Terrorangrebet i fredags har rystet Stockholm og hele Sverige. Rædsel og sorg er blevet forenet med en spontan bølge af solidaritet og mange fine eksempler på omtanke og støtte til de ramte.

Titusindvis af mennesker af mennesker samledes i Stockholms hjerte for at møde volden, ikke med folkehad og hævn men med et forsvar for et åbent samfund med plads for alle.

Vi er vant til mediebillederne fra terrorangreb og massakrer udenfor Sveriges grænser, men når det sker midt i blandt os bliver volden til en realitet, hvor mennesker reagerer forskelligt og drager forskellige slutninger.

Umiddelbart har vi set hvordan islamofobiske, fremmedfjendtlige og racistiske grupper udnytter udåden til hadkampagner mod muslimer og "arabere". Vi møder dem med uforsonlig modstand. Hverken terroristiske mordere eller racistiske hadbudskaber skal få held til at få os til at vende os mod naboer og arbejdskammerater, flygtninge eller andre med brug for hjælp uanset religion og oprindelse. Vi bekæmper opdelingen i "os og dem" og slår vagt om solidaritet og fællesskab over grænser og forskelligheder.

Udåden har givet ophav til en omfattende reaktion fra magthavernes side, det er uundgåeligt. Samtidigt må vi være bevidste om risikoen ved at tildele den politimæssige magt ubegrænsede ressourcer. At angrebet skal undersøges grundigt er en ting, men vi modsætter os udviklingen mod en politistat og et overvågningssamfund, som vil give både terrorister og racisterne alle kort på hånden. Virkelig kamp mod terrorisme handler grundlæggende om forsvar af demokratiske rettigheder og menneskers ligeværd mod undertrykkelse og overgreb fra såvel had- og voldsgrupper, som fra stat og myndigheder.

Vi maner de delegerede på den socialdemokratiske partikongres til ikke at gå i fælden og lade udåden give plads til fortalerne for indskrænkninger i demokratiske rettigheder, asylret og modtagelsen af flygtninge. Arbejderbevægelsen skal være arbejderklassens og udsatte menneskers fælles solidariske kraft og beskyttelse – ikke en megafon for nationalisme og provinsiel egoisme.

Vi udtrykker vores solidaritet og medfølelse med dem, der direkte blev ramt af terrorangrebet, men også med alle de mennesker, der risikerer at blive udpeget som syndebukke af højreekstremister, racister – og af ansvarsløse sensationsmedier. I skrivende stund har ingen organisation påtaget sig ansvaret for udåden i Stockholm.

Men en ting står klart: Terroristiske mordere skal ikke få held til at bane vejen for racister, højreekstremister og nationalister.

Bekæmp terrorisme og islamofobi – forsvar de demokratiske frihedsrettigheder – varm solidaritet med mennesker på flugt fra terror og undertrykkelse.

Socialistiska Partiet (svensk sektion af Fjerde Internationale)
Stockholm, 9. april 2017

 

Opslået i Nordeuropa

single.php