På det kommende Årsmøde skal Enhedslisten tage stilling til, om partiet for første gang skal stille op til næste års valg til EU-parlamentet. Ja eller Nej. Vi vil starte med at skuffe læserne af denne kommentar. Den konkluderer ikke i et klart Ja eller Nej.

 

Vi mener ikke, at politiske principper kan give svaret på, om det er en fornuftig beslutning at stille op. I stedet er der et virvar af taktiske overvejelser, ikke mindst hvilke konsekvenser det vil få for valgresultatet. Risikerer vi, at Folkebevægelsen ikke bliver valgt ind, hvis den opstiller alene? Risikerer vi, at hverken Enhedslisten eller Folkebevægelsen bliver valgt, fordi Enhedslisten stiller op? Får Enhedslisten ét mandat og Folkebevægelsen ingen – eller omvendt? Kan en selvstændig opstilling i valgforbund med Folkebevægelsen føre til, at Enhedslisten og Folkebevægelsen får ét mandat hver?
Mere eller mindre kvalificerede prognoser for et fremtidigt valgresultat må kombineres med overvejelser om, hvad der er vigtigst at få ud af valget:
– En styrkelse af den brede EU-modstand på et socialt, demokratisk og bæredygtigt grundlag som det, Folkebevægelsen repræsenterer i dag
– Det bedst mulige udgangspunkt for kommende folkeafstemninger
– Udbredelsen af en socialistisk politik over for EU og over for den europæiske krise
– En styrkelse af Enhedslistens europæiske profil og socialistiske EU-politik

I skrivende stund har vi i SAP ikke en klar afvejning af dette på grundlag af en kvalificeret vurdering af mulighederne for et valgresultat. Men uanset om Årsmødet træffer den ene eller den anden beslutning om opstilling, er der behov for, at Enhedslisten tager bestik af den dybeste krise i den europæiske kapitalisme i årtier, og at partiet prioriterer at give klar besked om:
– At årsagen til den europæiske krise ligger i det kapitalistiske system
– At EU i sit fundament og konstruktion er et redskab for Europas kapitalejeres forsøg på at lade arbejderklassen og den brede befolkning betale prisen for krisen
– At krisen kun kan løses med fælles-europæiske antikapitalistiske løsninger i konfrontation med EU’s traktater og institutioner
– At vi deltager og støtter i alle kampe mod EU’s og de europæiske kapitalistklassers kriseløsninger
Derfor er det vigtigt, at Enhedslisten ikke beslutter at stille op med det formål at nedtone modstanden mod EU som sådan. En selvstændig opstilling, der bevæger Enhedslisten i retning af en EU-reformistisk kurs – a la SF – vil være et alvorligt tilbageskridt.
Lige så vigtigt er det, at Enhedslisten ikke undlader at stille op med det formål kun at støtte Folkebevægelsen på det begrænsede grundlag, Folkebevægelsen som en tværpolitisk bevægelse kan have.

Hvis Enhedslisten stiller op til valget, vil vi derfor arbejde for, at det kommer til at foregå på grundlag af en socialistisk EU-modstand. Formålet skal være at afsløre EU for, hvad det er, og præsentere antikapitalistiske løsninger på europæisk plan. Vi skal i EU-parlamentet for at styrke den europæiske venstrefløj og samarbejdet med den.
Enhedslisten skal ikke stille op i modsætning til Folkebevægelsen, men se det som to sider af en progressiv EU-modstand. Det er afgørende, at Enhedslisten indgår valgforbund med Folkebevægelsen.
Det er ingen hemmelighed, at mange Enhedsliste-medlemmer er aktive i Folkebevægelsen og har en stærk tilknytning til folkebevægelsen, der går mange år og årtier tilbage. Derfor vil vi foreslå, at Enhedslistens Årsmøde klart signalerer, at det er helt acceptabelt, at nogle medlemmer vælger at kandidere og føre valgkamp for Folkebevægelsen, også selv om Enhedslisten selv stiller op.

Hvis Årsmødet beslutter, at Enhedslisten ikke stiller op, vil vi opfordre mange Enhedsliste-medlemmer til at gå aktivt ind i Folkebevægelsens arbejde, både organisatorisk og politisk. Først og fremmest for at styrke bevægelsens valgresultat, men også for at være med til at præge valgkampen, så Folkebevægelsen fortsat bekæmper EU på et demokratisk, socialt og bæredygtigt grundlag – i modsætning til DF’s nationalistiske og fremmedfjendske EU-modstand.
Som parti skal Enhedslisten i den situation naturligvis opfordre til at stemme på Folkebevægelsen. Men Folkebevægelsen kan ikke give hele svaret på krisen og EU’s rolle som redskab for kapitalen og for nyliberalismen.
Derfor må Enhedslisten føre sin egen valgkamp for Folkebevægelsen på et antikapitalistisk grundlag og i samarbejde med andre europæiske venstrefløjskræfter. Folkebevægelsen kan levere argumenter – på en mindste fællesnævner – for, hvorfor folk med forskellige politiske holdninger, skal stemme på dem. Enhedslistens rolle i valgkampen bliver i den situation at forklare, hvorfor socialister skal stemme på Folkebevægelsen.

SAP’s forretningsudvalg, 1. februar 2013.

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php