I den borgerlige offentlighed afvises fagforeningerne som noget, der hører fortiden til. Moderne mennesker gider ikke den slags. Og de mister indflydelse og medlemmer. Men er det hele virkeligheden? Gælder den samme tendens over hele linjen? Langt fra!

 

Dele af fagbevægelsen oplever fremgang. Dansk Socialrådgiverforening (DS) er et af eksemplerne. Et lille forbund, der lige har sat rekord ved at runde 16.000 medlemmer. Den relativt lille fagorganisation er blandt de mest citerede fagforeninger i Danmark og er en central aktør i den offentlige debat. Ikke blot arbejdes der med de faglige forhold, men også den socialpolitiske virkelighed sættes der fokus på. Ingen er i tvivl om, at DS mener, at fattigdom er skidt for den enkelte og for samfundet generelt.

Forklaringen på den gode udvikling er faglige fællesskaber på arbejdspladsniveau, på kommunale og regionale arbejdspladser. Det er med udgangspunkt i organizer-tankegangen, at fremgang for øjeblikket sker, såvel blandt uddannede socialrådgivere som blandt de studerende.

På trods af det stigende antal medlemmer, har organiseringsgraden – andelen af socialrådgivere og studerende, som er medlem af DS – dog været faldende de seneste år – ifølge fagbladet Socialrådgiveren. Derfor har DS som et led i fremtidsprojektet DS 2022 sat fokus på, hvordan man kan få endnu flere socialrådgivere og studerende med i fagforeningen, i det faglige fællesskab. Nye tal viser, at DS´ organiseringsgrad i det sidste kvartal af 2016 har været stigende både på kommunale og regionale arbejdspladser. Her ligger den nu på henholdsvis 81 procent og 95 procent.

Organizer-modellen
"Det afgørende er en indsats i basis-mobilisering – "back to basics". Det er tankegangen bag organizer-modellen, som DS har arbejdet med siden 2015. Ansættelser i fagforeningen skal understøtte denne strategi. Og det er det, der bygger klubber på arbejdspladser op med jævnlige møder. Typisk 6 klubmøder om året samt en klubgeneralforsamling", siger Mie Backmann til Socialistisk Information. Hun er med i Dansk Socialrådgiverforenings Region Østs bestyrelse samt tillidsrepræsentant-suppleant i Hvidovre Kommune, hvor hun er ansat i forvaltningen Børn og Velfærd.

"Den faglige klub er en fagforenings basisenhed. Det er her rekruttering af kollegaer til DS finder sted, når fagforeningen er synlig på arbejdspladsen, og at man kan deltage i de jævnlige aktiviteter, som må være relevante for alle. Alle problemstillinger for socialrådgiverne på arbejdspladsen kan tages op. Vigtigt er det, at praktikanterne fra uddannelsen også inddrages"

Mie Backmann fortsætter:
"Hvad tilbyder vi? En forståelse for vores rettigheder. De kan sagtens tages fra os igen. En forståelse for, hvor vigtigt det er at være medlem af et fællesskab, få en fællesskabsfølelse på arbejdspladsen – kun sammen er vi stærke og så videre. Det samme siger vi til praktikanterne, som vi på min arbejdsplads for øjeblikket har seks af. Hvorfor skal vi være medlem, spørger de. Men forståelsen er større, når de er færdiguddannede. Nogle af dem siger også, at når vi er færdige på skolen, melder vi os ind i fagforeningen."

Studerende
Socialrådgiverstuderende er også en del af DS. Eller rettere en selvstændig studenterorganisation, SDS, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, der arbejder tæt sammen med "de voksnes" fagforening. SDS har eksisteret i 10 år, og der er nok at se til. Den seneste finanslov betyder milliardnedskæringer på uddannelsesområdet. På professionshøjskolerne, hvor der blandt andet uddannes socialrådgivere, skal der spares omkring 380 millioner kroner i 2020 i forhold til 2016.

En af forringelserne for socialrådgiverstuderende er de mange eksaminer, hvor de er gået fra 5 til 13 eksaminer.

Den netop nyvalgte forkvinde for SDS, Signe Jørgensen, siger til Socialistisk Information:

"Lige nu fokuserer vi på det uddannelsesloft, regeringen har indført. Det rammer vores fag en del, da mange har en faglig uddannelse med i bagagen, inden de starter på socialrådgiverfaget. Fx er der mange pædagoger, som udvider kombinationen mellem det pædagogiske og socialrådgiverfaget. Vi arbejder også med at højne kvaliteten af praktikken ved at samarbejde med dem, der uddanner de studerende, dvs. både på arbejdspladserne og på skolen. Dette skal ses i forhold de nedskæringer, der sker her. Samarbejdet med DS er her helt centralt. DS-medlemmer er jo også vores praktiklærere."

Fremtidens aktive
Signe Jørgensen mener, at der skal fokus på læring på uddannelsen ved at inddrage de studerende, men det kræver ressourcer – og det koster penge.

”Vores studenterorganisering er også en indslusning til DS, hvor alle studentermedlemmer kan bruge tilbuddene. Vi arbejder også på tværs af andre studenterorganiseringer. Jeg mødes fx hver anden uge med tillidsvalgte for lærer- og sygeplejestuderende, som også uddannes på professionshøjskolerne. Der er mange paralleller, samme nedskæringer"

SDS ser sig selv som en del af en aktiv studenterbevægelse. Udover kampen mod fremdriftsreformen og det nye uddannelsesloft er der SU-kampen, som også er fælles for alle studerende.

"Vi er klar, og vi ved, at nye SU-nedskæringer er under forberedelse", siger Signe Jørgensen.

SDS ser også sin opgave at være kritisk overfor tendensen til, at kommende socialrådgivere uddanner sig til specialiserede bureaukrater. Socialrådgiveruddannede har gennem årene fået mindre fokus på at blive trænet i at lave gode socialfaglige vurderinger. Mere fokus på at lære om korrekt forvaltning af lovgivningen. Det har været tendensen.

Efter mange års besparelser på uddannelsen og udsigten til endnu flere af samme skuffe, er opgaven for hele fagforeningen at sikre den socialfaglige kvalitet af det arbejde, de studerende i fremtiden får, og det, som de færdiguddannede laver. At rekruttere til studenterorganisationen og være aktive her, er også en forberedelse på at være aktiv på arbejdspladserne i fremtiden. Det er en uddannelsesproces, ligesom man uddanner tillidsrepræsentanter. Det er her blandt de aktive studenter, at fremtidens aktive findes.

Arbejdspres
Det faglige arbejde rundt om har fokus på de mange pressede socialrådgivere. Mange bliver syge af stress. Mie Backmann siger:

"Selvfølgelig arbejder vi med lønforhold, men arbejdspladsens trivsel er jo vigtig, fornemmelsen af hvad der sker i afdelingen. Det betyder samarbejde med fællestillidsrepræsentanten, så hun ved, hvad der foregår. Virkeligheden er mere bureaukrati og mere administration end socialt arbejde. Presset på kollegaerne betyder, at vi må udtrykke, hvad vi er tilfredse med, hvad vi er utilfredse med. Kollegaerne skal involveres. Det er et fælles ansvar. Vi drøfter med ledelsen at få presset ned. Hvad sker der med medarbejdere, når de presses for meget? Måske ser de det ikke selv først. Det gør kollegaerne ofte, før den pressede medarbejder selv. Arbejdsforholdene må også orienteres videre til DS-centralt og til vores regionale afdeling."

Arbejdstilsynet har lavet særligt tilsyn på en række arbejdspladser med socialrådgivere. Det har medført en række påbud. Årsagen er dårligt arbejdsmiljø, højt arbejdspres, dårlig ledelse, trusler og vold. Der arbejdes også – som i mange andre faggrupper – mod de nuværende styringsformer fra New Public Management. Dansk Socialrådgiverforening har vedtaget en anden politik og vil gå sammen med andre faglige organisationer med et mål om, at en samlet fagbevægelse kan medvirke til, at der udvikles en anden styreform, der sikrer fagligheden i arbejdet og styrker kvaliteten, retssikkerheden og arbejdsglæden.

På tværs
For Mie Backmann er det faglige arbejde på tværs mellem forskellige faggrupper meget vigtigt:

"På arbejdspladsen går tillidsrepræsentanten gennem MED-systemet ind til møderne sammen med HK, pædagogerne og andre. På min arbejdsplads, som er en kommune, arbejder vi på at få flere tillidsrepræsentanter fra vores fagforening og uddanne dem. Det giver større nærvær, når der er flere tillidsrepræsentanter per medlemmer, i de forskellige afdelinger, så føler kollegaerne sig mere repræsenteret."

Dansk Socialrådgiverforening var sammen med andre fagforeninger som DLF (lærerne), BUPL (pædagogerne), HK-kommunalt og FOA med til at lave alliancen Virkelighedens Velfærd. Klubberne på diverse arbejdspladser har deltaget i forskellige velfærdsinitiativer. Ikke mindst de store 12. maj-demonstrationer sidste år i 74 af landets 98 kommuner. Det fik regeringen til at tage det såkaldte omprioriteringsbidrag af bordet ved økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL. Selv om man valgte at omdøbe og gennemføre en del af besparelserne alligevel, så kunne det have været meget værre.

En mindre, men voksende fagforening, spiller sin vigtige rolle. Den går på to ben – et fagpolitisk og et socialpolitisk. Med nu over 16.000 medlemmer – det største nogensinde – mister fagbevægelsen ikke medlemmer og indflydelse overalt. Slet ikke, og ud over målet med fagklubber på arbejdspladserne, er der 26 aktive faggrupper på tværs af arbejdspladser.

 

Opslået i Faglig kamp

single.php