En humanitær katastrofe uden lige foregår i disse tider i Yemen – noget der gøres meget lidt ved, og som der høres kun lidt om set i forhold til katastrofens omfang. En krig, der er trådt ind i sit tredje år som en borgerkrig og en sekterisk konflikt – som det siges – mellem houti-oprørerne og den internationalt anerkendte regering ledet af præsident Abu-Rabbu Mansour Hadi.

 

Tusinder er dræbt i krigen og endnu flere sårede, syge og underernærede. Sygdomme som kolera er udbredt som følge af konfliktens grusomme karakter. Næsten tre millioner mennesker, primært børn er stærkt undernærede. 18 millioner ud af landets 29 millioner ved ikke, hvor de skal få næste måltid. Over otte millioner er afhængige af nødhjælp.

 

Som i andre lande i den arabiske region er terrorgrupper en del af konflikten. Lokale al-Qaeda- og andre islamistiske jihadgrupper bekæmper houthierne og har deres egen dagsorden – også her.

 

Houthi-oprørerne kontrollerer hovedstaden Sanaa og provinser i den nordlige og vestlige del af landet. I medierne kaldes houthi-oprørerne også for houthi-stammen. De siges at være shiitiske ligesom andre grupper, der gør oprør, og derfor støttes af Iran, hvor shia-retningen inden for islam er den dominerende religion. Derfor fremtræder krigen/borgerkrigen i medierne som en sekterisk konflikt – en fortælling, der gentages igen og igen.

 

Saudierne ind

Men bag borgerkrigen er der en anden realitet. Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og andre lande er gået ind i konflikten. Den saudi-ledede koalition kæmper mod houthi-oprørerne. USA, Storbritannien og Frankrig støtter denne koalition blandt andet med våben og ammunition. USA sælger våben til Saudi-Arabien. Saudierne anvender lejesoldater i konflikten i Yemen. Houthierne har sendt missiler ind over Saudi Arabien.

 

Saudi Arabien anklager Iran for at smugle våben til houthierne gennem havnebyen Hodeida langs Yemens vestkyst, hvilket Iran afviser. Den fælles shia-orientering indenfor islam er forklaringen, lyder mistanken eller realiteten. Yemen var mellem 1967 og 1990 opdelt i to stater. Der var to uafhængige stater med hver sin hovedstad, henholdsvis Sanaa og Aden.

 

Krigen i Yemen har afsæt i det arabiske forår, der startede i 2011 i den arabiske region. Det medførte, at daværende, mangeårige præsident, Ali Abdullah Saleh, måtte afgive magten til Abdrabbuh Mansour Hadi. Det betød ikke mange forandringer. Desillusion over dette fik mange yemenitter til at bakke houthi-bevægelsen op. I 2015 overtog denne bevægelse kontrollen over hovedstaden Sanaa. Hadi flygtede først til den sydlige havneby Aden. Houthierne forsøgte at erobre denne – uden held. Hadi flygtede dog videre til Saudi-Arabien.

 

Sammen med andre sunnistater i Mellemøsten involverede Saudi-Arabien sig i krigen for at dæmme op for houthi-oprørerne, som de opfatter som iransk-støttede. Denne saudisk baserede koalition bomber løs – ikke mindst over Sanaa.

 

Sammenbrud i fredsforhandinger

Hvorfor er Saud-Arabien gået ind i denne nabostat, Yemen, der ligger lige for foden af den arabiske halvø, den sydlige spids af den arabiske halvø?

 

Der står andet på spil end “blot en sekterisk konflikt” – mellem shia og sunni – som der gentages i medierne igen og igen. Et spil, som med Saudi-Arabien og dets nye kronprins Mohammed bin Salman i spidsen, handler om økonomiske interesser. Her finder man årsager til krigen, og forklaringer på, at den ikke hører op. Forsøg på fredsforhandlinger er gjort, fx i 2015, hvor der lå et næsten færdigforhandlet udkast til en mere permanent våbenhvile. Den blev skrottet, fordi amerikanerne og saudierne sagde nej

 

Efter dette sammenbrud i fredsforhandlingerne trådte daværende FN-udsending i Yemen, Jamal Benomar, tilbage og rettede en skarp kritik af det, han kaldte for “systematisk obstruktion” i forhandlingerne, og advarede mod “indblanding og tvang udefra kommende kræfter”. Disse – inklusiv de private firmaer, der spiller en aktiv rolle – ser Yemen som et område, der er værd at kæmpe for.

 

Der er massive forekomster af olie, gas og mineraler under jorden. I havet udenfor Yemens kyster er der store fiskeriinteresser. Store fisketrawlere ser også store muligheder her. Det kunne Yemen selv bruge, hvis landet fik muligheden for det. Store internationalt baserede fisketrawlere vil samtidig ødelægge det kystfiskeri, den yemenitiske befolkning har anvendt og i fremtiden kunne nyde godt af – et kystfiskeri, krigen har vanskeliggjort.

 

Undergrunden

Saudi-Arabien ser med frygt en potentiel udvikling, hvor Yemen begynder at udnytte ressourcerne – nu hvor Saudi-Arabien selv er i økonomisk klemme. Oliesatsningen har bundet mellemøstlige regimer fast, for eksempel er 90 procent af Saudi Arabiens indtægter baseret på olien. Lige som 87 procent af arbejdskraften er fremmed arbejdskraft, primært fra asiatiske lande.

 

Uden tvivl står Saudi-Arabien i en situation, hvor deres oliereserver svinder ind. Landet har en massiv gæld, og sikkerhedssituationen er forværret gennem de seneste år. Saudi-Arabiens fortsatte eksistens hviler på netop at kunne udvinde og afsætte råstoffer og andre værdier i verden. Faldende oliepriser er et mareridt for saudierne.

 

Krigssituationen skaber også muligheder for virksomheder, der profiterer på udvinding af naturressourcer. Ustabilitet giver muligheder for profit, våben, der kan sælges og som er forudsætning for lettere adgang til naturressourcer. I den forstand adskiller Yemen sig ikke fra det øvrige Mellemøsten. Jagten på de ressourcer, især dem, der fortsat ligger i undergrunden.

 

De politiske regimer kæmper for at overleve: Saudi-Arabien, Qatar, Emiraterne og andre. Deres eksistens afhænger af Vesten. Landene her skal levere dens afhængighed af ressourcer – de fossile brændstoffer. Vesten og dens store selskaber sender tankskibe til havnene og venter kun på, at Yemen bliver ydedygtig i denne leverance. Kort sagt, kapitalen slår til i Yemen, flår landet i stykker gennem krig og ødelæggelse. Olien skal, som i andre mellemøstlige lande, flyde mod vestlige raffinaderier.

 

National uafhængighed

Yemen er et billede på alt dette, på kapitalismens afhængighed af disse naturressourcer – olien med videre – for at den profitbaserede økonomi kan fortsætte. Konsekvenser af den fossile afhængighed kan ses gennem katastrofen i Yemen.

 

For befolkningen i Yemen må kravet være at få alle udenlandske tropper og militære isenkram ud af landet og indlede fredsforhandlinger mellem parterne i Yemen – uden fremmed indblanding. Indkaldelse til en grundlovgivende forsamling/en konstituerende forsamling i hele Yemen En sådan national frigørelse må kombineres med jordreform, sociale krav og andre dele af et progressivt program for Yemen.

Opslået i Facebook, Mellemøsten

single.php