Anticapitaliste er en lille revolutionær organisation, som står stærkest i Bruxelles og et par andre steder i den fransktalende del af landet. Hugo læser til bibliotekar og bruger ellers tiden til at organisere og koordinerer det politiske arbejde.

 

”Studenterbevægelsen stod stærkt i starten af 00’erne, men ikke nu. Sidste gang de fransktalendes studenterorganisation arrangerede en demonstration mod nedskæringer, kom der 500. Og de var tilfredse!”

 

Det var dog en del protester imod forhøjelsen af studiegebyret tidligere i år. Hugo betaler 600 euro årligt for sin uddannelse, på universiteterne koster det 800 euro. Det skabte opmærksomhed, da studerende i protest besatte konsistorium på det største universitet i Bruxelles i tre uger.

 

Hvad er de vigtigste spørgsmål, som din organisation beskæftiger sig med?

 

”Nu kører vi en kampagne med fokus på migration. Indvandring er blevet et af de største emner i belgisk politik. Nieuw-Vlaamse Alliantie (NVA) på den yderste højrefløj er nu det største parti i Belgien med 20 procent og indgår i en regeringskoalition med det største antal ministre.”

 

En hændelse, der vakte stor opstandelse, skete i maj, da en irakisk flygtningepige på 2 år skudt af politiet. Hendes familie var på til England i en lastbil, da politiet forfulgte dem og skød med skarpt.

 

”Det blev en stor sag,” fortæller Hugo, ”men regeringen sagde bare, at familien ikke burde være der, så nu sidder forældrene og venter på at blive udvist.”

 

Også en anden sag har bragt regeringens fremmedfjendske politik i skudild, da det blev afsløret, at den belgiske regering samarbejder med efterretningstjenesten i Sudan med at finde og udvise sudanesiske flygtninge, som risikerer forfølgelse og tortur i deres hjemland.

 

Er der en bredere bevægelse mod regeringens politik?

 

”Der er et bredt initiativ, som hedder Borgerplatformen, som vi er med i. De har hjulpet asylansøgere, som siden 2015 har slået sig ned i Maximilienparken i Bruxelles, med telte, soveposer og mad, mens de venter på at få deres asylansøgning behandlet eller på at komme videre til England. Borgerplatformen er selvfølgelig en humanistisk bevægelse, men vi prøver at forklare, at asyl- og indvandringspolitik er et politisk spørgsmål.”

 

I spidsen for regeringens angreb på migranter og flygtninge står partiets minister for asyl og indvandring, Theo Francken, som det amerikanske magasin Time har kaldt Belgiens Trump.

 

”Han har deltaget i et fødselsdagsarrangement  med en tidligere nazist og siger, at han vil ”rense” Maximilienparken. I marts var der en stor demonstration mod ham, hvor vi havde en stor del af æren for, at der kom 10.000 deltagere,” slutter Hugo.

Opslået i ISUL

single.php