Anti-Terrordomstolene (ATC) blev oprettet for at føre hurtige retssager mod terrorister. Men staten har i stedet brugt dem til at kriminalisere menneskerettigheds-aktivister.

af Farzana Bari

Anti-Terrordomstolene (ATC) blev etableret efter vedtagelsen af loven mod terrorisme i 1997 med henblik på hurtige retssager mod terrorister. Ud over terrorisme blev en række andre forbrydelser såsom våbenhandel, kidnapning, voldtægt, sekterisk vold, afpresning, og målrettede drab også omfattet af loven. Parallelt blev de særlige domstole mod terrorisme oprettet som en retslig infrastruktur for at skabe hurtig retfærdighed.

En gennemgang af ATC viser imidlertid en komplet fiasko for tildelingen af straffe til terrorister. Antallet domsafsigelser mod terrorister i disse domstole er meget lav. Ofte er de blevet løsladt på grund af manglende beviser, hvorimod staten aktivt har brugt ATC til at kriminalisere menneskerettighedsaktivister, der betragtes som den virkelige trussel mod staten og status quo.

Senest er Baba Jan, en velkendt aktivist og tidligere næstformand for Awami Workers Party, og 11 andre aktivister fra Gilgit-Baltistan (GB – område i den nordligste del af Pakistan) blevet idømt livstidsdomme ved en ATC den 25. september 2014. Deres forbrydelse var at forsvare rettighederne for folk, der var fordrevne i GB. Baba Jan var leder af bevægelsen for ofrene for katastrofen ved Attabadsøen, som skyldtes oversvømmelser i 2010. Ofrene for denne naturkatastrofe krævede simpelthen den kompensation, som regeringen havde lovet dem. Men regeringen svigtede som sædvanlig sin forpligtelse og forsøgte at undertrykke folks nødråb ved hjælp af vold og anholdelse af aktivister. To demonstranter blev dræbt af politiet. Ofrene for oversvømmelserne venter stadig på erstatninger. [Læs mere i artiklen "Baba Jan løsladt" fra 2012, da han blev løsladt mod kaution]

Baba Jan er højt elsket og nyder stor folkelig tillid. Han har mod og vilje til at udfordre autoriteterne og regeringen.

Det samme er sket i Faisalabad, hvor væveriarbejderne Fazal Illahi, Akbar Kambo, Babar Shafique Randhwa, Rana Riaz og ni andre fik livstidsdomme, fordi de kæmpede for en mindsteløn. Tyve aktivister fra bevægelsen Anjuman-e-Mazareen, som kæmper for jordrettigheder i Okaradistriktet [i Punjab-provinsen, red] blev også dømt på anklager ved en ATC.

Fagforeningslederen Ghulam Dastgir Mehboob, der førte en anti-privatiseringskampagne er også blevet fængslet, og hans sag har stået på i ATC siden 2012. Fagforeningslederne Malik Blogger, Hafiz Lutufullah og Emadul Hasan fra PakistanTelecommunication Company Limited (PTCL) og 63 andre ansatte i PTCL blev mødt med anklager om terrorisme i ATC i 2009 efter deres protester mod firmaet . Selv om sagen blev afvist af ATC, blev fagforeningsledelsen i PTCL igen arresteret i 2010 med henvisning til terrorismeloven og med lignende anklager, eftersom de fortsatte med at protestere mod fyringer af de ansatte. Disse sager viser tydeligt, at denne juridiske mekanisme blev indført af staten for at skabe retslig dækning for sine ulovlige handlinger. Anti-terrordomstolene har udløst terror mod arbejdere, fagforeningsledere og sociale aktivister, som udfordrer og gør opmærksom på statens ulovlige handlinger.

Offentlige og private virksomheder angriber konstant lønmodtagernes rettigheder. Den nyliberale politik med privatisering, løsarbejde og ophævelse af aftaler har spillet hasard med arbejdernes liv. Arbejdsløshed, urimelige afskedigelser, personforfølgelse af fagforeningsledere og lave lønninger får folk på gaden for at kræve deres ret. Men i stedet for at reagere på deres legitime krav har regeringerne på såvel føderalt som provinsniveau valgt at undertrykke deres protester med vold. Den røde tråd mellem alle de ovennævnte grupper er, at de er ofre for statslig undertrykkelse, at de alle står for progressive, demokratiske og sekulære tankeretninger, og at de ikke er til salg.

Den pakistanske stat er gradvist blevet overtaget af et militært oligarki i samarbejde med det nykoloniale borgerskab, bureaukratiet, og de feudale og kapitalistiske klasser. Disse klasser trives med undertrykkelse og udbytning af masserne. Derfor bliver enhver reel trussel mod status quo opfattet som en trussel mod de herskende klassers overlevelse, og staten er meget årvågen omkring dette. Den slår fra starten ned på en politisk person, der ikke vil gå på kompromis med sine principper eller slå en handel med magthaverne. Derfor har progressive venstreorienterede politiske kræfter i Pakistan altid blevet mødt med tyranni og undertrykkelse fra statens side. Deres ledere er blevet fængslet, tortureret eller dræbt for at svække de progressive bevægelser i Pakistan. Stillet over for den statslige undertrykkelse er det umuligt for progressive venstreorienterede kræfter at få sat en folkelig dagsorden blandt masserne.

Militærets overudviklede statsapparat har udviklet sig til at være landets centrale magtmagnat. Derfor er de ekstremt omhyggelige med at vælge og udvikle deres nuværende og fremtidige politiske partnere. De investerer kun i de politiske kræfter, der er villige til at spille med som juniorpartnere, og som stiller sig tilfredse med en formel myndighed uden reel magt. Statens brug af ATC som et parallelt retssystem til at angribe de revolutionære ledere af de folkelige bevægelser er forkastelig. Gennem sådanne terrorhandlinger vil staten uddybe sin legitimitetskrise.

Det civile og militære bureaukrati i Gilgit-Baltistan må forstå, at undertrykkelsen af folks rettigheder kan føre til en situation som den i Baluchistan, hvilket ikke vil være til gavn for landet. Regeringen i Gilgit-Baltistan må øjeblikkeligt løslade Baba Jan og de andre sociale aktivister, der er offer for forfalskede anklager, ellers må man regne med at bive mødt med en folkelig vrede, som vil omstyrte dette system af udbytning og undertrykkelse.

18. oktober 2014

Farzana Bari er professor på Quaid-e-Azam Universitetet i Islamabad og en kendt aktivist for kvindernes rettigheder. Hun er også medlem af Awami Workers Party.

Oversat fra Daily Times (Pakistan) af Karina Skov

Skriv under på appel om løsladelse
Den Asiatiske Menneskerettighedskommission har en webside, som kan bruges til at sende appel om løsladelse af de fængslede aktivister. Se: http://203.86.237.28/web28/web/support.php?ua=AHRC-UAU-026-2014

Send også kopi til den pakistanske ambassade i Danmark: info@pakistanembassy.dk

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com